Avatar billede Mint Novice
18. december 2021 - 12:13 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Mobiltelefon bruger kanal 149 på sit 5GHz hotspot som ikke kan ses (laaangt spørgsmål)

Hej
Jeg har et mystisk problem som jeg ikke har kunnet finde et egengyldigt svar på hverken med google eller support fra diverse selskaber.
Jeg vil gerne spørge om I kan hjælpe med et enkelt spørgsmål omkring 5GHz på hotspot som overskriften siger.
Jeg har aldrig haft problemer med at bruge min mobiltelefon som hotspot på 2.4 Ghz til pc, tablet osv... Nu vil jeg gerne bruge 5GHz båndet og det er også let nok at sætte op på mobilen. Problemet opstår fordi Samsungs og Huaweis mobiler bruger kanal 149 på 5GHz båndet (helt præcist 5.745 GHz) og den kanal kan ikke ses af hverken D-Link, Edimax, Alfa, Asus, TP-LINK eller Netgear USB dual band wifi modtager adapterere. Efter en kontakt til alle de firmaer (suk) har de alle forklaret at det er fordi at man ikke må bruge kanal 149 (og dem der ligger højere) i Europa.
Det lyder jo mærkeligt at en mobil der er en godkendt EU model og købt i Danmark fra 2 store international mærker tilsyneladende bruger en "ulovlig" kanal (og det skal også lige siges at der ikke er mulighed mulighed for at skifte kanal på mobilen ligesom der er på en router). Jeg har prøvet at ændre wifi navn på 5GHz så det ikke er det samme som 2.4GHz men det ændre ikke på sagen (selvfølgelig kan man nok sige).
En kontakt til Huawei og et check af deres support hjemmeside for Danmark gav svaret at at ja Huawei bruger kanal 149 på 5GHz, at det kan der ikke ændres ved på mobilen og at det er USB receiver firmaerne der skal aktivere denne kanal (og det vil de ikke). Ellers kan jeg jo bare bruge 2.4GHz (og der er jo også rigtigt meeeen....)
Kontakt til Samsung er uden svar.
Wikipedia har en artikel om wifi kanalerne i hele verden og der er kanal 149 og de der ligger højere rent faktisk grønne = tilladt i EU.
Det skal lige siges at en anden Huawei eller Samsung mobil eller tablet godt kan forbinde sig og bruge kanal 149 på 5GHz båndet fra et hotspot lavet af for eksempel en Huawei...
 
Er der nogen som har en ide om hvorledes man kan løse dette "konumdrum".... Er der andre som har set dette problem. Hvad gør andre android mobiler eller iPhones? Måske kender I et selskab som har en USB adapter som virker her i Danmark? Har alle andre bare sagt -beh- 5GHz virker bare ikke og blevet på 2.4 GHz eller er jeg måske gået forkert i skoven et eller andet sted. Mvh
Avatar billede Slettet bruger
18. december 2021 - 12:38 #1
Og dit problem (ud over at du undrer dig) er?
Avatar billede ebea Ekspert
18. december 2021 - 13:18 #2
#1 - Har du læst spørgsmålet, eller forstår du ikke teksten? Hvis du havde, både læst, og forstået, så havde du vel ikke leveret det indlæg!
Avatar billede ebea Ekspert
18. december 2021 - 13:20 #3
Det er ikke helt korrekt, at du skriver at kanal 149 på 5Ghz båndet er tilladt i EU.
For det er netop ikke tilladt i Danmark, men i visse andre lande. Så det er årsagen til at du ikke kan bruge kanalen, her til lands.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
18. december 2021 - 17:44 #4
På en Xiaomi Redmi  telefon vælger den også kanal 149, som ikke er godkendt i EU (i hvert fald sådan cirka). Jeg kan ikke se hvordan jeg kan lave det om.

På en Oneplus 5T vælger den kanal 44. Jeg har brugt dette hotspot, og det virker.

Beklager - ingen løsning på dit problem.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
18. december 2021 - 18:04 #5
Og så blev jeg jo nysgerrig. Igen med kanal 149:

En lidt ældre bærbar med Linux Mint (6-7 år gammel?) kunne både se og forbinde til kanal 149. Umiddelbart ved den godt den er i Danmark, men jeg ved ikke om der er en decideret WiFi indstilling.

En lidt ældre bærbar med Windows 10 blev støvet af, og den kunne se dette hotspot på kanal 149, men sagde fejl ved forbindelse. Dog ikke hvilken fejl (typisk...)
Avatar billede claes57 Ekspert
18. december 2021 - 18:54 #6
Huawei vil jo godt ind i EU - bare for at opveje, hvad de mister i USA. Hvorfor dog vælge dem som leverandør, når deres aftaler med fx google ikke gælder længere?
Avatar billede Slettet bruger
18. december 2021 - 19:07 #7
#2 Undskyld
Avatar billede ebea Ekspert
18. december 2021 - 19:36 #8
#7 - Det er helt i orden ;-)
Avatar billede Mint Novice
19. december 2021 - 00:03 #9
Hej og tak til alle. Så det er bare hit and miss om mobilen bruger kanal 149 eller ej. Huawei, Samsung og X-Redmi gøre det mens OnePlus gør det ikke. Mine pc 'er (dual boot W og LM) kan slet ikke se 5GHz så det er derfor jeg gerne ville have en USB adapter. Jeg skal lige sige, siden der blev nævnt LM i mixen, at der var eeeen producent som skrev at de både understøtter Linux og at de også kan modtage kanal 149 i Europa (jeg tror ikke de specificerede Danmark). De hedder Panda :) men jeg kan ikke finde ud af hvor man kan købe dem. Hvorfor skrive du (ebea) at kanal 149 ikke er tilladt her hjemme - man kan jo se at der er mobiler som frisk og frejdigt bruger den her til lands.
Der er nok ikke nogen løsning på det...udover at finde en Panda...eller købe en mobil som bruger en, skal vi siger, mere "normal" kanal (hvordan finder man så ud af det?).
Tak igen...Mint
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
19. december 2021 - 00:55 #10
Generel om radiofrekvenser i disse dage: det kan være ulovligt at anvende bestemte frekvenser, men det er generelt ikke forbudt at have udstyr der kan sende på disse frekvenser. Man skal bare lade være med at bruge det.

Min Xiaomi er så et spøjst eksempel, hvor man ikke kan undgå det - hvis man vil have hotspot på 5GHz. Sendeeffekten siges at være 25 milliWatt, så skaden er ret begrænset. Købt i Danmark af et velrenommeret firma.

Jeg fandt også ud af at min Linux Mints WiFi-indstilling var "World", hvilket vil sige at den af sig selv ikke vil sende på frekvenser, der kan være ulovlige hvor den nu opholder sig i verden. Men den kan lytte på alle frekvenser, og hvis den hører et WiFi-signal, ja, så må den jo befinde sig et sted, hvor det er tilladt. Og så begynder den rask væk at sende. Lidt smart fundet på - den har jeg ikke set før.

Mon ikke alle wifi-dimser med 5GHz købt i Kina kan klare kanal 149? Så er det OS og software der bestemmer om den må.
Avatar billede Mint Novice
19. december 2021 - 01:21 #11
OK ...og min Mint siger region DK så det er måske derfor at de adaptere jeg prøvede ikke var glade. Mine Huaweier og Samsung er også købt i DK i butik så de skulle være helt ok og EU modeller. Der er nu noget der er kørt lidt af sporet i det her fordi hvis man kigger på Wikis side om WLAN i verden så er kanallerne fra 149 og over helt grønne (man må vist ikke linke her) - det samme gælder oversigts kortet fra efis cept for 5725-5875 MHz - grønt over hele EU (også Danmark). Anyhow...it is what it is...and it is not clear cut...
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
19. december 2021 - 16:05 #12
Kan du ændre din Linux til f.eks. "World" med:  iw reg set ...  ?
Avatar billede Mint Novice
19. december 2021 - 20:08 #13
Ja det tænker jeg...ved bare ikke om der går kun i noget andet eller om den ændring kun har noget med wireless Network. Hvad er koden for world? 00?
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
19. december 2021 - 20:30 #14
#13 - det ser ud til at være 00, ja.  Hvis det lykkes for dig at ændre det, så er det muligt indstillingen ikke overlever en genstart. Bare som advarsel.
Avatar billede Slettet bruger
19. december 2021 - 23:25 #15
Det du skal sætte fokus er hvilken WiFi generation du prøver at oprette forbindelse med for dit mobil hotspot.

5 Ghz BAnd Hotpost, hmmm, ja, som du har bemærket, kan du levere med 2.4 Ghz Band hotspot og 5 Ghz Band hotspot).

Er det mobil hotspot til computer/bærbar, så er det sikkert bare dit computer/bærbar der skal opgraderes til andet Wifi generation som ikke har den?

Er det andet såsom TV, smart TV, tja, opgradering af disse WiFi er umulige.

Vi har ikke dannet os, hvordan du vil oprette forbindelse med dit smartphone hotspot :-D haha.... det var en sjov læsning, skal jeg lige love hilse.

Nå, skift dit adapter, hvis du kan, det er eneste du skal.

-Hopper af tråden:

WiFi generationer

802.11 (WiFi 0) - 1997
802.11b (WiFi 1) - 1999
802.11a (WiFi 2) - 1999
802.11g (WiFi 3) - 2003
802.11n (WiFi 4) - 2008
802.11ac (WiFi 5) - 2014
802.11ax (WiFi 6) - 2019
802.11ax (WiFi 6E) - 2019


802.11 (WiFi 0) - 1997  - (1 til 2 Mbit/s - 2.4 GHz)
802.11b (WiFi 1) - 1999 - (1 til 11 Mbit/s - 2.4/5 GHz)
802.11a (WiFi 2) - 1999 - (6 til 54 Mbit/s - 2.4/5 GHz)
802.11g (WiFi 3) - 2003 - (6 til 54 Mbit/s - 2.4 GHz)
802.11n (WiFi 4) - 2008 - (72 til 600 Mbit/s - 2.4/5 GHz)
802.11ac (WiFi 5) - 2014 - (433 til 6933 Mbit/s -2.4/5 GHz)
802.11ax (WiFi 6) - 2019 - (600 til 9608 Mbit/s - 2.4/5 GHz)
802.11ax (WiFi 6E) - 2019 - (600 til 9608 Mbit/s - 2.4/5 GHz/6 GHz)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester