Avatar billede Jan K Ekspert
11. oktober 2019 - 11:45 Der er 4 kommentarer

Problemer med at gemme dokument

Jeg har et dokument, som driller mig. Dokumentet, der er på omkring 175 sider indeholder en del billeder. Uden billede fylder dokumentet ca. 300 Kb og med 293 Mb. På det seneste (og jeg har ikke tilføjet mere til dokumentet), er jeg begyndt at få en meddelelse om, at dokumentet ikke kan gemmes, fordi der ikke er diskplads nok, og at jeg skal frigøre plads. Lukker jeg dokumentet, er det meste faktisk alligevel gemt, og næste gang jeg gemmer går det fint. Når jeg gemmer igen uden at have lukket, opstår problemet så igen.

Dokumentet ligger som det eneste på en disk med 499 GB fri plads, der er 8 GB RAM, og kun Word, Windows og antivirus kører.

Windows er Windows 10 og Word er 2016.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
11. oktober 2019 - 12:37 #1
Hvis din office pakke er 32bit, kan du få problemer med store dokumenter (32bit office kan kun allokere ca. 1,6GB RAM i hukommelsen, og udpakkede billeder kan fylde meget mere).
Hvis muligt, så opgrader til 64bit versionen.

Så skal du ind i indstillinger og se, om Word komprimerer billederne eller ej - Filer, Indstillinger, Avanceret - scroll ned til afsnittet "Billedestørrelse og kvalitet". Før musen over punkterne for at læse hvad de gør. Hak evt. af i "Fjern redigeringsdata", og sørg for at "Komprimer ikke billeder" IKKE er hakket af. Sænk evt. opløsningen på billederne.

Er det et gammelt dokument - et der har været redigeret meget i, kan det ofte betale sig at kopiere over i et nyt dokument, ved at kopiere én side ad gangen. Det er ikke en god måde at gøre det på, men kan ofte løse problemer...
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
11. oktober 2019 - 12:38 #2
Artikel med info om begrænsninger i Word:
https://docs.microsoft.com/en-us/office/troubleshoot/word/operating-parameter-limitation

Som du kan se, kan Word håndtere dokumenter op til 32 MB UDEN billeder medregnet. Word kan åbne dokumenter, som fylder op til 512 MB. Så der er ikke problemer med størrelsen af dit dokument.

Hvis du ikke allerede har prøvet det, så prøv i dialogboksen ”Åbn” at vælge ”Åbn og reparer” (en af valgmulighederne, når man klikker på pilen i Åbn-knappen). Der er en chance for, at der er intern fejl i Word-dokumentet, som Word kan reparere.

Hjælper det?

Vedr. dine billeder: Word: Jeg ved ikke, hvor mange billeder du har i dokumentet, men der kan jo være nogle, som fylder ekstra meget datamæssigt. I givet fald kan det være en idé at prøve at gøre noget ved det (gemme i lavere opløsning, kun gemme det udsnit, som vises, osv.). Det er normalt langsommere at arbejde med dokumenter, som er store datamæssigt.
11. oktober 2019 - 12:41 #3
Du kan prøve
Åbn dokumentet som Åbn og reparer.
Vælg <Filer> --> <Åbn> --> <Gennemse>
Udpeg filen --> klik på trekanten ved knappen <Åbn> --> Vælg <Åbn og reparer>

oprette og gemme i et nyt dokument.
Åbn det gamle dokument og kopierer hele buletjavsen (CTRL+A og CTRL+C) over i det nye dokument.
eller
Fanen <Indsæt> --> Gruppen <Tekst> --> Menuen <Objekt> --> knappen <Tekst fra fil>

Forskellen er at metode 2 tager sidehoved m.v. med ind i det nye dokument. Det gør kopier ikke - men så får du måske også fejlen med over. Om du vil prøve metode 2 afhænger altså af hvor meget opsætning der er i dokumentet.

Du kan også mindske billederne
Klik på billedet --> Vælg fanen <Formater> --> I gruppen <Juster> vælger du knappen <Komprimer>
Hvis ikke du af særlige årsager har brug for høj opløsning, er det under alle omstændigheder en god ide.
(Jeg går ud fra at du har indsat billederne med Fanen Indsæt --> Billeder og ikke trukket dem ind med musen.)
Avatar billede Jan K Ekspert
11. oktober 2019 - 16:43 #4
Har prøvet at reparere, men uden resultat. Kopierer jeg til et nyt dokument virker det et stykke tid, men så er det det samme igen. Desværre kan jeg ikke komprimere billederne, da det er et krav fra modtageren at de skal være 300x300 pixels og ukomprimerede. Jeg må nok bare leve med at dokumentet driller og så lukke af og til.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester