Avatar billede Aaaaaa- Mester
07. juni 2023 - 09:16 Der er 3 kommentarer

"Kontrollér ikke stavning eller grammatik"

Jeg har et dokument, hvor brugerne oplever, at deres stavekontrol ikke altid virker.

Når jeg åbner dokumenter og markere al teksten og kigger på sprog-indstillingerne, er der angivet en sort firkant ved "Kontroller ikke stavning eller grammatik".

Jeg opfatter denne firkant som, at der i nogle afsnit i dokumentet er angivet, at der ikke skal udføres stavekontrol og i andre skal der.

Hvis jeg fjerner den sorte firkant, således at der ikke længere er vinget af, og gemmer - så er det som om at ændringerne ikke registreres. Hvis jeg markerer al teksten igen, får jeg igen vist den sorte firkant.

Jeg har ligeledes prøvet at trykke på "benyt som standard", men det gør ingen forskel.

Er der nogen, der kan give en forklaring?

Når jeg markerer afsnittene enkeltvis, kan jeg ikke se, hvilke afsnit der skulle være angivet med flueben ved "kontroller ikke stavning eller grammatik".
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
07. juni 2023 - 10:23 #1
Indstillingen "Kontrollér ikke stavning eller grammatik" gælder på tegnniveau og ikke blot på afsnitsniveau. Den sorte firkant kan således f.eks. betyde, at indstillingen er slået til for så lidt som et enkelt tegn, mens den er slået fra for alt andet.

Når du ændrer indstillingen i dialogboksen "Angiv sprog", skal du altid - selv om det ikke er logisk - sørge for, at det relevante sprog er valgt i listen i dialogboksen. Se afsnittet "TJEK 2 - indstilling af sprog" i min artikel https://www.thedoctools.com/wordtips/hvis-stavekontrol-ikke-virker-som-forventet-i-word/.

Hvis det fortsat ikke virker, kan du prøve at markere alt i documentet (Ctrl+A) og dernæst åbne "Angiv sprog" og vælge det korrekte sprog.

Du kan bruge dialogboksen "Søg og Erstat" (Ctrl+H) til at søge tekst, som har indstillingen "Kontrollér ikke stavning eller grammatik" slået til. I dialogboksen, klik i øverste søgefelt, klik på knappen Formatér (klik Mere, hvis den ikke er vist) > vælg Sprog > slå "Kontrollér ikke stavning eller grammatik" til. Sørg for, at der ikke ellers er skrevet noget eller valgt andet i dialogboksen. Nu kan du bruge knapperne til at søge, f.eks. Find næste. (NB danske tekster her er skrevet efter hukommelsen – kan være upræcise – jeg ser lige nu på engelsk version).
Avatar billede Aaaaaa- Mester
07. juni 2023 - 11:06 #2
Ja, men så burde den sorte firkant vel også komme frem, når jeg har markeret afsnittet med det pågældende tegn el.lign., hvor det er slået fra/til?

Tak for fiffet omkring søg og erstat. Det var jeg ikke klar over - dog hjælper det ikke. Den finder ingen resultater :(.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
07. juni 2023 - 12:11 #3
Hvis jeg tester på en kort tekst, hvor indstillingen er blandet, vises den fyldte firkant (kan være sort eller anden farve afhængigt af indstillinger).

En fyldt checkbox betyder som udgangspunkt, at der er blandede indstillinger, men den kan også betyde "ikke defineret". Word har det med at "opgive" at vise information, hvis mængden af data, som programmet skal forholde sig til, overskrider en vis mængde. Det er sandsynligvis lavet sådan for at gøre programmet hurtigere. Da "Kontrollér ikke stavning eller grammatik" kan sættes pr. tegn, skal Word reelt tjekke samtlige tegn i det markerede for at vise korrekt information.

Jeg lavede lige et eksperiment. Mit eksperiment, som jeg pt. kun har prøvet på en enkelt tekst, viste, at Word "opgiver" at vise information om "Kontrollér ikke stavning eller grammatik", når markeringen indeholder 13.030 tegn eller mere. Hvis der er markeret 13.029 tegn eller færre, viser Word enten checkboksen tom (= ikke slået til for nogen tegn), med flueben (= slået til for alle tegn) eller fyldt (= slået til for nogle tegn og ikke for andre). Men hvis markeringen indehold 13.030 eller flere tegn, er boksen fyldt, og i den situation kan man ikke udlede noget af det …

Jeg har skrevet en omfattende artikel (engelsk) om noget tilsvarende vedr. visning af font m.m.: https://www.thedoctools.com/word-macros-tips/word-macros/word-fails-to-show-font-and-other-formatting/. Hvis man har markeret meget tekst, viser Word f.eks. ikke navnet på fonten, selv om al tekst har en font tilknyttet. Når jeg har fået testet mere vedr. "Kontrollér ikke stavning eller grammatik", kan jeg føje den information til artiklen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB