Tilføjelse:
Der kan også være andre ting på spil. Det er altid værd at undersøge formateringen på det sted, som hyperlinket hopper til.
Hyperlinks i indholdsfortegnelser virker ved, at Word opretter et bogmærke omkring hvert af de afsnit i dokumentet, som indholdsfortegnelsen skal vise, og i selve indholdsfortegnelsen oprettes hyperlinks, som refererer til de enkelte bogmærker. I nogle tilfælde kan man komme til at spolere sådanne bogmærker:
Problemet kan f.eks. opstå, hvis du har placeret markøren i starten af den pågældende overskrift og tastet Enter, efter at du har oprettet indholdsfortegnelsen. Hvis du taster Enter i starten af et afsnit, som har et bogmærke dannet af indholdsfortegnelsen, vil starten af bogmærket efterfølgende være i starten af det afsnit, du indsatte – dvs. afsnittet FØR overskriften, og hyperlinket vil hoppe dertil. Problematikken svarer til det, jeg har beskrevet og vist i videoen under PROBLEM 2 i denne artikel (engelsk):
https://www.thedoctools.com/word-macros-tips/word-tips/cross-reference-problems-troubleshooting/ Hvis problemet med hyperlinks i indholdsfortegnelsen er opstået ved at taste Enter i starten af en overskrift, vil Word normalt rette det forkerte bogmærke, når du opdaterer indholdsfortegnelsen og vælger at opdatere hele indholdsfortegnelsen. Når du sletter den gamle indholdsfortegnelse og indsætter en ny indholdsfortegnelse (som du har gjort), vil der blive dannet nye bogmærker, og så vil et problem som dette også normalt blive løst.