Morgen-briefing: Han er Danmarks bedste it-sikkerhedschef / Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen varsler stor digital genopretningsplan / Meta vil udstede nye aktier for at finansiere AI-udbygning

Han er Danmarks bedste it-sikkerhedschef. Efter bølge af sikkerhedsbrister i Danmark: Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen varsler stor digital genopretningsplan. Meta vil udstede nye aktier for at finansiere AI-udbygning. Professor Peter Lodahl indsættes som direktør for danske Sparrow Quantum med 65 medarbejdere

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til fredagens morgen-briefing fra Computerworld.

Torsdag aften kårede Computerworld i samarbejde med Dansk Erhverv, Rådet for Digital Sikkerhed og Security Tech Space Danmarks bedste it-sikkerhedschef, Årets CISO 2026.

Pudsigt nok fandt kåringen sted blot timer efter, at et af verdens måske mest alvorlige sikkerheds-brister målt på udbredelse nogensinde kom for dagens lys, nemlig de to alvorlige sikkerhedshuller i programmeringssproget PHP.

Det er blot det seneste i en lang række hændelser, som har ramt i blot de seneste måneder: PHP, CPR-registeret, Femern-forbindelsen, Tinglysningen, Magasin du Nord og mange andre.

Hændelserne understreger (igen), hvor vigtigt CISO'ernes arbejde er for enhver organisation. De har aldrig haft større betydning i en tid, hvor it-sikkerhedsområdet på grund af AI er i rivende udvikling.

Din morgenpilot i dag er Dan Jensen.

Han er Danmarks bedste it-sikkerhedschef

Danmarks bedste it-sikkerhedschef blev torsdag aften kåret.

Det er Michael Venø Bækgaard, der er CISO i Salling Group, som nu kan kalde sig Årets CISO 2026.

Juryen bag kåringen begrundede kåringen af ham med hans fokus på databaseret dokumentation og den løbende dialog om sikkerhed med alle dele af forretningen.

Han formår at oversætte komplekse sikkerhedsproblemer til noget, der er til at tage og føle på i alle leder og kanter af forretningen, lød det.

Du kan læse mere om kåringen af ham, læse alt om det øvrige felt af CISO-kandidater og se juryens fulde begrundelse her.

Efter bølge af sikkerhedsbrister i Danmark: Beredskabsminister Lisbeth Bech-Nielsen varsler stor digital genopretningsplan

Mange af de danske it-systemer er forældede og usikre.

Derfor vil minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen (SF) nu have gang i en genopretningsplan af den danske it-infrastruktur, som blandt andet skal føre til udskiftning af forældede it-systemer, siger hun til Politiken.

Meldingen kommer efter, at store systemer som blandt andet Aula, Femern-forbindelsen, Tinglysningen og CPR-registeret i den seneste tid er blevet ramt af angreb og nedbrud på grund af sikkerheds-brister.

Hun sammenligner en digital genopretningsplan med den genopretningsplan, som Forsvaret for tiden er i gang med.

"Man skal tænke på det som et hus. Uden det løbende vedligehold ender man i en situation, hvor det ikke kun er vinduerne, der skal udskiftes, men i værste fald selve fundamentet, der begynder at smuldre," siger hun til avisen ifølge Ritzau.

Meta vil udstede nye aktier for at finansiere AI-udbygning

Meta har brug for mere kapital til at finansiere den hastige og meget omkostningstunge udbygning af AI-kapacitet, og selskabet gør derfor klar til at udstede nye aktier for at hente penge hjem.

Selskabets netop offentliggjorte kvartalsregnskab viser, at Meta for første gang i mere end 10 år har negativt cashflow - altså bruger flere penge end det tjener.

Hverken pengeforbruget eller planen om ny-udstedelse af aktier er noget, der huer markedet, som generelt er på stikkerne for tiden over tech-selskabernes gigantiske investeringer i infrastruktur.

Mange Meta-investorer er begyndt at sælge ud af deres aktier, og det fik torsdag selskabets aktiekurs til at dykke med syv procent.

Også mange andre tech-selskaber dykker markant. SpaceX faldt ni procent torsdag, mens Nvidia dykkede med fire procent. Nebius faldt syv procent.

Det store Nasdaq Composite faldt med 2,6 procent i sit største fald i flere måneder.

Professor Peter Lodahl indsættes som direktør for danske Sparrow Quantum med 65 medarbejdere

CEO Kurt Stokbro fratræder posten som administrerende direktør for det danske kvanteselskab Sparrow Quantum, der har rødder i Niels Bohr Instituttet i København og arbejder med kvantefotonik, hvor lys anvendes til at transportere data.

Selskabet indsætter nu i stedet kvante-professor Peter Lodahl som ny CEO.

Han var med til at stifte selskabet i 2015 under navnet Lighthouse Quantum Technology. Det skiftede navn til Sparrow Quantum i 2016.

Sparrow Quantum med omkring 65 ansatte meddeler, at skiftet på direktørposten finder sted som led i næste fase for selskabet, der i foråret også ansatte tidligere tech-ambassadør Anne-Marie Engtoft Meldgaard som kommerciel direktør.

"Efter udvikling af vores kvante-fotoniske chipteknologi vil vi nu fokusere på integration, styring og tilslutning af stabil kvantelys i større systemer. Peter er unikt positioneret til at lede dette arbejde," meddeler selskabet.

Kurt Stokbro forsætter efter sin exit som direktør som såkaldt Executive Advisor og bestyrelsesmedlem.

Du kan læse mere om direktørskiftet og årsagerne bag hos Sparrow Quantum her.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S