Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 14:21 Der er 50 kommentarer

Jeg kan ikke få min SD-kortlæser til at virke eller finde den

Der er en kortlæser i front på min stationære PC  Dell XPS 8500  fra ca. 2013
Jeg har aldrig brugt den, men nu vil jeg gerne bruge den til at overføre filer fra nettet på et SD-Kort.

Der sker ikke noget når jeg sætter et nyt eller et brugt kort i kortlæseren.
Jeg kan ikke finde den i stifinder og jeg har prøvet at lede efter den i Bios (trykker F2 ved opstart) men jeg kan ikke finde nogen SD kortlæser. På PC fronter er der i alt 4 forskellige kortlæsere, som jeg aldrig har brugt.  1. mini MMC SD/SR  2. MS/Pro Duo  3. SM XD 4. CF MD det er nr. 1 der passer til SD kortlæser.  Men er de kun til pynt eller kan jeg få SD kortlæseren til at virke?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
08. juni 2025 - 14:39 #1
Har du nogen ukendte enheder i enhedshåndteringen? - så mangler du nok drivere til den.
Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 15:29 #2
Ukendte enheder i enhedshåndteringen  ???  Det troer jeg ikke.  Hvad skulle den hedde?
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 15:33 #3
Hvis du ikke lige kan se anmærkninger på hardware der ikke virker, så prøv at gå op i vis og marker at skjulte enheder skal vises.  Måske der så dukker mere op.
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 16:07 #4
#3 Det er enhedshåndtering jeg beskriver
Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 16:09 #5
Jeg går inde i Indstillinger -  enheder og skriver vis - vis alle resultater -  og her kommer det ca. 15 forslag, jeg vælger - skjulte filer, men det giver ingen mening, er kun til udvikling. er det det rigtige sted jeg søger?
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 16:16 #6
Gå i enhedshåndtering.
Oppe i toppen er vis.
Når du trykker på den kan du tjekke af at skjulte enheder skal vises.
Kommer der så en enhed frem på skærmen du ikke så før?
Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 17:03 #7
indstillinger.
Der er ikke noget der hedder: Gå i enhedshåndtering.
Oppe i toppen er vis.
Jeg er et helt forkert sted jeg var.  Jeg skirver nu enhedshåndteringe i søgefeltet og ikke inde i instillinger, så kommer enhedshåndteringen frem. så kan jeg vælge vis skjulte enheder.  Men der vises mange enheder også de kendte???
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 17:07 #8
#7 Men ingen med gule anmærkninger ved?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
08. juni 2025 - 17:37 #9
Højreklik på windows-start knappen (eller tryk Win+X på tasteturet), så kan du vælge Enhedshåndtering.

Du skal kun reagere hvis der er nogen med en gul trekant ud for. Ellers har du alle enhederne, og bør kunne finde din kortlæser og se om den kører korrekt.
Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 18:22 #10
ok så er jeg med, højreklik på start og vælge enhedshåndtering vis skjulte enheder.
Der står en helt masse og kun ved de 2 sidste ens  linier er der 2 gule firkanter og der står VIA USB-3,0 Root Hub på begge linier. Der er ikke noget med SD- kortlæser eller Scure Digital så ??
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 18:41 #11
Formoder du er på Windows 10?
Man kan hente driver til kortlæser til Windows 8.1 her
https://www.dell.com/support/product-details/da-dk/product/xps-8500/drivers
Om den kan løse problemet med om din kortlæser virker er jo så spørgsmålet?
Avatar billede Poko1 Ekspert
08. juni 2025 - 19:16 #12
Prøv at sætte et kort i en af portene! Se om du kan se den i disk menageren og om den har et drev bogstav?
https://ibb.co/W4C57fbb
Avatar billede Poko1 Ekspert
08. juni 2025 - 19:32 #13
Her et eksempel.
https://ibb.co/VWHLC2dw
Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 21:13 #14
Det var ikke helt let at finde Disk manageren.
Men her er den måske: https://ibb.co/Y76GVMwL  håber det kan læses
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 21:26 #15
#14 Det kan læses men den er ikke synlig der som jeg ser det.
Har du prøvet at hente driveren til læseren fra linket i #11?
Avatar billede gunnarb Mester
08. juni 2025 - 21:26 #16
og her enhedshåndteringen:
https://ibb.co/0yJwf53X
Avatar billede 220661 Ekspert
08. juni 2025 - 21:28 #17
Avatar billede Poko1 Ekspert
08. juni 2025 - 22:23 #18
Jeg bruger denne Free Driver update! Husk at køre dem en af gangen så er den gratis.
https://en.freedownloadmanager.org/Windows-PC/WinZip-Driver-Updater.html
Avatar billede Poko1 Ekspert
09. juni 2025 - 06:40 #20
Jeg har aldrig haft problemer! & aldrig fået advarsler.
https://ibb.co/wN9ygsx6
Under Programmer og funktioner kan den igen afinstalleres:
https://ibb.co/jPGR1BFt
Avatar billede 220661 Ekspert
09. juni 2025 - 07:50 #21
Når man klikker på linket i #18 og der vælger at downloade får man at vide at filen man vil downloade er mistænksom og kan være adware, info stealere og andre ting.
Når jeg forsøger at downloade smider mit antivirus mig af dette.
Når man downloader filen fra den officielle side og uploader det til Virus Total så får man dette resultat: https://www.virustotal.com/gui/file/73176a97801a58e4148e407a2b6336ad8791fd8fc381bffaa3cee753ec394d0a
Jeg anbefaler heller ikke man bruger programmet, som Microsoft også advarer mod at bruge
Avatar billede gunnarb Mester
09. juni 2025 - 10:23 #22
Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg kommer videre.
En driver er det et lille program til en bestemt hardweren altså min SD-kordlæser?
Jeg har jo 4. forskellige kortlæsere, Kræver det 4 forskellige driver ? Jeg er kun interesseret i SD- kordlæseren.  Er der forskel på SD-kord jeg har et kingston på 256 MB som der måske er noget på fra et gammelt digitalkamera( virker ikke mere) og så har jeg købt et helt nyt SD kort på 64 GB A1V 30 UHS1 4K Camera Pro, men ingen af dem virker når jeg sætter dem i min Dell XPS 8500 kortlæser.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. juni 2025 - 11:12 #23
Det kræver formentlig kun én driver - alle kortlæsere er på samme chipset, og serviceres normalt af samme driver. Og da der kun er én tilgængelig på det link der blev lagt i #11

Du skelner mellem flere klasser og typer af SD-kort, og ældre læsere vil med garanti ikke kunne læse et 64GB kort. Det er af typen SDHC (Formentlig "High Capacity"), som de kom til at hedde efter de brød 2GB grænsen. Ældre kortlæsere kan kun læse kort under 2GB - og ældre kan sagtens være 2013-14 stykker... - så hvis du skal kunne læse det, lyder det som en god idé at finde en nyere læser.

Men vil du have den gamle til at virke, skal du enten prøve med den driver der ligger på Dells hjemmeside, og virker den ikke i sig selv retter min mistanke sig mod de fejlende enheder du nævte - VIA USB-3,0 Root Hub. Som regel sidder sådan en intern kortlæser nemlig på USB-bussen - det er simpelthen en intern USB-enhed. Og hvis ikke selve USB-delen virker, kan PC´en selvfølgelig overhovedet ikke se kortlæseren der sidder på USB-bussen.

Du har ikke lagt mærke til andre ting der ikke virker ordentligt? - eks. selve de blå USB-porte? (de kan være andre farver, men normalt er USB3 blå).
Avatar billede Poko1 Ekspert
09. juni 2025 - 11:32 #24
Hvis du indsætter et kort i læseren " SDHC"? og åbner Enhedshåndteringen trykker på  Disk drev, ser du så andre end de 2 Diske Som du ellers har på  Pc én?
Så højreklik på den og vælg opdater!
https://ibb.co/JFstHxHv
Avatar billede gunnarb Mester
09. juni 2025 - 11:47 #25
Der sidder 2 blå USB 3.0 i fronten og de virker begge 2 når jeg sætter usb nøgle i eller min Tosiba HD.
Men der sidder også 2 hvide USB i toppen og de virker ikke hverken med usb nøgle eller Tsiba HD,
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. juni 2025 - 11:52 #26
Men det korte af det lange - du vil nok ende med ikke at kunne læse det store kort uanset hvad (Det er i øvrigt af typen SDXC - højere kapacitet end SDHC).

En anbefaling er derfor at finde en ny - de koster ikke ret meget.

En række fra en (mere eller mindre tilfældig) udbyder: https://www.proshop.dk/Hukommelseskort-adapter-og-kortlaeser

Du skal primært overveje om den har den tilslutning til din PC du skal bruge - altså USB-A. Flere og flere læsere har USB-C som tilslutning, og sådan en formoder jeg du ikke har på din PC...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. juni 2025 - 11:57 #27
De to USB-porte der ikke virker kunne selvfølgelig være rare at få med - det må være den fejlende USB-driver der er ansvarlig her.

Jeg læser at chipsettet er fra Intel - og de har selv et værktøj der kan hjælpe: https://www.intel.com/content/www/us/en/support/detect.html

Så denne fungerer også som en generel "driver patcher" - bare kun for Intel drivere - har du mod på det kan du jo prøve at installere og køre den.
Avatar billede gunnarb Mester
09. juni 2025 - 12:05 #28
#24 Jeg ser kun de 2 drev  C: og J: + CD-rom 0  dvd (I)

Sætter jeg min Toshiba HD i ser jeg også den i finhåndteringen  disk 2  (D:)
Avatar billede gunnarb Mester
09. juni 2025 - 12:25 #29
#26 Ja tak for tippet, jeg tror jeg vil købe en ny kortlæser, jeg skal bare være sikker på at det bliver den rigtige til 64 GB.
Jeg har en Skoda Octacia model 2017 med en navigations SD card Europe 1 (cw22/2016), som trænger til at blive opdateret, og det håber jeg på at jeg kan downloade fra nettet, hvor de anbefaler at jeg bruger et SD card på 64MB
Avatar billede Poko1 Ekspert
09. juni 2025 - 12:50 #30
Denne Kortlæser har jeg købt hos AV Cable! Den kan læse Diverse kort typer Det største jeg har er på 256:GB.Der kan også indsættes Minni kort. Har også USB C:
Jeg har købt det fordi min ASUS Ikke har kortlæser!
https://ibb.co/bgDqqwYY
Avatar billede thov Forsker
09. juni 2025 - 13:19 #31
En oprydning i USB tilslutningerne er også et forsøg værd.
Hent https://usbdeview.com/ og kør programmet som administrator.
Gøres det på en computer med tomme USB porte, dukker der en mængde
gamle enheder op, og programmet har en kolonne der markerer
hvad der uden risiko kan fjernes.
Avatar billede gunnarb Mester
09. juni 2025 - 14:44 #32
#27  Har prøvet får følgende meddelelse:
No supported driver or software updates are available for your system.
Dell Inc. XPS 8500
Avatar billede Poko1 Ekspert
09. juni 2025 - 15:03 #33
I øvrigt får jeg kuldegysninger når jeg ser sådant noget!
https://ibb.co/Y76GVMwL
Hvorfor bruger du ikke dine diske optimalt?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. juni 2025 - 15:58 #34
OK - jeg kan et enkelt trick mere med manglende drivere - gå i enhedshåndteringen og find dem frem. Højreklik og vælg egenskaber.
På fanen "Detaljer" finder og vælger du Hardware-ID.

Der står noget data i stil med "PCI\VEN_8086&DEV_A36D&CC_0C03"

Hvad hedder din helt præcis (bare den korteste, hvis der står flere).
Avatar billede 220661 Ekspert
10. juni 2025 - 10:55 #35
#34 Den måde har jeg også brugt hvis andet ikke var muligt. Der er dog den hage ved det at man får driver programmer som forslag i mange udformninger. Jeg har dog været heldig at en anden pc producent brugte samme hardware i sit produkt og kunne så vælge at hente en velfungerende driver fra deres side.
Avatar billede gunnarb Mester
10. juni 2025 - 13:03 #36
Det er lidt mærkeligt med driver updater og softwareopdateringer for jeg har CCleaner Pro installeret og jeg kører helt igennem 1. gang om ugen. Men der er problemer med en driver hvor opdateringen springes over og jeg kan ikke gendanne til tidligere version?
https://ibb.co/RGcjwgFg
Avatar billede gunnarb Mester
10. juni 2025 - 13:10 #37
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2025 - 13:44 #38
Mja - det ser ud til at din hardware-ID er PCI\VEN_8086&DEV_1E26

At det netop er 1E26 versionen er åbenbart det der er problemet - den er tilsyneladende kun understøttet i ældre drivere, men er nævnt i nyere drivere, der ikke nødvendigvis er kompatible med selve hardwaren.

Jeg ville ikke selv stole på CCleaner - den var god da den var mere simpel - efterhånden propper de så mange funktioner i den, at de næppe selv kan holde overblikket... - så der er en risiko for at den finder og installerer drivere der ikke er optimale... - men jeg tvivler nu på det er her problemet er opstået.

Så vidt jeg kan regne ud, ud fra billederne, har du aldrig "nyinstalleret" din PC, og slæber derfor rundt på gamle drivere fra den oprindelige installation. Der er større sandsynlighed for at det er sådan en driver der giver problemer for dig i dag.

Prøv, igen i enhedshåndteringen, at højreklikke på den problematiske driver, vælg "Egenskaber" og gå til fanen "Driver. Her kan du se om du kan lave "Roll Back Driver" - eller bedre, "Uninstall Device" (Jeg sidder lige ved en engelsk Windows - det burde give sig selv hvad de danske knapper er).

Ved "Uninstall Device" får du muligheden for også at slette driveren - og det ville jeg så afgjort prøve at gøre.

Når det er gjort, så tilbage i Enhedshåndteringen - højreklik på "øverste rodpunkt" - navnet på din PC, og vælg "Søg efter ændringer". Nu leder Windows efter hardwaren igen, og finder forhåbentlig en anden driver til din enhed.
Avatar billede gunnarb Mester
10. juni 2025 - 15:26 #39
#38 Ok  nu har jeg fjernet de 2 drivere, først en og derefter begge 2, men jeg tror at windows har fundet de samme 2 driver igen,  for der er stadigvæk 2 gule firkanter.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2025 - 15:53 #40
Og der er ikke en tjekboks ved afinstallationen, der spørger om du vil slette selve driveren?

Hmm - et langskud... - den nyeste driver Dell har liggende til den specifikke maskine, er til Windows 7. Men teoretisk burde den virke i Windows 10: https://dl.dell.com/FOLDER01233009M/3/Chipset_Driver_RW99K_WN_1.0.4.225_A00.EXE

Men jeg tvivler på at den vil virke, da det ser ud til at driveren der ligger i forvejen, er nyere...
Avatar billede 220661 Ekspert
10. juni 2025 - 17:08 #41
Man kan også trykke på pilen og vælge Windows 8.1 drivere til computeren. Men om det løser problemet ved jeg ikke?
Avatar billede 220661 Ekspert
10. juni 2025 - 17:16 #42
Driver version med Windows 8,1 er 9.4.3.1008, A00 til chipsættet, og det er en nyere driver end den CCleaner har i følge billedet.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2025 - 17:24 #43
#42 hvor finder du den driver henne? - den var ikke med i dit oprindelige link til Dells sider, der var kun under win7 der var drivere til USB.

Og de øvrige jeg har fundet dækker ikke DEV_1E26
Avatar billede 220661 Ekspert
10. juni 2025 - 17:29 #44
#43 Man trykker på pilen til højre ud for Windows 7 i linket og kan vælge Windows 8.1
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2025 - 17:30 #45
Nu så jeg at Win8.1 chipset driveren er version 9.4.3 som du skriver, så det er nok den du refererer til. Men den indeholder altså ikke hardware-ID DEV_1E26 - så den vil ikke virke.
Avatar billede 220661 Ekspert
10. juni 2025 - 17:38 #46
#45 Hvor ser du at hardware id skulle være DEV_1E26?
Jeg har ikke set i tråden at det skulle være hardware id for chipsættet.
Står det på et af billederne?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2025 - 18:12 #47
Du ser Device ID´en på https://ibb.co/RGcjwgFg - og da vi ved det er Intel, har du den fulde ID som PCI\VEN_8086&DEV_1E26
Avatar billede ole_madsen Ekspert
10. juni 2025 - 21:36 #49
#48 nu er det altid svært at holde en dialog når der bare lægges et link - men det er jo den jeg i #45 undersøger og konstaterer IKKE indeholder drivere til 1E26 USB enheden...
Avatar billede 220661 Ekspert
10. juni 2025 - 23:17 #50
Ok. Du får dialog for dig selv fra nu af. Jeg er ikke sikker på at ccleaner ved hvad den gør.  Den springer opdatering af driver over. Hvorfor??
Hopper af tråden
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester