Avatar billede herberth Juniormester
22. september 2019 - 12:58 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Adblock programmering

Hej

Jeg har en hjemmeside der påvirkes kraftig af Adblock. Dette er selvfølgelig helt op til brugerne om de ønsker at benytte sådanne værktøjer. Jeg kan se at andre hjemmesider benytte fx. abonnement som løsning.

Jeg kan også se at der findes forskellige måder at omgås Adblocker på. Det synes jeg nu ikke er løsningen. Hvis folk vil bruge Adblock skal de have lov hertil.

Men jeg tænkte på om nogen kunne hjælpe mig med en løsning som jeg vil forsøge på min egen hjemmeside. Løsningen er ganske enkelt at jeg via et form for tag - fx. <div id="adds"> - eller anden form for kode - kan markere dele af hjemmesiden således at når folk bruge Adblock så vises disse passager, dise dele heller ikke da Adblock opfatter dem som reklamer.

Jeg tænkte på om dette kunne lade sig gøre via CSS?

Ideen er altså at folk der benytter Adblock således også bliver afskåret fra at se vigtige dele af hjemmesiden - eller i det mindste at det hele bliver så meningsforstyrrende at man vælger at tilføje siden til sin Whitelist.

Jeg er klar over at jeg vil miste massevis af brugere, men vil hellere skære ned på reklamerne, placere dem så de er mindst muligt i vejen - og derefter bruge dette nye tag således at dem som ser siden med Adblock enten forlader den eller tillader at der bliver vist reklamer.

Nogen der kan hjælpe med koden til sådan et tag?

Har du i øvrigt kommentarer til brug af Adblock eller meninger herom, så er det ikke i denne tråd de bør postes da dette ikke er en diskussion om det rigtige eller forkerte omkring Adblock.
Avatar billede ErikHg Ekspert
22. september 2019 - 13:15 #1
Du skriver:

"Ideen er altså at folk der benytter Adblock således også bliver afskåret fra at se vigtige dele af hjemmesiden - eller i det mindste at det hele bliver så meningsforstyrrende at man vælger at tilføje siden til sin Whitelist"

Når jeg oplever at reklamer  bliver "meningsforstyrrende", så dropper jeg at se på siden, for jeg gider ikke at blive tvunget til, at se disse reklamer, og jeg er sikker på at mange andre har det ligesådan. Det er kun godt at Adblock er sat i verden.
Avatar billede herberth Juniormester
22. september 2019 - 13:30 #2
Jeg skriver også at dette altså ikke er en tråd til kommentarer om hvad man personligt synes om Adblock. Alle har ret til deres egen mening. Dette er blot ikke en diskussion jeg søger.
Avatar billede Slater Ekspert
22. september 2019 - 14:20 #3
Det er ikke så let, da adblockers som regel også blokerer på domæner. Altså, de blokerer ikke alle elementer med en .ads-ad klasse, men kun hvis de kommer fra et Google-domæne, f.eks. Derfor hjælper det ikke dig bare at benytte samme klasse.

Der er sikkert visse adblockers (eller filterlister) der gør det på klassenavne udelukkende, men det vil ikke ramme bredt.
Avatar billede herberth Juniormester
22. september 2019 - 14:47 #4
Tak Slater - endelig et konstruktivt svar.

Og bare for at være helt tydelig. Hele ideen er ikke at omgå Adblock. Synes bestemt det skal respekteres hvis folk har lyst hertil. Og har heller ikke megen lyst til at omgås ved at skjule reklamerne ved at indpakke dem som noget andet end de er. Derfor søger jeg en funktion som er ganske ærlig og som fortæller at hvis man ikke har lyst til at se reklamer er det fair, men så kan man heller ikke se siden i sin helhed.

Jeg forstår at min ide med en ads-ad klasse skal have lidt mere overvejelse før den kan virke. Tak.
Avatar billede ejvindh Ekspert
22. september 2019 - 17:06 #5
Nogle mediehjemmesider har før kørt med sådanne mekanismer, som du måske kunne lure lidt på. Som jeg har forstået det kører det primært i Javascript.

Men det er lidt et "våbenkapløb", du går ind i, for adblockerne går jo så bare ind og laver en blokering af adblock-blokkerne. Det har i hvert fald uBlock, hvilket også er grunden til at jeg er lidt usikker på, hvilke hjemmesider der i dag bruger adblock-blokering. Men jeg mener f.eks. Ekstrabladet har kørt med det. Og Version2 kørte med en "henstillings"-popup, men hvor man altså fik lov at se siden alligevel.

Min pointe: Det kan godt gøres, men jeg tror ikke du vinder så meget ved det.
Avatar billede herberth Juniormester
22. september 2019 - 18:04 #6
Hej ejvindh - Tak fordi du tager dig tid til at svare. Og ja det er sikkert et svært projekt - Jeg har dog i mellemtiden fundet en løsning som måske kan virke - her får brugeren en opfordring til at tillade reklamer - men ellers er siden i øvrigt frit tilgængelig.

Hvis du har en kommentar - ris eller ros - til mit forsøg på løsning hører jeg meget gerne fra dig. Venligst herbert

Her er løsningen. https://netspirit.dk

PS Du skal have Adblocker slået til før den virker - men det siger jo næsten sig selv!
Avatar billede ejvindh Ekspert
22. september 2019 - 19:29 #7
Ja, jeg kan se, at det virker når man har adblock installeret. Men i den browser, hvor jeg kører med uBlock (som også efterhånden er meget udbredt), er der hverken reklamer eller advarsel.
Avatar billede herberth Juniormester
22. september 2019 - 20:52 #8
Tak for feedback - super - det er jeg glad for. Du har helt ret i at det er op ad bakke. Men når man har et lille websted og kæmper for sin overlevelse må man jo prøve at gøre hvad man kan. Glad for din hjælp. Tak.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester