Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
26. oktober 2001 - 10:45 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Bilspil - problemer med retningsvektorer

Jeg er i gang med et bilspil hvor motorgang, gearing og tophastighed er lavet efter en virkelig bil. Det virker også fint med de antal hk den har ved fx. 4000 omdrejninger og hastigheden kan jeg også regne rigtigt ud via omdrejningerne.

Mit problem er at jeg har svært ved at få retningskræfterne rigtige... når man fyrer bilen af har motoren fx. 100 hk ved 5000 rpm, 110 hk ved 5500 rpm osv. og jeg lader motoren øge antallet af omdrejninger iht. antal hk den har lige dér.

Dét er den fremadrettede kraft. Der er så to andre kræfter der peger den modsatte vej: vindmodstanden og gearingen. Det 5. gear skal fx. først kunne trække igennem fra ca. 110 kmt / 3000 omdrejninger og ikke før. Vindmodstanden bliver, så vidt jeg husker fra min HTX tid, firedoblet hvis man fordobler hastigheden - ligesom bremselængden.

Efter denne lange forklaring er mit problem så at jeg har lidt (læs: meget) svært ved at få kræfterne ned i formler jeg direkte kan bruge. Jeg kan som tidligere nævnt læse antal hk ud fra de omdrejninger motoren har nu, men ... jeg sidder lige nu og læser om formlen for \"Den resulterende krafts arbejde\", men hvis der var en venlig sjæl derude der kunne hjælpe mig lidt igennem her, ville jeg sætte stor pris på det.

På forhånd tak!

mvh
Lars Holmgaard
Avatar billede lingoman Nybegynder
26. oktober 2001 - 15:39 #1
Effekt Tab (power Loss ) som følge af bilens hastighed (Velocity)

power Loss = K * Velocity * Velocity  // K er en konstant ved alle hastigheder.

Derfor vil en stadig stigende del af motorens samlede effekt gå tabt til vindmodstanden efterhånden som vi øger hastigheden

Kan du uddybe hvilke formler du har brug for ?
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
26. oktober 2001 - 17:16 #2
Hej Lingoman, det er ihvertfald noget i den retning jeg skal bruge!

Har du flere formler der viser noget lignende?

Jeg har brug for direkte at kunne sammenligne kræfterne der hiver enten den ene vej, fremad, eller den anden vej, tilbage... altså en fælles enhed for energi <->.

Hvis den nu kører med 100kmt frem med en vis mængde acceleration - hvordan regner jeg effekten ud hvis jeg \'kun\' ved den har fx. 90hk ved præcis dén hastighed i præcis dét gear?

Hvilken enhed er dit \'power loss\' i?
Avatar billede lingoman Nybegynder
26. oktober 2001 - 17:57 #3
power loss enheder er fks watt eller hk. konstanten k i formlem er kun afhængig af bilens form. For at finde dets numeriske værdi skal vi kende bilens tophastighed ved et given effektforbrug.

Jeg kender alle formlerne, eller er i stand til at udarbejde dem for dig. Hvis det du gerne vil frem til er hvor meget acceleration (accl) der resulterer fra et given antal hk ved en bestemt hastighed (Velocity) er vi nød til at vide bilens vægt (Mass)

Når disse 2 værdier er fastlagt har vi alle nødvendige parameter til den endelige formel som tager højde for vindmodstanden. Denne formel bliver så udgangspunktet for en mere realistisk formel som også er afhængig af det aktuelle geartrin.

Jeg udarbejder gerne formlerne og actionScript til udregning af Velocity ved et givet geartrin og HK, hvis du kan give mig de oplysninger du sidder med

mvh geo
Avatar billede lingoman Nybegynder
26. oktober 2001 - 18:29 #4
Vi når frem til

input power:  Power = Car_Mass x Accl x Velocity  +  k x Velocity x Velocity
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
26. oktober 2001 - 18:35 #5
Lingoman, du er for sej. Du har min uforbeholdne respekt.

Det der med at vide accelerationen, ved et givent antal hk ved en bestemt hastighed lyder som noget jeg kan bruge. Jeg har taget udgangspunkt i en Peugeot 206 GTi\'s data og jeg vil gætte på den vejer 1050 kg. Det er planen at man skal kunne vælge andre biler efterhånden, så alt er lavet dynamisk og det er også planen at bilens cW-værdi skal fremstå. Peugeot\'en er bare valgt som model.

De værdier jeg har er:

rpm (omdrejninger per minut)
km/t (udregnet via omdrejningerne, gearudveksling, udveksling mellem krone/spidshjul og rullediameter på dækkene)
hk ved et givent omdrejningstal
vægten på bilen

Det er så vidt jeg husker lige det jeg har. Jeg henter lige min flashkode om 10 minutter - har den ikke lige hér.

På forhånd mange tak.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
26. oktober 2001 - 20:59 #6
Hmm... jeg har desværre stadig ikke modtaget min racer-flashkode på min mail, så jeg kan ikke lige checke hvilke variable jeg ellers har, men jeg mener ikke der er flere end dem jeg nævnte ovenfor.

Glæder mig som en lille dreng til at se de endelige formler...!
Avatar billede lingoman Nybegynder
31. oktober 2001 - 07:50 #7
Fik du fat i de oplysninger vi skulle bruge, eller skal vi blot indsætte fiktive værdier ?
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
31. oktober 2001 - 09:28 #8
Hej Lingoman, Jeg fandt simpelthen dette perfekte site: http://www.esbconsult.com.au/ogden/locost/phors/phors.htm som jeg er gået ud fra i mine beregninger og det ser ud til at virke!

Men, hold øje med forummet, det kan godt være jeg har brug for din hjælp senere i projektet. Du skal selvfølgelig nok få lov at prøve spillet når det engang er færdigt ;-) Tusinde tak for din indsats indtil videre ihvertfald.

mvh
Lars Holmgaard
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester