Avatar billede visto Professor
29. juni 2023 - 21:57 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

"Fejl under udskrivning"

Pludselig kunne jeg ikke udskrive fra min Windows 10 PC til min Brother HL-4150CDN.

I Kontrolpanel kunne jeg kunne konstatere, at Standardprinter var hoppet fra min printer til Microsoft Print to PDF. Det er sket flere gange før, så jeg sørgede for at Brother'en igen blev sat som standardprinter. Men denne gang hjalp det ikke. Brother-ikonet var dog modsat tidligere forsvundet, og jeg måtte tilføje det ved at søge på printerens navn, da computeren ikke selv kunne finde printeren.

Når jeg vil udskrive et dokument, får jeg i en sort boks meddelelsen "Fejl under udskrivning på Brother....Printeren kunne ikke udskrive XXXX(navn på dokument)"

Herefter ligger dokumentet og spærrer, når jeg klikker mig ind på printeren med status: "Fejl - udskriver".
Jeg har prøvet at slette dette spærrende job, men næste gang jeg forsøger at printe, sker det samme.

Jeg har prøvet at genstarte både computer og printer og sørget for at der ikke ligger fejl-jobs og spærrer, og jeg har prøvet at tage kablet mellem computer og printer ud og genindsætte, ovenikøbet i en anden USB-udgang.

Hvordan kan jeg komme videre?
Avatar billede milter Ekspert
30. juni 2023 - 11:49 #1
Måske en fejl i print spooler?

https://www.wikihow.com/Fix-a-Print-Spooler
Avatar billede visto Professor
30. juni 2023 - 16:17 #2
Tak.
Jeg har været listen igennem, uden at problemet er løst.

Jeg har et par observationer of mislykkede forsøg, som jeg ikke ved om kan være med til at indkredse problemet:
1) Der er ingen printer i Enhedshåndtering.
2) Jeg har prøvet i Indstillinger at fjerne printeren, og når jeg så efterfølgende ved gen-tilføje den, kan Windows ikke finde nogen printer (printeren er selvfølgelig tændt og tilsluttet). Jeg får blot beskeden: "Den printer jeg søger efter, er ikke på listen." (Der er dog ingen liste.)
Jeg vælger så "Min printer er lidt ældre. Hjælp mig med at finde den." Hvorefter Windows går igang med at søge efter printere. Men den ender med "Der blev ikke fundet nogen printere".
Herefter forsøger jeg med "Tilføj en lokal printer eller en netværksprinter med manuelle indstillinger" Jeg vælger så på en liste min HL-4150CDN og vælger her at erstatte den åbenbart eksisterende driver, da jeg ikke ved om den kan være problemet. Når jeg herefter beder om at få printet en testside, får jeg samme fejlmeddelelse m.m. som nævnt i mit oprindelige spørgsmål.
Avatar billede kurtba Ekspert
30. juni 2023 - 23:09 #3
Meget tyder på, at du har et driverproblem.
Når du så leder efter en driver, finder den måske en standarddriver, og de virker normalt ikke særlig godt. Man bør installere den originale driver fra producenten, for at gå det til at virke ordentligt.
Det kan så også være problematisk, hvis en standarddriver ligger og spærrer for, at man kan få installeret den rigtige driver.
Så mit forslag vil være:
Afinstaller de originale drivere via Kontrolpanel - tilføj/fjern programmer.
Nu har du ikke skrevet, om den er forbundet via lan/wan eller usb. Hvis den er forbundet via usb så fjern usbkablet.
I enhedshåndtering går du ind og fjerner alle usb portene, således at du får nulstillet dem (hvis den har været forbundet via usb), idet der kan ligge nogle indstillinger på porten som forhindrer, at den kan bruge den rigtige driver.
Når portene er fjernet genstarter du pc.en, så bliver alle usb portene automatisk installeret igen og er nu nulstillet.
Herefter henter du den originale driver fra Brother og installerer den præcis, som Brother anbefaler.
Hvis den er usb forbundet, vil det normalt være således, at producenten anbefaler, at man installerer driveren inden man forbinder den via usb - netop for at undgå at den forinden har installeret en standarddriver, som er indbygget i windows.
Det vil under installationen fremgå, hvornår man må tilslutte usb forbindelsen.
Er det lan/wan forbindelse er det stadig afinstallering af gl. driver og installation af ny, hvor du nøje følger Brothers henvisninger.
Avatar billede visto Professor
01. juli 2023 - 10:14 #4
Tak.
Jeg går i stå ved trin1: Jeg kan i tilføj/fjern programmer ikke finde nogen driver, der er relateret til printeren, hverken noget der hedder Brother eller noget med "printer". Jeg ved ikke, om nogle af disse kan være relateret til printeren:
- Windows Driver Package - Dynastream Innovations
- Windows Driver Package - Leaf Imaging Ltd. Image
- Windows Driver Package - Phase One / Mamiya V-Grip USB Driver
- Windows Driver Package - Phase One A/S (Win USB) USBDevice
- Windows Driver Package - Silicon Labs Software
Avatar billede kurtba Ekspert
01. juli 2023 - 12:33 #5
De anførte driver package har intet med din printer at gøre.
Det er lidt mærkeligt, at der intet er om printeren, så enten er den blevet afinstalleret, eller også har du kunnet bruge den på en indbygget standardprinter.
Men hent en driverpakke her
https://www.brother.dk/support/hl-4150cdn/downloads
I næste trin skal du vælge det øverste punkt med en komplet pakke.
Her kan du finde en hurtigguide til opsætning af printeren
https://download.brother.com/welcome/doc002693/cv_hl4150cdn_dan_qsg_ly1532001.pdf
Nu har du ikke skrevet, om du bruger usb eller netværkskabel, men begge forbindelsesmetoder er beskrevet. Hvis det er usb vil jeg stadig anbefale, at du fjerne alle usb portene og genstarter pc.en for at få nulstillet dem.
I hurtigguiden vil du også se beskrevet, at det er vigtigt, at den ikke er forbundet med usbkabel, før man får besked om det.
Alle manualer til printeren kan du finde her
https://www.brother.dk/support/hl-4150cdn/manuals
Avatar billede visto Professor
01. juli 2023 - 13:07 #6
#5
Jeg har nu installeret driver/komplet pakke, og nu virker det.
Jeg bruger USB, men jeg glemte at fjerne USB-portene, som du anbefalede, men det virker altså alligevel

Besynderligt: Det har virket i årevis, og software-brugerfladen er den samme, så hvordan den pludselig kan forsvinde, begriber jeg ikke.

Mange tak for detaljeret og præcis hjælp!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester