Avatar billede akse0435 Seniormester
29. december 2021 - 14:54 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Hvilket netværkskabel skal jeg vælge?

Hej.

Jeg har fornyligt fået installeret en gigabit-forbindelse, med 1 gbit download hastighed, og 100 mbit upload hastighed. I den forbindelse ønsker jeg at koble min computer til ruteren med et netværkskabel, for ikke at bruge det trådløse netværk, men jeg er i tvivl om, hvilket netværkskabel jeg skal bruge for at få den fulde hastighed. Jeg har forsøgt mig med et 15 m langt cat6 kabel med 250 MHz båndbredde, men med det kommer jeg kun op omkring 400-500 mbit.

Skal jeg have fat i et andet kabel, eller er det mere sandsynligt, at ruteren eller min computer er problemet?

På forhånd tak.

MVH. Aksel Christoffersen
Avatar billede INK Ekspert
29. december 2021 - 16:00 #1
Et Cat 6 netværkskabel i nævnte længde burde ikke sætte begrænsningen, så det må være routeren eller netværkskortet i din pc.
Oplys evt. router fabrikat og type/model. Endvidere din pc model m.v. og gerne oplysninger om netværkskort.
Avatar billede akse0435 Seniormester
29. december 2021 - 16:18 #2
Så vidt jeg husker er ruteren en Sagem Fast 3890, men jeg er ikke sikker. Jeg har Yousee som udbyder.

Min computer er en Lenovo Thinkpad X230 med Win 7. Der er to forskellige enheder under netværkskort i enhedshåndtering, som måske kunne være computerens netværkskort:
Intel(R) 82579LM Gigabit Network Connection
Intel(R) Centrino(R) Advanced-N 6205
Avatar billede INK Ekspert
29. december 2021 - 17:09 #3
Det kunne være et spørgsmål om at opdatere driveren for dit netværkskort. På denne side kan du se nogle muligheder:
https://www.intel.com/content/www/us/en/products/sku/47620/intel-82579lm-gigabit-ethernet-phy/downloads.html

Ifølge en test foretaget af Ingeniøren kan dit modem nok kun klare ca. 700 mbps med kabel, men det bør undersøges nærmere hos YouSee.

Din pc kan på wifi tilsyneladende kun klare ca 350 mbps, da det kun er 802.11N.
Avatar billede INK Ekspert
29. december 2021 - 17:11 #4
Jeg undrer mig over hvorfor du kun bruger Win7. Det er gratis at opdatere til Win10. Men du kan selvfølgelig have specielle grunde.
Avatar billede akse0435 Seniormester
29. december 2021 - 17:38 #5
Jeg har nu kigget på siden, og min computer lader til at have den nyeste understøttede driver, da den nyeste pakke åbenbart ikke er kompatibel med Win 7.

Jeg bruger stadig Win 7, da jeg er blind og benytter nogle programmer, som desværre ikke er kompatible med Win 10, men som jeg ikke kan undvære i dagligdagen.

Så jeg tænker bare, at jeg klarer mig med forbindelsen, som den er. Tak for hjælpen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester