Debatindlæg om brugerbetaling / micro payment
Ånden kom over mig i bunden af et langt spørgsmål og der var vist ikke så mange der læste mit indlæg. I hvert fald var det kun tdaugaard der kommenterede det.Derfor opretter jeg det nu her som et selvstændigt indlæg.
Det er et debatindlæg (dette er jo fri debat).. så ingen points her kids. Hvis du ikke kan holde til at læse over 10 linjer uden at tjene points på det.. så bare hop videre til et af de der \"lav mig en Højhuschat for 65 points, den skal være fed\"-spørgsmål *griner* Det var kun en provokation, ikke noget ondt ment :o)
Nå, men start lige med at læse denne artikel (mere læsestof, jeg ved det *gg*) fra Bitconomy i går omkring TDCs succes med at tage betaling for hidtil gratis tjenester:
http://www.bitconomy.dk/nyheder.asp?id=2791
Hvis jeg lige skal knytte en kommentar:
Få det ind i hovedet (dette er rettet mod os alle). De dage hvor nettet var gratis og alle lagde ting ud gratis er ovre. I dag er det for de fleste seriøse sites en forretning. Det er det nødt til at være. Se på Jacob & Andreas (eller mig selv for den sags skyld). Det går ikke at have fuldtidsjobs og så samtidig drive og videreudvikle et velbesøgt site som f.eks. Eksperten. Der er nødt til at være en indtjening.
Hvis jeg så hopper over i rollen som privat forbruger og bruger af services på nettet: Jeg vil gerne betale enten en månedlig abonnementsydelse eller et lille beløb (pay per view) pr. service jeg modtager, hvis dette kan udelukke alt det useriøse bras man bruger tid på og sikre at jeg får noget seriøst og brugbart.
Prøv at tænke over den her:
Jeg sidder med et it-problem jeg SKAL have løst. Hvert sekund jeg bruger på at løse det koster penge. Hvis det er for min arbejdsplads koster det dem ca. 5 øre i sekundet (har regnet efter)... hvis jeg bruger 1 time på Eksperten for at få det løst pga. useriøse svar og de sædvanlige diskussioner.. løber løsningen op i omkring 180 kr. Hvis jeg i stedet kunne gå over på Sharksforum.com og betale f.eks. 50 kr. (+20 kr) for et hurtigt, godt svar... hvad skulle så holde mig fra det?
Alle er glade:
Jacob og Andreas tjener lidt på det (20 kr. + 15% ikke?)= 27,50 kr.
Min arbejdsgiver sparer 180-70 (minus lidt tid) = ca. 80 kr.
Svareren tjener 50-7,50 = 42,50 kr.
Ingen mister noget.. og de private brugere der ikke vil betale har stadig Eksperten...
Det er et tænkt regnestykke I know, men har jeg ikke fat i noget her?
Just my thoughts
nil.dk
www.fotx.net/nil.dk
