Data vises ikke i stifinder på ekstern HDD i Dockingstation (USB)... (som virker med andre HDD'ere)
OS: Win 11 (DK) I Computeradministration ses disk som Disk 1 / Online / 465,76 GB Ikke-allokeret. Jeg mener at Filsystemet er NTFS. Hvordan får jeg gjort data tilgængelige / synlige i stifinder igen uden at ødelægge data ?
Ok Hvis du i Computeradministration Vælger Diskhåndtering, kan du så hvis du højreklikker på disken vælge at tildele disken et drevbogskab så se den? ellers er jeg bange for at du har fået den slettet!
Kan du have trukket disken ud af dock medens den har været monteret på kørende pc? Er der kontakt mellem disk og pc når man gør det kan filtabellen være slettet og derved er partitioner ikke synlige mere. Man kan allokere disk og kun lave en express formatering. Men det vil slette den del af disken der overskrives i processen. Rest af data kan gendannes med egnet program. Hvis man har et pro harddisk program vil man kunne gendanne partitioner. Man kan også forsøge at scanne disk med et data recovery program for at redde data.
Indrømmet så kom jeg til at slette en partition på en data disk da jeg skulle forsøge at installere Windows 11 som test. Heldigvis havde jeg et program der kunne genskabe filtabellen og redde den partition.
Har du mulighed for at sætte den til en anden PC? Har du mulighed for at prøve med et andet kabel?
Det sker ikke så tit længere (måske fordi der er færre USB-diske), men ofte er et ældre USB kabel ikke af så god kvalitet, og pludselig overføres data ikke korrekt.
Hvis heller ikke den virker med et andet USB-kabel og på en anden PC, så skal du ud i data-recovery. Noget slemt er sket på disken.
Kunne man forestille sig at Windows har den disk registreret som "i brug" fordi den måske er blevet frikoblet forkert og derfor ikke nu kan vise filer? Ville det være en ide fra enhedshåndteringen at fjerne denne dock når den er tilsluttet for så at montere den disk der ikke vises igen ved inden en genstart af computeren? Som jeg læser spørgsmålet så virker andre diske jo med denne dock efter at fejlen med disk er sket.
At sætte dock til en helt anden computer som ole_madsen skriver vil også udelukke det jeg har beskrevet her over.
Skulle vi ikke lige tage den forfra? Spørgeren har en Docking station, der ikke kan læse en bestemt harddisk. Men andre. Så er der jo hverken tale om USB Kabel eller Docking stationen. Jeg sidder også med en sådan, der både læser 3,5" & 2,5" SSD & HDD Diske. Jeg har også en defekt SSD Disk, som heller ikke kører & som hverken vil Allokeres eller tage i mod et drev bogstav! Den sidste udvej efter min mening er så at montere den direkte som slave i en anden PC: Som jeg dog heller ikke tror løser problemet! Docking station 1 https://ibb.co/8DNpLQ10 Docking station 2 https://ibb.co/RkvXLVbk
#8 hvis jeg skifter mellem forskellige eksterne harddiske, har jeg som regel et kabel til hver disk - ikke kun ét kabel der skiftes mellem diskene. Derfor er det da yderst relevant at prøve med et andet kabel. Ydermere findes der en USB-stack i Windows registreringsdatabase der kan få en indstilling, så den "blacklister" bestemte enheder. Godt nok sidst oplevet i Win7, men det findes altså - dog vil enheden så slet ikke blive vist, så det er næppe problemet her, men alligevel er en test på en anden PC altid standard i min bog.
Vi kan sagtens blive enige om at det med overvejende sandsynlighed slet ikke er det der er problemet, men det er så let at udelukke at det altid bør være det første man gør.
Jeg hælder nok selv mest til at filtabellen er blevet slettet. Jeg har før reddet situationen, når indholdsfortegnelsen i 'bogen' er blevet utilgængelig/slettet ......med programmet: EaseUS Data Recovery, så den får en tur på den disk for at redde filer. Jeg lover at melde tilbage her. Jeg har det meste af fil-indholdet i en filmdatabase så jeg kan godt bedømme succes reetablerings raten nogenlunde. Jeg tænker at jeg ikke kan stole på den harddisk mere ? Hvad mener i ?
Du kan sagtens forsøge med et data-recovery program - så længe du ikke sætter noget til at skrive på den, bør du være nogenlunde sikker på der ikke sker mere.
Stole på den - når du har reddet data ud, ville jeg lave en fuld formattering. Det vil fortælle hvis der findes dårlige ting på disken - får du den formatteret uden fejl (husk - fuld - ikke "hurtig"), ville jeg stole på den.
Som 220661 skriver, kan data være tabt af at den er taget fra PC/dock, mens den stadig var i gang med at skrive data på disken - det vil fil-tabellen godt kunne "dø" af...
Hej, det lykkedes fuld ud at redde alle data her i weekenden med EaseUS Data Recovery. Det tager tid med næsten 500 Gb. Det var fra en ekstern disk (til. indbygning/sata interface) og jeg har 2 HDD dockingstationer begge med dobbelt slot. Det viste sig at jeg ikke kunne lave data redning når jeg kun anvendte en dockingstation. EraseUS ville ikke ! Når jeg satte hver HDD i hver sin Dock så gik det fint. Der har nok været et controller issue ind over - Happy ending ;o) Morale: husk at slukke for Dock inden du tager HDD ud af Dock slot !!! Jeg har behandlet den formastelig disk med EaseUS Partition Master Free - partitioneret / formateret og kørt overflade scan - så må vi se ! Tak til alle bidrag som jeg har læst grundigt.
EaseUS Data Recovery er et godt program. Kunne du "nøjes" med at køre trail version for at få det klaret? Jeg prøvede for nogle dage siden at installere trail versionen, og da den blev installeret ville programmet med det samme have kode. Så måske det var det program jeg brugte dengang?
Godt du har lært noget af det. Anden ting du kan overveje er om diskene skal være koblet til hele tiden, medens du bruger pc. Formoder jo nemlig du også har samme filer på din pc ikke? Jeg stoler ikke 100% på at Microsoft passer på mine backupper, så når jeg har taget backup kobles der fra. Jeg har aldrig eksterne backup medier på når Windows opdaterer sig selv.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.