Konvertér dem til WebP med IrfanView. Benyt "Picture"-indstillingen, hvis det er grafik, og "Photo", hvis det er fotos + en kvalitetsindstilling på f.eks. 75-80. Det burde ikke give noget synligt kvalitetstab, og filstørrelsen vil blive mærkbart reduceret.
https://www.irfanview.com/64bit.htmWebP er et Google-udviklet open source billedformat, som nu understøttes i alle moderne webbrowsere. De fleste nyhedsmedier og sociale medier benytter i dag formatet som standard i stedet for jpg.
Apples software var 5-10 år længere om at følge med de øvrige i understøttelsen af dette format (Apple hader mediestandarder, de ikke selv kan kontrollere), men siden efteråret 2020 har Safari også understøttet både WebP og videoformatet WebM (VP9 video med Opus lyd).
Det forventes, at JPEG-XL (.jxl) bliver det dominerende billedformat i fremtiden. IrfanView kan også eksportere til dette format, hvis du installerer Plugins-pakken (se linket). Men dette format er endnu ikke understøttet i ret mange browsere og helt sikkert ikke på mobile enheder.
Billed- og videoformater som HEIC/HEIF/HEVC er dødfødte patenterede, licensbehæftede standarder, som kun understøttes af Apple. Hold dig langt væk fra dem, da ingen andre nogensinde vil begynde at understøtte disse formater.