Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.
RAID står for ”Redundant Array of Independent Disks”, og går kort sagt ud på at flere harddiske skal arbejde sammen, og fungere som et drev. Det giver fx mulighed for at tilslutte to lige store harddiske, og når data gemmes bliver der gemt på dem begge samtidig. På den måde har man altid en sikkerhedskopi af sine filer – men man skal ikke selv tænke på at lave sikkerhedskopien, da det sker helt automatisk. Begge diske fungerer som et drev i Windows. Ellers er det muligt at lade to harddiske deles med at opbevare data. På den måde bliver data gemt på dem begge samtidigt, hvilket forøger hastigheden.
Men hvis data fra den ene disk går tabt er data fra den anden også væk, da de fungerer som én harddisk.
RAID bruges primært af mere avancerede brugere, og for almindelige brugere gør det praktisk ingen forskel om IDE controlleren på bundkortet understøtter RAID eller ej.
Da du spørger til de forskellige levels af RAID synes jeg at det ville være fair at besvare det.
RAID 0 - Disk striping Betyder at man "striper" den samlede mængde data over 2 eller flere diske, med henblik på performanceforøgelse. Den virkelige flaskehals i disksystemer er skrive/læse hastigheden, i det de fleste nyere interfacetyper (EIDE, SCSI etc.) understøtter meget store throughputs på selve bussen, men "hænger" på det svageste led i kæden - det vil sige harddiskens læsehoved. RAID-0 systemer benyttes dog sjældent, da fejlhyppigheden er større end for single-drive systemer. Hvis man ønsker at booste performance benyttes typisk RAID 0+1 (se denne). Effektiviteten i dette system er 100% - det vil sige at hvis du har to 18 GB diske vil din effetive disk være 36 GB, men der er ingen fejlsikkerhed - hvilket vil sige at hvis den ene disk går ned er data uigenkaldeligt borte.
RAID 1 - Disk mirroring I dette system bliver data skrevet "spejlet" i diskpar. Det er en meget hurtig måde at indføre redundans og kræver lidt af hardwaren, da processen er meget simpel. Rent performancemæssigt kræves der ikke meget i RAID 1 systemer, men de vil altid performe lidt ringere end tilsvarende single-disk systemer. Effektiviteten er den ringeste af de eksisterende RAID systemer, nemlig 50% og systemet har fejlsikkerhed, da data kan bruges selv ifm. med et disk-chrash.
RAID 5 Skrives data til to eller flere diske, mens der skrives paritets informationer til en separat disk. Dette giver et ganske god fysisk performance (lidt i stil med RAID 1 grundet teknikken) men kræver en god RAID controller for at performe ordentligt; hver gang der skrives data skal der nemlig udregnes og skrives paritetsinformation. RAID 5 egner sig især til databaser med mange læsninger. Effektiviteten starter på 66,7 % ved brug af 3 drev, men stiger jo flere drev der sluttes til, da det kun er een disk som skal bruges til paritets-informationer. Disksystemet har fejlsikkerhed, da der kan genoprettes data fra en chrashet disk vha. paritetsinformationerne. Ved et diskcrash, udskiftes disken og der kan være en ret anseelig performance degradering i den tid data genopbygges på den nye disk.
RAID 0+1 eller RAID 10 En kombination a RAID 0 og RAID 1. Performance-boostet fra RAID 0 kombineres med fejlsikkerheden fra RAID 1, hvilket giver et meget hurtigt og driftsikkert Array. Det er lidt kostbart, da man mindst skal have 4 diske at starte med og at effektiviteten kun er 50%. Tilgengæld kan booste performance, såvel som kapacitet, hver gang man sætter to nye diske ind i arrayet. For at få bedste performance anbefales det at bruge to controllere altså een til hvert spejl. På den måde opnår man også fejlsikkerhed på controller-niveau.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.