Avatar billede nu_igen Professor
05. november 2020 - 09:39 Der er 5 kommentarer

Sælge en opskrift - undgå kopiering?

Hej. Jeg bliver ofte spurgt om jeg vil sælge en opskrift på strikke eller syting. ( Jeg har en fortid som  anerkendt designer på mange ugeblade). Det er et meget stort arbejde at lave en opskrift, graduere osv. Derfor har jeg hidtil sagt NEJ TAK, når mine opskrifter efterspørges af privatpersoner, fordi jeg ikke gider bruge tid og kræfter til kopieringslystne folk. Når jeg selv har brug for en opskrift, betaler jeg, hvad det koster, men jeg ved at kopier florerer flittigt.
Nu har jeg massiv forespørgsel på mønstret og vejledning til et mundbind, som er nemt at sy og opfylder betingelserne sat af sundhedsmyndighederne. De kan dog ikke opfylde medicinsk/kirurgiske krav.
Indtil videre har jeg syet til familien. Jeg har heller ikke økonomisk behov for at sy til SALG og kan finde sjovere ting at bruge tiden på.

KAN man overhovedet som privatperson sikre sig mod kopiering vidt og bredt?
Jeg kender de skattemæssige lovkrav vedr. salg.
Venlige hilsner
Ingeborg
Avatar billede ebea Ekspert
05. november 2020 - 10:02 #1
Et lidt "spøjst" spørgsmål ;-)
Prøv at vende spørgsmålet om, og se dig selv som dig der efterspørger en "opskrift". Hvordan ved du så, om en sådan ikke er lavet før (det som du vil beskytte mod kopiering), eller blot ligner noget som andre også har lavet. Er det så en kopiering, eller hvad er det?
Hvad hvis f.eks. Adidas henvender sig til dig, og siget at det ligner deres mundbind; har du så kopieret det, eller er det dit eget design, selvom det ender med at ligne noget andre også har lavet.

Hvis du mener at du vil beskytte et bestemt mønster/vare mod kopiering, så er der kun at varemærke beskytte den. Og det er en større proces, og formentlig nok ikke lige relevant.

Ellers så er der nok kun at sige enten at folk må købe opskriften (som du selv gør), eller at sige nej tak til de forespørgsler der kommer.
Avatar billede nu_igen Professor
05. november 2020 - 10:15 #2
Det er mere moralen i at man kopierer en ting end den økonomiske side jeg tænker på. Jeg ved at hele grupper af strikkelystne køber en opskrift og distribuerer imellem sig. Der skal nu heller ikke ret mange ændringer til for at man står medcen ny vare og ingen kopi.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. november 2020 - 10:20 #3
For først at svare på spørgsmålet - dansk lovgivning er ret klar. Laver du selv noget fra brunden af, et maleri, billede, tingenot, hjemmeside, himstergims, guitarrif, musiknummer, skulptur, keramikkrukke - ja faktisk hvad som helst, så har du selv ophavsretten, og kan selv bestemme hvem der må bruge designet, og til hvad.

Det er helt normalt at en opskrift gives i licens - d.v.s. at du tillader en anden at bruge din opskrift/design. Men du stiller selv betingelserne, eks. at der kun må fremstilles 5 eksemplarer.

Når det så er sagt, så er det næsten umuligt at forhindre andre i at kopiere noget, når først det er ude... - man kan skrive "Ophavsret - betingelserne er, bla bla bla" på skabelonerne, men det forhindrer jo ikke en reel kopiering.

HVIS du opdager dit eget design/opskrift et sted, har du al mulig ret til at sagsøge dem. Men hvad vil du så opnå? - økonomisk kompensation?. Det er nok småpenge. Dit navn nævnt?. Det kan nok lade sig gøre. Under alle omstændigheder er det dyrt, og næppe besværet værd.

Ja, man kan mønsterbeskytte ting - det er dyrt, og er egentlig kun relevant, hvis du senere vil stå stærkt i en retssag. Jeg tror ikke private har så stor gavn af det.

Om andre mener man har kopieret deres design (og dermed om du genkender dit design, og påstår andre har kopieret det), ender stort set altid i påstand mod påstand, og kan som regel kun afgøres i retten.

Som privat udvikler af noget skal du derfor gøre op med dig selv om du gør det for fornøjelsen/for at gøre folk en tjeneste, eller om du gør det for at tjene penge.

Gør du det for pengenes skyld, skal du møllen igennem med mønsterbeskyttelse og uddybende salgsbetingelser.

Gør du det for fornøjelsen/tjeneste, så angiv kort hvem der har ophavsretten (dig), og at der kun må kopieres efter forudgående aftale, samt at dit navn skal nævnes  -eller hvad der nu måtte være dig på sinde i forbindelse med kopieringen. Men regn ikke med at det efterleves i alle tilfælde.

Så: KAN man overhovedet som privatperson sikre sig mod kopiering vidt og bredt?:
Nej - du kan kun skrive at du frabeder dig kopieringen. Men til trøst har du al ret til at komme efter folk der kopierer...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. november 2020 - 10:22 #4
Avatar billede nu_igen Professor
05. november 2020 - 10:54 #5
Tak for svaret - Ok - jeg kender hele rumlen - har været i retten een gang i mit aktive arbejdsliv. Vandt sagen om 4.000 kr., som kom til at koste den kopilystige 12.000 kr inklusive advokatudgifter.
Jeg vil give opskriften til dem jeg kender og et høfligt nej til alle andre, der spørger. Ikke fordi jeg ikke vil være flink, men fordi jeg ved at der vil følge en masse arbejde med at besvare spørgsmål efterfølgende.
Ingeborg
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester