Avatar billede Erik R Mester
19. november 2017 - 17:19 Der er 11 kommentarer

Strømforbrug i batteridrevet led-julekæde

For nylig købte jeg i Rema en led-julekæde som får strøm fra 3 AA-batterier.
Jeg fik lyst til at beregne hvor længe den – skønsmæssigt – kan være tændt før batterierne skal skiftes – men det frustrerer mig at jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg gør!
På pakningen oplyses at kæden bruger 5,6 watt jævnstrøm (jeg mistænker tallet for at være for højt).
Ved en spænding på 4,5 volt kræves vist 1,25 A for at opnå 5,6 watt?
1,25 A i en time må svare til 1250 mAh 
Hvis vi antager at et AA-batteri har en kapacitet 2000 mAh vi batterierne være brugt op i løbet af første aften – og det er de ikke.
Kan nogen vejlede med en mere kompetent beregning?
På forhånd tak
Erik
https://photos.app.goo.gl/OevOJViojKEK5kHf2
Avatar billede INK Ekspert
19. november 2017 - 20:44 #1
Nu har jeg ikke marketing folkene bag de mange annoncer for batteridrevne lyskæder mistænkt for hverken en ingeniør eller elektriker uddannelse. Har lige gennemsøgt annoncerne for de mest almindelige mærker. Det er forbløffende, at netop dit spørgsmål ikke besvares i annoncerne. Skønnet levetid af batterierne måtte da være en rimelig oplysning 😀.
Har ikke kunnet finde tal bedre end dine, og en bedre beregning end din har jeg ikke kunnet finde. Spurgte derfor min kone om hvorlænge vores batteridrevne lyskæde fungerede før hun skiftede batteri. Svaret er ca. 2 uger. Vores tænder og slukker efter en indbygget tidsplan.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
19. november 2017 - 21:51 #2
Hvor mange LED-pærer er der i din kæde?
Avatar billede Erik R Mester
19. november 2017 - 23:16 #3
Der er 96-dioder (led-pærer) I kæden.
Som det forhåbentlig fremgår er mit spørgsmål ikke særligt vigtigt af fx økonomiske grunde; der er stillet fordi jeg gerne ville kunne foretage en beregning af forbruget og af levetiden af batterier.
Det har tidligere undret mig lidt at kapaciteten for ikke-opladelige batterier normalt ikke oplyses på emballagen mens genopladelige batterier oftest har oplysninger herom. Årsagen er måske at ikke-genopladelige batterier langsomt aflades; kapaciteten afhænger altså bl.a. af lagertiden.
Ifølge artiklen herunder fra Wikipedia kan kapaciteten for et AA-batteri ligge i intervallet 400-3400 mAh (eller, anført i tabellens nederste række, mellem 1,2 og 5,10 Wh – svarende til 0,0012 kWh og 0,0051 kWh). Nettoprisen (før afgifter m.m.) for en kWh via lysnettet er vist under en kr. Hvis batteristrøm kostede det samme, ville vi kunne købe nogle hundreder batterier for 1 kr.
Mvh Erik
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
19. november 2017 - 23:35 #4
Jeg har ikke tid til at måle på et par kæder, jeg har liggende - men 5,6 watt som du skriver kan godt passe, så nogenlunde. Så holder AA batterier ikke længe.

Hvis jeg husker det, så prøver jeg noget i morgen.

Men knap 100 pærer til batteridrift - er det ikke lidt usædvanligt?
Avatar billede finb Ekspert
20. november 2017 - 09:20 #5
Medregn også
temperatur, luftfugtighed og automatisk afladning over lang tid
Avatar billede Erik R Mester
20. november 2017 - 11:37 #6
Kæderne sælges i 2 udgaver, bla. i Rema 1000 :
https://goo.gl/GgcxpX

Batteridrevet kæde: 96 dioder; oplyst samlet effekt: 5,76 watt
kæde til lysnet;  96 dioder; oplyst samlet effekt: 1,15 watt

Jeg tvivler på at effektforbruget er som oplyst- og jeg tror ikke at batteri-udgaven har et højere effekt-forbrug end udgaven til lysnet.
Jeg vil spørge importøren: Zolo International Trading
Venlig hilsen
Erik
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
20. november 2017 - 19:02 #7
Det virker mere logisk, at der er byttet om på de to beskrivelser. Jeg venter lige med at eksperimentere til du har fået svar.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
25. november 2017 - 16:12 #8
Nå, men jeg kom forbi de lyskæder i supermarkedet i dag. Den med 48 pærer og batteridrift så fornuftig ud, så den har jeg fået hjem, så jeg kan lege lidt.

Ved måling er der 4.5-4.6 volt over batterierne og strømforbuget lå på cirka 45 milliampere, lidt svingende.

Det giver en belastning på batteriet på 4.5×.0450 W = 0.2025 Watt - ca 200 milliwatt.

De lyser nu heller ikke så kraftigt.

På æsken står der at hver af de 48 LED-pærer er på 0.06W - og det giver 2.8 Watt, som der også står længere nede. Måske får man det hvis man sætter spændingen op, så de lyser kraftigere, men ikke som kæden er lavet.

Som LED-pærer nu er, så kan en lille forøgelse af spændingen give et meget større strømforbrug, og lysafgivelse.

På ledningen ud til pærerne er der målt en spænding på cirka 1.6 Volt, altså noget mindre end de nominelle 3V.

I batterikassen bliver de 4.5 Volt altså neddroslet til 1.6 Volt - formentlig for at belaste batterierne mindre. Måske dem til stikkontakten lyser kraftigere.

Ja, billigt skrammel er billigt skrammel, men det kan ikke udelukkes at det lige præcis er pengene værd.

Hvor længe 3 AA batterier kan holde til at afgive 200 mW ved jeg ikke. Endnu.
Avatar billede jalved Ekspert
25. november 2017 - 18:11 #9
Detaljeorienteringi på højt plan. Jeg kan lide det:-)
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
07. december 2017 - 22:08 #10
Med standardbatterier fra supermarkedet - jeg husker ikke lige hvilke, men ikke de der kaninbatterier - så har kæden lyst i lidt mere end 80 timer, og den lyser endnu.
Avatar billede Erik R Mester
09. december 2017 - 21:09 #11
Tak for undersøgelse af spænding og strøm og tilhørende beregninger – og for alle kommentarer.
Selv om spørgsmålet er i småtingsafdelingen, har det været oplysende for mig at læse andres kommentarer – og det er jo også et rimeligt princip at vi som forbrugere skal kunne stole på oplysninger om varen
Det er nyt for mig at høre at en mindre spændingsforøgelse ved LED-pærer kan resultere i relativt stor effektforøgelse
Herunder er kopi af min korrespondance med importøren:
Mvh Erik
*************************************************************************
Spørgsmål (20. november 2017):
Til Zolo International Trading
På spørgesiden Experten er en lidt nørdet tråd om effektforbruget for lyskæder, som I markedsfører i Danmark. 
Jeg tvivler på at effektforbruget for kæderne er anført korrekt
https://goo.gl/GgcxpX
Venlig hilsen
*******************************************************************************
Svar (21. november 2017):

Hej Erik
På baggrund af din kommentar har vi orienteret vores fabrik i Kina om din kommentar og bedt dem sende de data de har på vores julekæder. Såfremt det viser sig at der er fejl i beregningerne eller den anførte tekst på produktet bliver disse naturligvis rettet i produktionen fremadrettet.
God dag (og god jul),
Best regards
Mikkel Elsøe
C.E.O.
Zolo International Trading APS
Julsoevej 201 • 8600 Silkeborg • Denmark
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester