Avatar billede jalved Ekspert
10. september 2018 - 18:18 Der er 15 kommentarer og
15 løsninger

Erfaringer med mobilt bredbånd og 4G som internetløsning

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om nogen har brugbare erfaringer med at anvende 4G som internet i hjemmet.

Bl.a. har jeg haft disse overvejerlser:

- Vil der være tilstrækkelig hastighed og stabilitet via en Iphone, hvis man bor i en af de større byer og under 100 meter fra en mobilmast? Tanken er så bare at oprette et hotspot med telefonen.

- Vil det være bedre at få fat i et 4G usb modem end at bruge en IPhone? Altså vil hastigheden blive bedre eller mere stabil, selvom man bor tæt på en mobilmast.

- Vil det være endnu bedre at få fat i en router med 4G?

- Hvilke ting skal man tænke på, hvis man investerer i en router med 4G? Til den påtænkte løsning skal der højest være to maskiner på af gangen.

- Er det muligt at kable én maskine direkte til routeren og først slå wi-fi til, når man ønsker maskine nr. 2 koblet til?

I det hele taget er jeg lidt interesseret i erfaringer på det her område, hvordan er stabiliteten, gøre det nogen forskel med en ekstern antenne - og den slags.
Avatar billede bpb Seniormester
10. september 2018 - 20:19 #1
Prøv!  Dit indlæg tyder på, at du har en iPhone.  Lad den oprette et mobilt hotspot, og slut en eller flere computere til.  Så opdager du, om hastighed og stabilitet er tilfredsstillende.

Mine egne erfaringer er positive.  I en periode, hvor YouSee's bredbånd ustandselig gik ned under spidsbelastning, kunne jeg problemfrit modtage Internet TV fra Kinas Centrale TV-Station via mobilt hotspot, oprettet af min Samsung Galaxy S6.  Jeg bor ca. 300 meter fra en 4G mast.

Man skal holde øje med dataforbruget.  Et kvarters Internet-TV om dagen brugte en stor del af de 10 GB pr. måned, som er inkluderet i mit mobilabonnement hos Telenor uden at det koster ekstra.

Og hvis der kommer et opkald på telefonen, ville jeg nok vælge at slå mobilt hotspot fra under samtalen.  Mobiltelefoners mulige virkninger på helbredet har altid været lidt af et tys-tys emne, og mobil hotspot klos op ad hjernen er næppe den højeste visdom.

En 4G usb modem har jeg ingen erfaring med.
Avatar billede Tordenfusk Seniormester
10. september 2018 - 20:20 #2
Hvis forbindelsen er fin kan du sagtens bruge din telefon. Og hvis det dækker dine behov så er der ingen grund til at bruge penge på mere. Men det er kun dig der ved det.

Eventuelt sælger 3 mobilt bredbånd hvor man kan få en trådløs router med som har netværks porte til kable.
Avatar billede Tordenfusk Seniormester
10. september 2018 - 20:34 #3
"Mobiltelefoners mulige virkninger på helbredet har altid været lidt af et tys-tys emne"
hvad er det for noget vås, det har aldrig været "tys-tys". Der er lavet masser af undersøgelser.
Der er ingen konsistente beviser for at ikke-ioniseret stråling fra radar, mikrobølge ovne, telefoner og andre kilder øger risikoen for kræft.
Så du kan roligt tage sølvpapirshatten af igen.

En rapport hvis du mangler lidt godnat læsning fra Europa Kommissionen: http://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_041.pdf
Avatar billede jalved Ekspert
10. september 2018 - 21:15 #4
#1 bpb Tak for indlægget. Du har ret i, jeg i første omgang vil benytte mig af en Iphone. Jeg har købt et abonnement med fri data (dvs. op til 1000 GB), så der er forhåbentlig nok data til mit brug.

Jeg har en anden udbyder nu, men aftalen stopper ved månedens udløb, så derfor vil jeg prøve noget nyt. Det er også derfor jeg efterspørger erfaringer, fordi jeg egentlig bare er interesseret i at være forberedt og få det op at køre så godt som muligt fra starten.

#2 Tordenfusk. Også tak for kommentaren. Jeg tænker på, om nogen måske netop har prøvet forskellen mellem at bruge fx en telefon og så et modem eller en router - om der er forskel i hastighed, selvom man bor et sted med rigtig fin dækning. Jeg behøver ikke den vildeste hastighed, men streamer dog noget tv, så jo hurtigere jo bedre - på den anden side gider jeg ikke gå ud og investere i ekstra udstyr, hvis det ikke er nødvendigt.

Mht. sølvhatten så læser jeg nu bare #1's kommentar om at slå internetdelingen fra, hvis man taler i telefon, som almindelig sund fornuft. Jeg vil helst ikke tænke på, at mobiltelefoni har indvirkning på vores fysik - og som du selv siger, er der jo heller ingen konsistente beviser - men det skader nu alligevel ikke at tænke sig om og slukke, synes jeg.
Avatar billede Tordenfusk Seniormester
10. september 2018 - 21:31 #5
Altså, det bedste ville være at få en kablet forbindelse ind af døren. Men hvis du lever fint med mobilt bredbånd, så prøv at tjekke 3's abonnementer ud. De har vist også en router der kan kombinere flere signaler for højere hastighed, om du har brug for det ved jeg ikke. Men det lyder lidt som om du klare dig fint bare der er hul igennem og netflix ikke skal buffer for længe.
Avatar billede Rune1983 Ekspert
11. september 2018 - 08:08 #6
En iphone mener jeg kun kan klare 4 enheder som er koblet på dens Wifi. Husk på enheder går hurtigt. Apple TV, Chromecast, Tablets, Mobiltelefoner, osv. Jeg ville nok vælge en router med 4G.
Har blandt andet for lidt tid siden sat følgende op til chefens sommerhus så han er online med hans arbejdscomputer der.
https://www.komplett.dk/product/893584/mobil/mobil-konference/mobilt-bredbaand/zyxel-lte4506-4g-lte-router#
Den fungere rigtig godt.
Avatar billede Mikael Ekspert
11. september 2018 - 08:25 #7
Anvender selv udelukkende 4G som internet.. Det fungere fint her..

På en god dag kan jeg med 4G simrouteren få en 45/30 forbindelse..
Men det er klart, at udbyder har betydning.. Samt det signal man kan få på den specifikke adresse..

Men en 4G mobiltelefon og et simkort fra en given udbyder, så kan man via en hastighedstest få et "fingerpeg" om 4G data er brugbart på adressen.

Ulempen ved 4G som eneste internet, er at hastigheden over døgnet, varierer alt efter antal samtidige brugere på mobilnettet.  Hvilket man ikke er herre over.. ;)
Avatar billede ejvindh Ekspert
11. september 2018 - 10:16 #8
I forhold til om man skal bruge en rigtig router eller en iphone, så vil mit råd nok være at få fat i en rigtig. Så dyre er de heller ikke, og iPhonen vil hurtigt få forstoppelse, hvis du slutter for mange devices til dit netværk. Plus vel også, at iPhonen hurtigt vil blive tappet for strøm, da det kræver nogle watt at få sendt bølgerne ud i rummet.
Avatar billede jalved Ekspert
11. september 2018 - 10:58 #9
Tak for indlæggene.

Jeg har købt et abonnement hos Oister med fri data (de er jo en underafdeling af 3) og det er min oplevelse fra tidligere, at deres dækning er fin til min brug.

Det er nok rigtig, man hurtig kan få fyldt kvoten med fire enheder på en IPhone - med internetradio, tv, computere m.m. Jeg var ikke klar over, at der var en begrænsning på fire - en god oplysning. Ligesom der er en pointe i, at telefonen løber tør for strøm, selvom man jo kan sætte den permanent til opladeren. I længden er det nok nødvendigt med en router med simkort.

En hastighed på 45/30 som Mikael nævner ville være helt fint. Det kan jeg godt leve med - og synes, det lyder betryggende. Oister har et dækningskort, der også ser fornuftigt ud, hvor jeg bor - men de tal, de angiver er lidt svævende. Hos min nuværende udbyder hedder det 100/100 og man vænner sig jo til hastigheden, men den aftale er desværre ikke mulig længere.
Avatar billede jalved Ekspert
11. september 2018 - 11:10 #10
Er det typisk muligt på sådan en router med simkort at kable sin mest bruge computer permanent for optimering af hastigheden - og så kun slå selve wi-fi-delen til, når det er nødvendigt at koble flere enheder til? Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er den funktion, som routeren, Rune1983 linker til i #6, har. Men hvis det er en feature som findes på routeren, så går jeg ud fra, det gælder de fleste routere?

Jeg spekulerer også på at købe et usb stik med wi-fi, da det trådløse netkort i min pc er stået af. Bortset fra om det er usb 2 eller 3, har det så nogen betydning om der fx er plads til antenne, såfremt routeren ikke står mere end nogle få meter derfra? Det kommer lidt an på, hvor det viser sig mest optimalt at stille routeren, om jeg vil kable den eller gøre det trådløst.

Jeg burde bare smide mit simkort i telefonen og så se, hvad hastigheden sagde - men da abonnementet er nyt skal jeg først betale, når det aktiveres - og vil hellere lige vente til mit nuværende internet udløber.
Avatar billede Rune1983 Ekspert
11. september 2018 - 12:03 #11
Der er netkabel stik i den jeg linker til. Hvis man forbinder netkabel med sin computer der vil den være samme netværk som dem der er forbundet med Wifi.
Mener dog der kun er et stik. Så hvis du skal have flere sat til må du have en switch imellem til at give flere porte.
Avatar billede jalved Ekspert
11. september 2018 - 16:11 #12
#11 Rune1983. Det er helt fint kun med et enkelt stik, da jeg kun vil have én maskine kablet. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er muligt at slå wi-fi til efter forgodtbefindende og fortsat have kablet forbindelse (de to enheder må gerne køre på samme netværk, men hvor det ene altså skal være kablet).

Jeg er også i tvivl om flg.:

Hvis man sætter en USB 4G modem til en router, der har denne mulighed, vil det så være routerens antenne som signalet bliver fanget af - eller vil det stadig være donglen og routeren er så bare til at fordele signalet?

Hvilke specifikationer skal man se på, hvis man gerne vil se hvilken styrke routeren har i at "fange" signalet?
Avatar billede Mikael Ekspert
11. september 2018 - 17:57 #13
#12.. Jeg anbefaler IKKE, at anvende et 4G modem i en router..
Min erfaring er, at det nemt bliver ustabilt.. (falder ud og skal genstartes ofte)

Iøvrigt så har de små modem, en meget lille 4G antenne, ifht. til en "stor" 4G router.
Avatar billede Mikael Ekspert
11. september 2018 - 18:05 #14
Huawei laver godt udstyr ( MIN erfaring ) ;)
Avatar billede pgh71 Mester
11. september 2018 - 20:58 #15
Kan kun sige at jeg med sucses har kørt med Huaway 4G E3372usb moden i en Asus RT56U router siden marts måned med kun et (1) udfald, og med download hastighed på 39 - 120 M/bits/c fra mobilselskabet 3 til kun 129 kr. pr.  måned.
Virkelig prisbillig løsning
Avatar billede jalved Ekspert
12. september 2018 - 11:55 #16
#14 Mikael pg #15 pgh71 Som udgangspunkt vil jeg nok også prøve at finde noget udstyr fra Huawei. Kan også se, at det er udstyr fra dem, som Oister sælger - hvor jeg ligesom pgh71 har et abonnement til 129 kr. (med 1000 gb data). Så vidt jeg ved, så er det vist også Huawei, der står for driften af det danske 3G og 4G net.

Det lyder som værd at tage med i betragtning, at der kan ske udfald med det USB-modem, men også som, at det kan handle om kompatibilitet mellem maskiner i den opsætning, man laver - og det er jo ikke værre end, at man kan købe en anden type router, hvis det ikke fungerer. Til gengæld lyder en hastighed mellem 39 -120 Mbit/s rigtig fint.
Avatar billede jalved Ekspert
12. september 2018 - 12:00 #17
Jeg er stadig lidt i tvivl om dette også.

Hvis man bor i en af de større byer med god 4G dækning - og med under 100 meter til en antenne, vil det så gøre nogen forskel overhovedet, hvorvidt man har en stærk router med antenne og hele hejset - eller om man fx bruger et modem med end noget mindre antenne. Måske har det ikke så stor betydning for signalet?

Det handler vel bare om at eksperimentere lidt. Men jeg kunne også tænke mig at vide, om det overhovedet kan have nogen betydning, såfremt der alligevel ikke er frit udsyn til antenne, om man stiller sin router i vinduet eller 10 meter derfra inde i et rum? Stadigvæk et sted, hvor der i øvrigt er rigtig god dækning og tæt på en mast.

Jeg ville egetnlig foretrække, hvis jeg kunne have det hele samlet omkring computeren, så jeg ikke skal have ledninger rundt i min bolig.
Avatar billede Mikael Ekspert
12. september 2018 - 12:28 #18
#17  Bare lige denne erfaring som også ER fakta ;)

Har du termoruder/energiruder så er det aldrig smart , at sætte Router/modem lige i vindueskarmen.. Energiruder har en film som dræber/nedsætter 4G signalet udefra.
Brug en hastighedstest til at finde stærkeste placering i huset for 4G signalet. 

Min erfaring er, at en placering "midt i rummet" absolut er bedst.. Også for det Wifi signal routeren skal sende til diverse "computere" ;)
Avatar billede Mikael Ekspert
12. september 2018 - 12:36 #19
Tip ;) Energiruder eller bare alm. termo ???

Når det er mørkt ude, så hold en tændt lighter 5 - 10 cm fra glasset..

Ser du kun 2 flammer i spejlbilledet, så er det alm. temo uden energi.

Ser du 3 eller 4 flammer i spejlbilledet, så HAR du energirude i pågældende vindue..
Avatar billede Mikael Ekspert
12. september 2018 - 12:42 #20
#16.. Bruger du et modem FØR en router, så er det altid modem som bestemmer det 4G signal routeren modtager..

Og der er klart forskel på modem ;)
Avatar billede jalved Ekspert
13. september 2018 - 12:00 #21
#18 og #19 Tak for kommentarerne. God ide med et bruge en hastighedstest til at finde bedste signal. I stedet for at afprøve router med ledning (som jeg umiddelbart finder lidt besværligt)  flere steder, kan jeg starte med at bruge telefonen som måleapparatur (som du også til dels er inde påp i #7) og lægge de forskellige steder, der kunne være relevant - og derefter sætte router op.

Hvis der ikke er den store forskel i hastigheden på grund af placeringen, så foretrækker jeg som sagt at have alt koncentreret omkring computeren.

Rigtig godt tip om termoruder. Jeg har dog bare almindelige dobbeltruder.

#20 Men vil det så sige, at hvis jeg bruger USB 4G modem direkte i en ruter, så er det routerens antenne, der fanger signalet, ikke modemmet? Og altså dermed sandsynligvis et kraftigere signal.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om nogen rent faktisk havde erfaring fra en af de store byer med, hvorvidt en router med simkort forstærker hastigheden eller om det faktisk ikke betyder så meget i et område med god dækning, hvorvidt man bruger det ene eller det andet.

Jeg er fortsat også stadig i tvivl, om det er muligt at kable ens computer direkte i en router, hvad enten den så har indbygget simkort eller det foregår med et USB 4G modem sat i, og så samtidig slå wi-fi fra på denne - og først tænde for wi-fi, når man ønsker en ekstra enhed på - og sådan at den ene computer fortsat er kablet, mens nummer to nu kører på wi-fi (jeg er klar over, de så begge vil være på samme net, selvom en er kablet og en er trådløs).

Nå, men jeg er nok klar til at prøve det af :-)
Avatar billede Mikael Ekspert
13. september 2018 - 14:21 #22
#21.. Øhh nej.. Hvis du anvender et "løst" 4G modem, som sættes i en "til det egnet" router (med usb indgang) så er det modemet, som bestemmer farten på 4G signalet udefra..

Routeren bestemmer så kun farten på wifi (dit trådløse) i huset. ;)
Avatar billede jalved Ekspert
13. september 2018 - 14:43 #23
#22 OK, så er det opfattet. Jeg forestillede mig, at USB-modemet kunne bruge routerens forstærkede antenne. Men routeren er så kun til at fordele signalet i resten af huset.

Jeg har spurgt Oister. De mener umiddelbart, at jeg vil få samme hastighed uanset, om jeg bruger et modem eller en simkort-router, hvis jeg bor i et område med fin dækning.
Avatar billede pgh71 Mester
13. september 2018 - 15:02 #24
Det er også en god ide at bruge en usb-forlængerledning mellem router og modemet, således at usb-modemet kommer i nogen afstand af din router pga. interferens fra wi-fi signalet. (Det bliver så også nemmere at finde et godt signal fra mobilmasten)
Glemte lige at sige at pingværdien ofte ligger over 40 ms, så løsningen er ikke særlig velegnet til spil over nettet, og at nogle modemer er låst til udbyder og nogle endda med låst max hastighed :-(
Kan anbefale Huawei E3372 607
Avatar billede Mikael Ekspert
13. september 2018 - 15:34 #25
Skal der indkøbes både et 4G modem og en egnet router, så er alternativet nok Modem og router i et.. Prismæssigt..

Fx. denne.. Disse eller tilsvarende er ofte at finde på fx. DBA/Gul og gratis brugte.

https://www.altomdata.dk/huawei-b525s-og-b315s-lte-4g-wi-fi-router-test-immobile-mobilroutere

Eller søg på Google efter: Huawei 4G router ;)
Avatar billede jalved Ekspert
14. september 2018 - 10:57 #26
#24 og #25 Det, med at sætte en ledning mellem USB dongle og router for at forhindre interferens, lyder som et godt råd.

Jeg er endt med at købe en Huawei E3372 - har købt den brugt.

Jeg kan godt lide tanken om, at det i første omgang er så simpelt som muligt. Man kan vist også koble en ekstern antenne til den, så signalet evt. kan forstærkes. Det bliver interessant at se, om hastigheden er bedre på donglen end via et hotspot med iphonen.

Senere tror jeg nu nok, jeg vil have fat på en router i stedet, så det er muligt at koble nogle flere enheder på samtidigt.
Avatar billede jalved Ekspert
14. september 2018 - 11:03 #27
Jeg har i øvrigt læst mig til, at man faktisk kan dele sin internetforbindelse fra sin pc ved i windows 10 at oprette et hotspot.

Men jeg kan ikke finde ud af, hvad Windows bruger til det. Det er formodenligt computerens trådløse netkort eller USB-dongle, hvis der er et sådant - eller måske er det bluetooth?
Avatar billede Mikael Ekspert
14. september 2018 - 11:50 #28
#27  Tja har ikke testet det.. Men mon ikke at det kræver at pågældende Win 10 computer er tændt/opkoblet på nettet ??

Det er i min verden ikke en "holdbar" løsning ;)
Avatar billede jalved Ekspert
14. september 2018 - 12:51 #29
#28 Jeg er enig i, det ikke er en holdbar løsning. Og jo, der skal selvfølgelig være en internetforbindelse til computeren, før man kan dele den :-)

Men jeg synes, det var en interessant mulighed i starten, jeg ikke lige var klar over, når jeg bruger trådløst ¤G internet - med modem - og altså ikke har en router,  Til de situationer, hvor jeg evt. har brug for at koble en ekstra ting på.
Avatar billede jalved Ekspert
24. september 2018 - 12:00 #30
Tak til alle, der har bidraget.

Jeg har markeret en del løsninger, fordi jeg syntes, mange af indlæggene bidrog med nyttig viden.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester