Avatar billede Aaaaaa- Mester
27. august 2018 - 18:59 Der er 19 kommentarer

url til bestemt overskrift i pdf

Jeg har en pdf-fil med en url-adresse.

Pdf-filen stammer fra en word-fil, hvor jeg har benyttet særlige overskrifts-typografier.

Jeg ved, at man kan lave en særlig url adresse med .pdf#page=20 (fx) for at få vist side 20 med det samme.

Kan man på samme måde få vist en bestemt overskrift med det samme? Jeg synes, at jeg har læst, at det burde være muligt blot at slutte med .pdf#1.5 (for fx at springe direkte til afsnit 1.5 i dokumentet) - men jeg kan ikke få det til at virke.
Avatar billede falster Ekspert
27. august 2018 - 22:58 #1
Jeg ved ikke, om det virker med pdf fra Word, men prøv at erstatte det sidste med:

.pdf#nameddest=[bogmærke indsat i overskriften]
Avatar billede Aaaaaa- Mester
28. august 2018 - 08:17 #2
Jeg har prøvet at skrive overskriften på mit afsnit - uden held.

Jeg forstår det virkelig ikke - for at jeg synes, at mit .pdf#1.5 virkede tidligere - og nu virker det pludselig ikke mere :(.
Avatar billede ejvindh Ekspert
28. august 2018 - 08:46 #3
Hvad om du i Word indsætter nogle bogmærker? Dem tror jeg du vil kunne finde ved så at skrive #bogmærkenavn
Avatar billede Aaaaaa- Mester
28. august 2018 - 10:19 #4
Det hjælper desværre heller ikke :(
Avatar billede Aaaaaa- Mester
28. august 2018 - 10:33 #5
Jeg har fundet denne vejledning:

For at indstille en destination i Acrobat 7.0 (Professional eller Standard):

1. Indstil zoom og sideplacering på den måde, som du ønsker det på skærmen.

2. Vælg Vis > Navigationsfaner > Destinationer til at åbne Destinationerfanen.

3. Vælg Valgmuligheder > Ny destination fra Destinationer-fanen.

4. Giv destinationen et navn.

5. Opret et HTML-link, der peger på denne destination ved at tilføje #[destinationsnavn] for enden af linkets URL-adresse.

For eksempel åbner denne HTML-tag en destination, der hedder "ordliste" i en PDF-fil, der hedder myfile.pdf:

<A HREF="http://www.example.com/myfile.pdf#glossary">

Kan det passe, at jeg skal have Acrobat 7.0 for at jeg kan få det til at virke?
Avatar billede ejvindh Ekspert
28. august 2018 - 11:20 #6
Som test lagde jeg dette dokument ud:
uploads.ejvindh.net/L.pdf

Det er lavet i Libreoffice. Når jeg i Firefox slår sidepanelet til, får jeg mulighed for at se en disposition. Når jeg fører musen hen over de tre, der dukker op, kan jeg se et direkte link til dem. Det kan jeg enten klikke på, eller kopiere ind i udklipsholderen:

Hvis du fx gerne vil direkte til baggrundsmaterialerne, skal du klikke her:
http://uploads.ejvindh.net/L.pdf#%5B%7B%22num%22%3A10%2C%22gen%22%3A0%7D%2C%7B%22name%22%3A%22XYZ%22%7D%2C56.7%2C785.1%2C0%5D

Ikke videre elegant, men dog virksomt...
Avatar billede falster Ekspert
28. august 2018 - 11:34 #7
Lidt forskelligt:

Jeg var usikker på, om det virkede med office-programmer.

Måske virker det kun med Acrobat, men 7-eren er for længst udgået. Den kom i 2005!

Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre med senere versioner af Acrobat.

I alle tilfælde vil om det virker afhænge af "modtagerens" browserplugin.
Avatar billede falster Ekspert
28. august 2018 - 11:49 #8
En hurtig test viser f.eks., at Ejvinds udmærkede eksempel opfører sig således her:

Firefox: Åbner til siden som beskrevet i #6 af ejevind.

Chrome: Åbner til start af dokumentet.

IE (version 11): Åbner intet.

Ikke prøvet i Edge.
Avatar billede ejvindh Ekspert
28. august 2018 - 12:14 #9
Ja, det kan jeg bekræfte....

Til gengæld virker denne i Chrome, men ikke i Firefox:
http://uploads.ejvindh.net/L.pdf#nameddest=Baggrundsmaterialer

Jeg fandt en liste over parametre, som man kan bruge, når man åbner pdf'ere. Problemet er bare, at de jo kun virker, hvis browser-udviklerne har valgt at understøtte dem. Men her er de:
https://www.adobe.com/content/dam/acom/en/devnet/acrobat/pdfs/pdf_open_parameters.pdf
Avatar billede Aaaaaa- Mester
28. august 2018 - 17:04 #10
Ej, hvor tosset - så uanset hvad jeg foretager mig, kan jeg egentlig ikke være sikker på, at alle oplever det samme... Hmm suk.

Ved I om man på nogen måde selv kan slå det til eller fra? Jeg synes (inden jeg lavede indlægget til at starte med) at det virkede - men så virkede det pludselig ikke mere.

og tusind tak for jeres hjælp - og ikke mindst listen med parametrene! Den har jeg ledt længe efter :).
Avatar billede ejvindh Ekspert
29. august 2018 - 08:11 #11
Jeg tror, at hvis du vil have fuld kontrol, så skal du gå fra pdf-løsningen. Du siger det kommer fra en Word-fil oprindeligt. Kunne det så ikke være en ide i stedet at gemme den som html el.lign? Så kan du jo i hvert fald lave html-bookmarks, som bliver overholdt af alle browsere.
Avatar billede Aaaaaa- Mester
29. august 2018 - 09:45 #12
Okay, ja det var selvfølgelig en idé. "Problemet" er bare at der ikke må kunne redigeres i dokumentet. Jeg kunne selvfølgelig godt bare lave det skrivebeskyttet så - men jeg (og mit arbejde) er generelt bare ikke så glad for offentlige word-filer.
Avatar billede falster Ekspert
29. august 2018 - 11:04 #13
Ejvinds forslag er godt.

Skrivebeskyttelse af en pdf giver ikke nogen stor/god sikkerhed mod ændringer.

Nogle vil endda sige, at det kun er et signal fra opretteren af dokumentet om, at man ikke ønsker, at der rettes i pdf'en.

Så, hvis I behøver stor sikkerhed, bør I alligevel overveje en anden løsning. (Efter min mening).
Avatar billede ejvindh Ekspert
29. august 2018 - 11:08 #14
Nå sådan. Men pdf-filer kan jo også redigeres.

Hvis det er layoutet, I gerne vil sikre noget bestandighed i, kan I måske gøre følgende (men kræver at I er lidt ovenpå i forhold til programmering): Grundlæggende udgive det som html-filer, men hvor I så indlejrer teksterne som billeder. Og så lægger bogmærker imellem, så man kan linke direkte til bestemte steder.

Det er ikke voldsomt elegant, og nok også lidt bøvlet hvis det er mange tekster. Men det ville kunne fungere.
Avatar billede ejvindh Ekspert
29. august 2018 - 11:10 #15
Hov, #14 var svar på #12. Men vi er jo enige, #13 :-)
Avatar billede Aaaaaa- Mester
29. august 2018 - 11:36 #16
Tak - med #14 tænker jeg ikke, at vi skal ud i - dokumentet fylder knap 300 sider :).
Avatar billede Aaaaaa- Mester
29. august 2018 - 13:33 #17
Nu hvor jeg alligevel lige har jer to kloge hoveder - er der nogen af jer der kender til, hvordan man laver en pdf hvor det er muligt at udfylde bestemte felter?
Avatar billede falster Ekspert
29. august 2018 - 13:46 #18
Mig bekendt kræver det en Acrobat version. Altså et (selvstændigt) købeprogram, hvor der muligvis er andre muligheder fra andre leverandører end Adobe.

Officeprogrammer, der kan danne pdf - Microsoft, LibereOffice m.fl. - , har vist ikke denne funktion.

Måske kan Ejvind supplere :-)
Avatar billede ejvindh Ekspert
29. august 2018 - 14:32 #19
Det er ikke noget jeg selv har erfaringer med, men jeg ved, at den pdf-editor, som jeg selv bruger, kan gøre det:
https://www.tracker-software.com/knowledgebase/150-Can-any-of-the-PDF-XChange-products-be-used-to-create-fillable-PDF-forms

Den er ikke gratis, men så vidt jeg ved noget billigere end Adobes produkter, og jeg er meget tilfreds med programmet.

Og ja, ellers er der jo Acrobat:
https://acrobatusers.com/tutorials/how-do-i-use-basic-calculations-in-a-form
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester