I weekenden annoncerede præsident Donald Trump straftold mod Danmark og en række europæiske allierede som en del af hans absurde krav om Grønland.
EU overvejer nu et modsvar - blandt andet med værktøjer, der netop er skabt til at håndtere økonomisk afpresning.
I EU's værktøjskasse er blandt andet muligheden for at blokere specifikke amerikanske firmaers adgang til de europæiske markeder og udbud - og det kræver ikke den store tænkehat at forestille sig, at netop tech-firmaer er midt i EU's sigtekorn.
Told er traditionelt handelspolitik. Men med Trumps seneste straftold er det på tide at erkende, at vi reelt kæmper en hybrid-krig på to fronter.
På den ene front sender vores modstander droner ind over vores lufthavne og går med cyberangreb efter kritisk infrastruktur som vandværker - og på den anden front har vores modstander erklæret økonomisk krig og vil bruge handelskrigen til at gøre os fattigere og dermed tvinge os til at ændre adfærd.
Clausewitz’ gamle pointe rammer tiden ubehageligt rent: Krig er politik fortsat med andre midler.
Og når økonomiske midler bliver legitimt magtsprog i en hybridkrig, så bliver teknologi en del af slagmarken.
I årevis har debatten om dansk cloudforbrug manglet tal. Nu kommer de.
Dansk Erhverv har kortlagt medlemsvirksomhedernes cloudvalg, og tallene er et røntgenbillede af vores afhængighed: Tre ud af fire bruger cloud. Blandt dem, der bruger cloud og kender leverandøren, bruger 88 procent mindst én ikke-europæisk leverandør, hvilket reelt betyder amerikansk.
De mest udbredte cloudplatforme er Azure (41 procent), derefter Google Cloud (22 procent) og AWS (8 procent).
Det er ikke jer, der har nøglerne
Endnu mere rystende: 23 procent svarer “ved ikke”, når de bliver spurgt, hvilken cloudleverandør de bruger. Altså: Mange organisationer aner ikke, hvem der i praksis har nøglerne.
Desværre er svaret i den situation nu ret klart: Det er ikke jer, der har nøglerne.
Alle os, der arbejder med og i amerikanske tjenester, må derfor gå ud fra, at tjenesterne kan blive anvendt til indsamling af data, der kan udnyttes politisk - og absurd nok - militært.
Og at de kan, og i værste tilfælde vil, blive brugt til at påvirke dansk adfærd - for eksempel ved at slukke for dem.
Det er ikke noget, it-giganterne nødvendigvis vil gøre velvilligt, men deres adfærd det seneste år efterlader vel ingen i tvivl om, at hvis de skal vælge mellem at blive udsat for Trumps bøllemetoder og det danske marked, så vinder Trump.
Regeringen afsatte i august 80 millioner kroner for at få sat skub i arbejdet med at frigøre Danmark fra afhængigheden af store it-leverandører. I sig selv et absurd lille beløb i et land, hvor Novo Fonden kan lægge milliarder af kroner til tech-investeringer - og det offentlige det samme hos tech-firmaer, bare for driften.
På tide at starte printerne?
Til et Microsoft-arrangement i december foreslog Alexander Ryle fra Liberal Alliance, at vi måske skulle bruge nogle af pengene på at printe oplysningerne om borgerne ud på papir, som Sverige har gjort.
Det forslag virker en hel del mindre gakket i dag. Men det er præcis den måde, vi skal til at tænke på. For worst case er i dag – og planlægningen skulle gerne have været sket for længe siden.
