Hej.. Vi er to nye brugere, som ikke helt forstår jeres pointsystem. Hvordan fungerer det og hvad betyder 15 point i forhold til 30? Får vi svar direkte på den oplyste mail eller skal vi finde svarene på selve sitet?
Når I opretter et spørgsmål på Eksperten skal I angive hvor mange point i vil give for et rigtigt svar. Flere vil sandsynligvis svare hvis I giver mange point, men samtidig skal I også passe på ikke at bruge for mange da I kun har 300 fra start af.
Hvis I f.eks. opretter et spørgsmål til 30 point og I accepterer mit svar vil jeg få 30 af Jeres point. Simpelt? Ja!
Svarene kan I se på selve sitet, men hver gang der er nogen der kommer med et svar eller en kommentar hvor I deltager vil I modtage en mail til den adresse I har opgivet ved tilmelding.
Når i stiller et spørgsmål, kan i vælge at gi 15, 30 eller 60 point for et rigtigt svar. 15 point vælger man hvis man har på fornemmelsen at det er et let spørgsmål, 60 point for et svært, og 30 point for et midt i mellem.
Svarene på jeres spørgsmål bliver posted i \"forlængelse\" af jeres spørgsmål, men der kommer også en mail til jer, hvor der er et link til jeres spørgsmål og evt. svar.
Det svar jeg lige er kommet med kan I nu enten accepterer eller afvise. Hvis I accepterer får jeg de point der er sat på højkant. Nu er det sådan set lidt lige meget da I ikke vil give nogen point, men I har vel forstået princippet.
Nn laver jeg også lige et svar! Ofte vil I komme ud for at flere svarer. I kan så bruge \"avanceret\" og fordele de point\'s I har lovet, mellem flere svarere 0,5,15 osv. og I kan evt. også selv lave et svar og acceptere det. Så beholder I points, det bruges hvis der ikke er et korrekt svar der hjælper jer! Mvh. zhark
Jeg var lige med på en lytter, selv om jeg som den pæne newbie jeg er, selvfølgelig har læst reglerne om points. Men de forstås nu bedre, når brugerne forklarer dem, særlig princippet med at fordele dem mellem flere. Er der ikke også noget om, at man ikke skal udlove for mange points?
Man giver ikke point ud fra hvad man føler et spørgsmål er.
Man give point ud fra hvad man mener!. Få point hvis det er let, og mange point hvis det er svært, og hvis du ved det er uhyggeligt svært så bruger du fritvalg feltet, og giver f.eks. 150 point hvis du ønsker dette. Og som eksperten selv skriver, hvis man giver mange point tiltrækker man flere, selvom de fleste faktisk er totalt ligeglad med point.
Der er flere på dette site som vil ødelægge point systemmet ved konstant at blande sig i point uddeling osv, men husk det er DIT valg hvor meget du vil give i point for et svar, så ignorer bare dem der ødelægger systemmet med deres konstante ævl.
\"Lyt ikke til de folk der mener det er ok at sætte skyhøje pointsummer på simple spørgsmål. Det er vigtigt for \"troværdigheden\" af Ekspertens pointsystem, at point rent faktisk afspejler et spørgsmåls sværhedsgrad, og ikke spørgerens behov for hjælp.
Desværre er der nogle der konstant forsøger at argumentere imod dette. Folk der er ligeglade med anarkistiske tilstande på Eksperten.
Der er eksempler på at folk har benyttet Eksperten points som reference ved jobsøgning. For at point kan få denne \"værdi\", er det nødvendigt at en brugeres pointbeholdning afspejler hans/hendes dygtighed på Eksperten. Man kan jo ikke konkludere at en bruger der har tjent 1000 point på ét simpelt spørgsmål er lige så dygtig som en bruger der har svaret på 20 spørgsmål a 50 point.
Derfor bør du ignorere disse anarkister, der ødelægger systemet med deres konstante ævl\"
nanoq: den ENESTE der kan bedømme sværhedsgraden er den person der stiller opgaven, og hvis han/hun mener et svar er 500 point værd tilbyder vedkommen 500 point. Kan du ikke acceptere dette må du bare lade være at svare ! Så nemt er det.
Specielt dette her: Omvendt vil mange point tiltrække flere eksperter, og du vil formodentligt få et bedre svar hurtigere. Det skal man lige vænne sig til.
Det er skrevet af dem der har lavet sitet !!!
Og hvis folk bruger eksperten til at søge job er de da selv uden om det, hvis admin nu var bare lidt smart så på folk statestik kunne man se antal spørgsmål der var accepteret, så kunne det bruges til noget.
Ellers skulle man bare have 1 point per spørgsmål !
disky, mener man spørgsmålet er svært, bør man holde sig til de foreslåede 60 point. Det er jo netop default for et svært spørgsmål.
Mener man det er uhyggeligt svært, kan man da godt give flere point. Men skal disse pointsummer stå mål med det foreslåede 15-30-60, bør \"uhyggeligt svært\" stadig ikke overstige de 100 point.
Vi har diskuteret dette et utal af gange. Jeg tager ikke en lang diskution igen.
Det skal også lige nævnes, at selv admins har vist uenighed på dette punkt.
Jeg lagde kun indlægget for at maho kunne få begge vinkler på spørgsmålet. Det er naturligvis op til maho hvad hun/de vil rette sig efter.
Husk bare, at sætter man meget høje pointsummer på meget lette spørgsmål (læs: FOR høje pointsummer), må man forvente at blive gjort opmærksom herpå af den ikke anarkistiske halvdel af Ekspertens brugere. :)
Vi har alle hver vores meninger om dette og hint, og det kan nu og da føre til noget i retning af en religionskrig. Prøv at holde fast på din egen sunde fornuft, samtidig med at du også stikker fingeren lidt i jorden for ikke at blive uvenner med altfor mange herinde :-))
Luk spørgsmålet eller skriv hvorfor du ikke er tilfreds med svaret/svarene.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.