Avatar billede tanjaoue Juniormester
03. oktober 2020 - 11:37 Der er 3 kommentarer og
3 løsninger

Genskabe billeder på formatteret harddisk

Jeg var desværre så "klog" at komme til at slette samtlige billeder på en extern harddisk da jeg skulle lave en windows back up. Så alle billeder blev slettet på den og nu ligger der windows backup.

Jeg købte så et recoveryprogram (Stellar) på nettet, som godt nok har fundet billederne og jeg har også fået dem genskabt...
MEN... billederne ligger hulter til bulter og hedder jo ikke længere det samme så jeg kan ikke se det år de er taget i. Dernæst skal man åbenbart manuelt sidde og skabe og lægge dem i mapper?

Desuden er en del af de genskabte videoer heller ikke så gode.

kan man på nogen måde fixe det? Er der nogen som kender en der kan hjælpe? Jeg har jo ikke uanede midler at gøre med og dem jeg har fundet er jo sindsygt dyre.

hvordan man man bedst få sin eksterne harddisk gendannet ? den fylder ca 1 TB.

hjælp hjælp :(
Avatar billede milter Ekspert
03. oktober 2020 - 12:51 #1
Jeg har desværre dårligt nyt, for du kommer ikke uden om at skulle gennem en masse manuelt arbejde. Mængden af det arbejde afhænger af, hvor beskadigede dine billeder er. Hvis du er heldig, kan du stadig i nogle af billederne finde de såkaldte metadata, dvs. oplysninger om kameramodel, optagetidspunkt osv.

Prøv at kigge på linket herunder:

https://tipsmake.com/how-to-recover-deleted-photos-with-exif-%E2%80%8B%E2%80%8Bmetadata

Skaden på de dårlige videoer og film skyldes, at noget af originalmaterialet er blevet overskrevet ved formatteringen og den efterfølgende installation af Windows backup. Ved genskabelsen af billederne har dit recoveryprogram så prøvet at gætte sig frem til, hvad der skal være af nuller og ettere.

Du kan evt. prøve et andet recoveryprogram, men jeg tvivler på, der vil være nogen forskel. Og husk, du må ikke bruge den harddisk til noget som helst andet end genskabelsesforsøg. Det vil bare gøre arbejdet endnu mere besværligt.
Avatar billede kurtba Ekspert
03. oktober 2020 - 14:01 #2
Som Milter skriver - de data som er overskrevet med backup kan du ikke genskabe. Det kan nok gøres professionelt, men det bliver enormt dyrt.
Der er dog et par gratismuligheder, som måske kan hjælpe dig, idet de udover at genskabe filerne også genskaber filstrukturen og de mapper, som filerne lå i. Så er det nemmere at finde rundt i efterfølgende.
Det ene er Puran, som kan hentes her
http://www.puransoftware.com/File-Recovery-Download.html
Det andet er Icare Data Recovery free, som kan hentes her
https://www.icare-recovery.com/data-recovery-free.html
Derudover kan du se andre muligheder her
https://www.lifewire.com/free-data-recovery-software-tools-2622893
men det står desværre ikke beskrevet, om de også genskaber mapper. Men det ved jeg, at de 2 nævnte programmer gør.
Nogle af de andre kan også kun genskabe filer i begrænset antal, eller skal man købe fuld udgave.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. oktober 2020 - 15:46 #3
Før du spilder for meget tid, vil jeg lige pinpointe at du ikke kan få filnavne og mapper med, med mindre du kan genskabe den tidligere filtabel. Og det er ret usandsynligt, hvis du har haft skrevet ny data på disken.

Dermed eksisterer den oprindelige filtabel, der indeholdt navne for mapper og filer ikke længere, og kun den rå data ligger tilbage på disken.

Det er disse "Metadata" du har kunne genskabe - programmet læser rådata igennem fra ende til anden, og når den møder fildata den kan genkende, bliver det stykket sammen til en fil, og får en filendelse (JPG, PNG o.s.v.) svarende til den filtype der er genkendt.

Men selve navnet, og hvilken mappe filen har været organiseret i, er for længst væk.

Jeg tror bare du må tage det som en lærestreg, og være glad for at data ikke er fuldstændig ødelagt.

Og dog en enkelt mulighed - hvis billederne har været organiseret med optagelsesdato i metadata, vil du i nogle programmer kunne sortere efter denne - start med at højreklikke på en fil, og se om "Detaljer" fortæller noget om optagelsesdato. Er der data her, vil du kunne sortere billederne i den rækkefølge de er blevet taget... - og det må da trods alt hjælpe noget...
Avatar billede tanjaoue Juniormester
03. oktober 2020 - 17:31 #4
Hej Alle

tusind tak for hjælpen. Jeg vil lige prøve om det kan lykkes men ellers må jeg som i siger igang med at sortere. :(
Men ja må nok bare glæde mig over at de i det mindste stadig findes. :)
Avatar billede milter Ekspert
03. oktober 2020 - 17:51 #5
Og når du nu alligevel skal i gang med at reorganisere dine billeder, så prøv at kigge på linkene herunder:

https://www.computerworld.dk/eksperten/spm/1034622

https://photographylife.com/how-to-organize-pictures
Avatar billede Yellow101 Praktikant
27. november 2020 - 09:43 #6
Hvis du finder dig selv mistet data fra lagerenheder, skal du først stoppe med at bruge den relaterede enhed. Og prøv derefter at finde tilbage med nogle professionelle software til datagendannelse. Jo hurtigere du behandler opsvinget, jo bedre resultat får du. Professionel datagendannelsessoftware, jeg har brugt her, hjalp mig med at gendanne mine mistede filer mange gange. Håber det også kan hjælpe dig.
https://www.reneelab.com/recover-data-from-external-hard-disk.html
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester