Avatar billede hherskind Mester
29. november 2017 - 10:55 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Skrifttyper er blevet ulæseligt små

Pludselig er skrifttyperne flere steder i min Windows 7 Home Premium blevet meget små og af en "Times" type, hvor det ellers er og har været en "Ariel" type. Det gælder f.eks. både ledetekster og indhold i felter i den boks, der kommer op i Stifinder, hvis jeg f.eks. vil se Egenskaber for en mappe. Men det gælder også visse programmer, f.eks. Multi Commander (Mathias Svensson).

Har du et bud på, hvordan jeg får skriften tilbage til normal, læselig tilstand?
Avatar billede jalved Ekspert
29. november 2017 - 11:30 #1
Er det kun selve fonten og dens størrelse, der er problemet?

Prøv i første omgang at gå ind i Kontrolpanelet --> Udseende og personlige indstillinger.
Avatar billede hherskind Mester
29. november 2017 - 11:36 #2
Ja, det er skrifttypen (fonten) og dens minimale størrelse, der er problemet. Viser sig bl.a. også i Printboksen, og på teksten på knapperne i disse bokse.
Jeg har forsøgt at "gendanne standardindstillinger for skrifttyper" i de personlige indstillinger. Det gav ingenting. Heller ikke efter maskinen var bootet.
Avatar billede jalved Ekspert
29. november 2017 - 11:40 #3
Her er en lang liste med muligheder.

Umiddelbart lyder det som om, der er et par af de første punkter, der kunne være løsningen. Men prøv dem af, du har en fornemmelse af, det kunne handle om.

https://www.sevenforums.com/customization/144081-changing-font-size-type-globally-win-7-a.html
Avatar billede Slettet bruger
29. november 2017 - 11:46 #4
gå i kontrolpanel, udseende, og lav det som du vil
Avatar billede hherskind Mester
29. november 2017 - 20:52 #5
jalved: Tak for svar. Jeg har arbejdet med mulighederne 1, 2, 4 og 9 på listen, og det er lykkedes at opjustere tekststørrelsen til 125%. Det gælder så overalt, også f.eks. på skrivebordet med dets ikoner, hvor jeg ikke havde problemer. Men jeg kan ikke finde frem til et sted, hvor ændring af selve skrifttypen har nogen indvirkning på den underlige "Times"-agtige type, jeg ser flere steder. Jeg får den uagtet der er angivet standardskriften "Segoe UI", som slet ikke er "Times"-agtig. Jeg har gjort forsøg på så at ændre "Segoe" til noget andet, men det havde heller ikke nogen virkning.

Jeg kan altså nu lidt bedre læse, hvad jeg får præsenteret, men jeg ville sætte stor pris på at finde ud af, hvordan jeg slipper af med den mærkelige "Times"-agtige skrift/font.
Avatar billede jalved Ekspert
29. november 2017 - 22:03 #6
Du kan sikkert klare problemet på en anden måde.

Prøv og find et gendannelsespunkt fra før problemet opstod og så lave en gendannelse af systemet. Så ser alt nok helt normalt ud bagefter.

Det kunne du også have forsøgt i første omgang. Men det havde selvfølgelig været rarere bare lige at kunne justere på et par indstillinger under noget med skrifttypen eller skærmen.
Avatar billede hherskind Mester
01. december 2017 - 00:00 #7
jalved: Tak igen for input. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg havde rodet for meget med at installere / afinstallere (med Revo = gendannelsespunkt hver gang) til, at jeg kunne komme tilbage til et gendannelsespunkt fra før fejlen opstod. Og det har nu desværre vist sig rigtigt :( Mit ældste gendannelsespunkt var fra tirsdag morgen, og fejlen er altså opstået før det.

Det betyder så, at jeg skal ud i en eller anden form for total geninstallation, hvis jeg vil problemet til livs. Uheldigvis laver jeg ikke løbende spejling af systemet, så den løsning er ikke mulig.

Jeg tænker at det så indtil videre vil være klogest at fortryde min systemgendannelse for at give mig selv færrest muligt problemer. Er du enig i den vurdering?
Avatar billede jalved Ekspert
01. december 2017 - 11:24 #8
Hmmm, hvis du ikke har fået noget af systemgendannelsen, så er jeg enig i, at du lige så godt kan rulle den tilbage.

Du har heller ikke et systempunkt fra den dag, du købte computeren, så du kan gendanne den til fabriksindstillinger?

Måske er der indbygget en funktion til nulstilling i din computer fra fabrikantens side?

Jeg er med på, det ikke var planen - og at det kan være en proces, der tager nogle timer, når tidligere programmer også skal indstilles - men har du overvejet at opdatere til Windows 10, hvis du ikke har mulighed for at geninstallere Windows 7?
Du kan bruge Classic Shell til at få udseendet til at ligne Windows 7.

Men måske er der nogle andre af eksperterne, der kan komme med nogle forslag til, hvordan du får styr på det oprindelige problem, så du kan slippe af med den skrifttype, du ikke vil have - eller slippe for at geninstallere.
Avatar billede hherskind Mester
01. december 2017 - 18:04 #9
jalved: Tak igen for svar.

Jeg har ikke noget systemgendannelsespunkt fra computeren var ny, men Acer har en indbygget funktion til nulstilling af maskinen. Det var - som du skriver - ikke planen, da det vil indebære adskillige timers arbejde med at genoprette maskinen til dens nuværende funktioner.

Windows 10 synes jeg nu kunne være en god mulighed. Oprindeligt fravalgte jeg Windows 10 (installerede den aldrig), da Acer ikke leverer Windows 10 drivere til netop denne maskine og derfor frarådede en opgradering. Men nu vil jeg faktisk gerne over på Windows 10 og satser på, at jeg kan få diverse enheder til at fungere.

Talte idag med en tekniker hos Føniks Computer, som sagde at det fortsat er muligt at opgradere gratis til en "ren" installation af Windows 10, og iflg. et andet spørgsmål her på Eksperten forstår jeg, at man skulle kunne bruge sin Windows 7 produktnøgle. En anden mulighed skulle være at "udgive" sig for at være handicappet og - inden 31/12 2017 - at hente Windows 10 gratis. Muligvis ville jeg på den måde kunne lave en opgradering uden at jeg behøver nyinstallere samtlige programmer m.v.? Uheldigvis virker knappen "Opgrader nu" ikke på den danske Microsoft "handicapside", mens den virker udmærket på den amerikanske. Ved du tilfældigvis, om jeg kan benytte den amerikanske opgraderingsfil til min danske Windows 7?

Amerikansk "handicapside":
https://www.microsoft.com/en-us/accessibility/windows10upgrade?tduid=

Dansk "handicapside":
https://www.microsoft.com/da-dk/accessibility/windows10upgrade?tduid=
Avatar billede hherskind Mester
01. december 2017 - 18:27 #10
I mellemtiden er det nu lykkdes mig at downloade den danske udgave af handicapopgraderingsfilen. Som tilsyneladende har helt samme navn som den amerikanske fil. ;-)

Nu skal jeg så bare have fundet ud af, om denne opgraderingsfil lader mig installere Windows 10 med bevarelse af mine programmer m.v. eller om jeg tvinges til en "ren" installation?
Avatar billede jalved Ekspert
01. december 2017 - 20:04 #11
Muligvis kan du også bare hente programmet Media Creation Tool på Microsofts hjemmeside og med det lave et USB-stick, som du kan starte en normal Windows 10 opgradering med.

Jeg brugte det selv for nogle uger siden. Men da geninstallerede jeg godt nok en Windows 10 oven på en 10 - gik dog fra en 32-bit til en 64-bit version - så måske behøver du slette ikke hente versionen til folk, der fx har brug for ekstra stor skrift?

Mht. samvittigheden... Måske er du bare en anelse alderslangsynet allerede og så er det jo ok...

Hvis det er en normal installationsfil, vil jeg mener, du får muligheden for at lave en opgradering, hvor du beholder dine gamle programmer.
Avatar billede hherskind Mester
02. december 2017 - 00:32 #12
Jalved: Jeg brugte “handicap”løsningen. Filen kørte helt uproblematisk Windows 10 ind ovenpå min 7’er uden at der iøvrigt blev ændret et komma på maskinen. (Der var slet ikke nogen forskellige installationsmuligheder at vælge imellem.) Tilsyneladende er samtlige drivere straks i orden. Og: Mit oprindelige problem med den lille ulæselige skrifttype er løst!

Her synes altså at være dumpet et Columbusæg ned i min turban! Tak for hjælp og inspiration. Jeg markerer dit svar med Windows 10 som løsningen på problemet.

Iøvrigt fandt jeg “handicap”løsningen i denne artikel. Slutdatoen er 31/12 2017:
https://www.version2.dk/artikel/smuthul-giver-gratis-windows-10-opgradering-881837
Avatar billede jalved Ekspert
02. december 2017 - 10:37 #13
Godt, det løste sig - også selvom Windows 10 ikke var planen til en start.

Og rigtig godt kæmpet:-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester