Avatar billede __Allan__ Seniormester
05. november 2017 - 13:55 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Hjælp søges til opsætning af privat hjemme-server

Mit ønske er at sætte en server op til følgende formål:

1. Datalager til backup af billeder, dokumenter mm. (filer generelt)
2. Mailserver.
3. Hosting af min egen hjemmeside. (har et domæne, som jeg tænker at bruge)
4. Ftp-server eller lign., som jeg kan bruge til at dele filer med venner og bekendte.
5. SQL-server, som jeg vil bruge til at teste med, da jeg ønsker at lære at programmere.
6. Cloud-server, så jeg fx via en bærbar på en ferie, kan arbejde på et dokument som ligger på min server.

Jeg har en Diskstation 209+II, som jeg ønsker at re-installere, med en tjeneste ad gangen så jeg får føling med processen. Jeg ved at der er mange guides til bl.a. denne server, og det er ikke så meget det med at aktivere de enkelte tjenester jeg er i tvivl om, det er mere sikkerheden ved det hele og hvilke tjenester jeg bør vælge frem for andre jeg ønsker viden om.
Jeg har før haft serveren sat op, men har ikke sat mig ind i om den var sikret mod indtrængning udefra, så har aldrig fået den taget ordentlig i brug.

Spørgsmål:
1. Jeg vil gerne have min stationær pc, og senere øvrige enheder sat op, så der altid er backup af dem på serveren. Bør jeg anvende cloud-tjeneste eller hvilken form for tjeneste anbefales til backup ?
2. Mail-serveren skal tilbyde håndtering via mobiltelefon, computere der er på nettet osv. uden data ligger på andres servere/computere end min Diskstation. Er dette besværligt at styre, og hvordan er sikkerheden fremfor fx. Gmail og Hotmail ?
3. For at sikre mine data har jeg 2 ens harddiske. Disse ønsker jeg sat op i Raid, så data bevares selv ved nedbrud på den ene harddisk. Hvordan gør jeg dette bedst og så sikkert som mulig?
4. Til backup mod brand eller indbrud, hvor serveren står, tænker jeg en netværks-HD, som fysisk skal stå et andet sted. Kan dét lade sig gøre, så den tager backup af opsætningen på serveren også eller blot af data'ene ?
5. Jeg kan godt acceptere at serveren en gang i mellem ikke kan tilgåes, hvis udbyderen har skiftet ip-adresse en gang i måneden eller lign. Er det så nødvendigt for mig at betale for at have en fast ip-adresse?
6. Skal jeg tænke på antivirus, eller gør man kun dét på sin pc, mobil og tablet ?
7. Bør jeg aktivere fire-wall'en på serveren, eller skal dette ligge på routere eller de enkelte enheder ?
8. Jeg har hørt og læst lidt om porte og port-forwarding, er det noget jeg bør sætte mig nærmere ind i og kunne sætte op ?
9. Jeg har tit undret mig over hvordan systemer er sat op på skoler, netcaféer og firmaer. Her er OS som jeg opfatter det, installeret på c-drevet, mens opsætning og alle brugerens data ligger på en server et sted. Hvad hedder den slags løsning/netværk ? Og er det muligt at sætte op via min server, så jeg kan bevare og sikre mine egne og kærestens data altid er gemt på min server, og ikke lokalt på pc'en ? - Ved at dette vil kræve konstant mulighed for tilgang til min server enten lokalt eller via nettet, men i så fald er pc'en jo lige til at re-formatere ved virus-angreb, og sikret mod datatab ved tyveri af bærbar pc…

Jeg forventer og ønsker ikke løsningen serveret på et sølvfad, men hellere hjælp til selv-hjælp, så jeg forstår begreberne og kan træffe mine egne beslutninger ud fra råd osv. Der er nok heller ikke bare 1 enkel løsning, så jeg er naturligvis meget interesseret i at lære om det her...
Så svar og links til danske og engelske sider med grundlæggende forklaring af emnerne er kærkomne!

Håber nogen har tid og lyst til at hjælpe mig lidt på vej... :-)
Avatar billede Slettet bruger
05. november 2017 - 13:57 #1
Windows server eller Windows home server
Avatar billede __Allan__ Seniormester
05. november 2017 - 15:51 #2
@rasmus64745
Er det ment som et svar på spørgsmål 9, eller er det spørgsmål du stiller til mig ?
Avatar billede Slettet bruger
05. november 2017 - 16:13 #3
har du kikket på det som hedder en NAS :-)
Avatar billede __Allan__ Seniormester
05. november 2017 - 17:25 #4
Ja, som jeg skriver har jeg en Diskstation 209+II, som jeg ønsker at re-installere.
Det virker super smart og enkelt. Men det giver mig ikke forståelsen for hvordan den arbejder, hvordan den er sikret mod at andre kan tilgå mine data, eller hvilke tjenester der er smartest at bruge i forskellige situationer...
Jeg vil gerne lære om det i stedet for bare at markere de tjenester jeg ønsker aktiveret.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. november 2017 - 08:57 #5
Hvis du vil lære om Synology Diskstations forskellige programmer, er du tvungen til at læse, læse og læse. Der ligger en vidensbase, og de fleste generelle artikler er heldigvis oversat til dansk: https://www.synology.com/da-dk/support
Desuden er der et væld af frivillige skribenter der laver artikler, der lettes findes ved at søge via google - eks. https://synoguide.com

Søg på de enkelte produkter og læs :-)

Du finder meget få mennesker der sætter sig 100% ind i systemet.

Jeg har desværre ikke den store tid til at svare detalieret, men hvis du har specifikke spørgsmål kan jeg nok hjælpe noget ad vejen.

Ang. sikkerhed har du et lille problem med en 209´er. Som jeg husker den, opdateres DSM ikke længere til den, og dermed har du ikke den nyeste mulighed, hvor du kan få et gratis SSL certifikat fra LetsEncrypt ( https://synoguide.com/2016/04/14/secure-your-synology-with-https-ssl-certificate-from-lets-encrypt/ )

Dermed vil der være flere og flere tjenester fra internettet, der ikke kan tilgå din NAS, fordi den opfattes som usikker.

Men det vil være det første sted at starte - få et certifikat til dit domænenavn, og så indlejre det i NAS´en.
Avatar billede __Allan__ Seniormester
08. november 2017 - 23:21 #6
Hej Ole

Mange tak for dit svar og links.

Jeg havde i forvejen læst en del omkring forskellige pakker til DSM, og forestillet mig hvilke jeg vil have installeret, men det er min manglende forståelse omkring sikkerheden der holder mig lidt tilbage.
Er usikker på hvad jeg åbner op for ved at aktivere de forskellige funktioner.
Men du har nok ret i at jeg bare må igang med at læse yderligere.

Synoguide virker spændende, og har allerede lært hvad DNNS og SSL er...

Og tak fordi du pointerede at DSM til min NAS ikke længere opdateres. Min version er 4.2. Overvejer at anskaffe mig en nyere model, og måske anvende 209'eren til et lukket lokal netværk, hvor jeg kan teste lidt på, og hvor jeg måske ikke har brug for de nyeste sikkerhedsfunktioner.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. november 2017 - 12:15 #7
Velbekomme - du kan altid skrive med specifikke spørgsmål. Jeg kan langt fra svare på alt, men har da lidt viden...
Avatar billede __Allan__ Seniormester
17. december 2017 - 00:04 #8
Hej igen
Så har jeg læst og læst, teste forskellige funktioner af, fået grå hår, geninstalleret 3-4 gange og nu langt om længe fået delvis "hul igennem" fra mobilt netværk til DS File, Cloud og Photo...

MEN... Jeg kan endnu ikke få tilgang til DSM og hjemmesiden i browseren via en ekstern forbindelse. Jeg kan godt logge på via Synology Assistent og browseren på lokal netværket. Jeg har aktiveret personligt websted og Web Station, samt sikret mig at der i den delte mappe "web", ligger en fil der hedder index.html
DDNS status står til normal, og QuickConnect har status Tilsluttet!

Jeg ved ikke om det er den rette løsning, men da jeg ikke har haft held med at koble nas'en direkte til dsl-routeren, (Inteno DG200 via Kviknet), har jeg i forlængelse koblet min gamle router til (Linksys WRT320N)
DSM kunne ikke konfigurere og skabe forbindelse via dsl-routeren.

Endvidere oplever jeg at hvis jeg slukker serveren og starter den igen, vil jeg også miste den eksterne forbindelse jeg har til DS File og Photo via min mobil...

Jeg har via en Synology konto hvorigennem jeg har en aktiv DNNS vært, som også henviser den min eksterne IP adresse.

Er der nogen der kan gennemskue om jeg laver en fejl et sted, eller har en idé til hvordan jeg kommer videre ?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester