Avatar billede sjensen Nybegynder
15. september 2000 - 12:44 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Lugter det ikke lidt ?

Jeg ved ikke med jer andre, men jeg synes følgende spm. lugter lidt af snyd !

http://www.eksperten.dk/spm/25766
Avatar billede hojben Novice
15. september 2000 - 12:50 #1
Jeg kan kun være enig!!!! man accepterer sgu ikke et svar hvor der kun er anført microlidt info og en email... der er jo kontrakter osv der skal accepteres og underskrives!!
Avatar billede hojben Novice
15. september 2000 - 12:52 #2
k.soendrup =
Oprettelsesdato 2000-09-05 12:01:25
Point ved oprettelse 300
Point opsparet (10 dage * 5 point) 50
Point tjent 330
Point brugt 0
Point ude 0
I alt 680
Avatar billede powell Nybegynder
15. september 2000 - 13:02 #3
Kik på de spørgsmål de to har været indviklet i, så virker det ok (forskellige grupper). Men ellers yderst mistænkeligt.
Avatar billede andreas_admin Nybegynder
15. september 2000 - 13:34 #4
Jeg har bedt dem reagere, og håber det blot er os andre som ser spøgelser. Tak for opmærksomheden :)

sjensen>> Er erikjacobsen ved at \"stikke af\" på førstepladsen ??
Avatar billede sjensen Nybegynder
15. september 2000 - 20:56 #5
Admin, du har ret i at det godt bare kan være os andre (mig) der ser spøgelser, men det virker lidt som pointoverførsel, sådan som jeg lagde mærke til det. Jeg håber jeg tager fejl og er da også ked af at \"male fanden\" på væggen. Specielt hvis det ikke er rigtigt.

Vedr. 1. pladsen: Ja, det har du ret i, men det har jeg egentligt vidst længe. Erik er væsentligt bedre til ASP, PHP og al det der end jeg, og der er trods alt væsentligt flere spm. omkring dette område. Jeg er jo til NT og Delphi og der er ikke så ligeså mange point at hente.

Men jeg trøster mig med at jeg var nr. 1 på den gamle og nr. 1 da den nye begyndte så det er vel på tide at en ny tager over ;-)

Men bare rolig, jeg fortsætter med at hjælpe hvor jeg kan, så længe jeg kan. Jeg holder mig ikke tilbage bare fordi jeg ikke længere er nr. 1. Og heller ikke selvom jeg skulle falde helt ud af top 10 :-)

Jeg hører til den lidt ældre generation (45+) og har et rigtigt godt job og har derfor heller ikke rigtigt kunnet bruge 1. pladsen til noget. Det kan jeg selvfølgeligt sagtens sige nu hvor jeg ikke længere er nr. 1 tænker du (I) måske, men det er rigtigt nok.

Selvom du, i det mindste fra min mailadr., ved hvor jeg arbejder og hører til, har jeg hele tiden valgt at være anonym på eksperten, fordi jeg oprigtigt hjælper for hjælpens skyld og ikke for at \"blære\" mig eller noget i den stil.

Ikke fordi jeg tror f.eks. Erik eller mange af de andre gør det, men jeg er selvfølgeligt ikke blind over for det faktum at nogle ser 1. pladsen totalt, eller i en kategori, som en \"henvisning\" til deres kunnen.

Jeg ville såmænd ikke undre mig om nogle henviser til deres placering direkte i et CV, eller på anden måde benytter pladseringen som en \"målestok\" for deres viden. Det ville være helt fint med mig, og vel egentligt den bedste reklame eksperten.dk kan få.

Hvis først pladseringen som ekspert er et mål i sig selv, og et samtale emne (og måske endda en målestok) blandt tidens IT-folk, har I vel nået et af jeres mål ?

Jeg er ihvert fald glad for eksperten. Og selvom jeg ikke selv stiller så mange spørgsmål, så lærer jeg stadig en masse dels af andres svar og dels når jeg selv svarer og ofte søger løsninger m.m. for at hjælpe.

Men tilbage til dit spørgsmål: Ja, erik er klart ved at stikke af. Men det bekymrer mig som sagt ikke og jeg håber oprigtigt at der er flere der kommer op og kæmper om de øverste pladseringer. Det vil netop vise at der er rigtigt mange der kan og vil hjælpe andre og der er jo det det hele handler om i sidste ende.

Men derfor skal point jagten også foregå reelt og ikke ved at snyde. Så mister top10 listen hele sin værdi og ideen bag eksperten blegner.

Fortsat god week-end til alle !
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
16. september 2000 - 00:22 #6
Tak for et meget interessant indlæg, sjensen. Godt nok er vi stadig ikke på fornavn
med dig, men det er ligesom vi kender dig lidt bedre nu.

Vi to er på mange måder ens: samme aldersgruppe, samme interesse for at hjælpe, og
samme holdning til at point skal være \"retfærdige\".

Så er jeg ikke helt så anonym som dig, og jeg har f.eks. røbet her på stedet at jeg
underviser på datamatikerstudiet ved Århus Købmandsskole. Der er interessen for at
hjælpe de studerende med de tekniske ting også ganske vigtig.

Og så det med 1. pladsen: jeg ville først prøve, om jeg kunne komme på den der Top-10,
og så ville jeg prøve om jeg kunne komme på førstepladsen. Og det lykkedes. Det er
egentlig bare for at se om jeg kan. Jo, jeg \"praler\" lidt med det - det har da også kostet
en del af min fritid - men min kone er da ikke flyttet hjemmefra endnu.

Det svinger lidt hvor meget jeg får tid til her, så du har gode chancer for at overhale mig
igen. Der er godt nok også mange af de spørgsmål du svarer på, som jeg ikke har ret
meget begreb om.

Eksperten.dk er fantastisk godt skruet sammen. Det er sjovt at hjælpe, men pointsystemet, selv
om det på sin vis er ligegyldigt for mig, gør at man anstrenger sig lidt mere end i f.eks.
en nyhedsgruppe.

Gaab .. det var den nattesøvn....

Avatar billede sjensen Nybegynder
16. september 2000 - 10:41 #7
Hej Erik,

Jeg håber du alligevel fik lidt søvn ;-)

Du må undskylde det med det anonyme. Jeg hedder Søren og jeg arbejder i et internationalt organ med kontorer i hele europa, som EDB-chef og ansvarlig for en lang række NT servere og arbejdspladser samt det software (mest MS) der kører på dem. Derudover er jeg hovedansvarlig for de projekter der igangsættes og kører.

Af samme årsag bor og arbejder jeg til dagligt i udlandet men er dog i Danmark ret ofte. Bl.a. besøger jeg ofte, og overnatter hos, venner i Kolt (Hasselager) hvor jeg ved fra din hjemmeside at du bor. Så selvom jeg oprindeligt er fra \"djævleøen\" tilbringer jeg en stor del af min tid i Jylland når jeg er i Danmark. Min datter bor desuden i Århus efter hun flyttede hjem for at studere.

Jeg har valgt at være anomym fordi jeg dels ikke ønsker at mit job og arbejdsplads på nogen måde skulle \"farve\" min deltagelse eller andres opfattelse af mig, og dels fordi jeg ved siden af mit job også har et mindre firma der leverer administrative systemer til en lang række kunder i Danmark. Men hvis du er interesseret vil jeg gerne sende dig en mail med min private mailid og navnet på min hjemmeside hvor mit firmas produkter og relationer udstilles, således at du på den måde kan få lidt mere at vide om mig.
Hvis altså du er interesseret !

Som jeg nævnte i forrige indlæg fortsætter jeg alt hvad jeg kan, men jeg regner nu ikke med at hente dig igen. Men hvem ved ?

Avatar billede prodic Mester
16. september 2000 - 12:46 #8
Når man nu som \"halv\"-ny bruger af Eksperten, læser E-nyt og jeres indlæg i dette spørgsmål, kan man jo ikke undgå at føle at det er rart, at man ikke er den eneste der hjælper for at hjælpe. Og ikke deltager i den evige jagt på de 30 point, man nu lige er blevet snydt for.

Alt i alt : Det er rart, at høre at der stadigvæk er folk der værner om essensen i Eksperten, og ikke jagter Point som gale hunde. Selv om I dog har fået skrabt jer en del sammen efterhånden(væstentligt flere end mig). Men det beror jo på jeres specifikke viden(respekt til Jer begge), og ikke en deltagen i PointJagten.

Pesonligt har jeg begge haft glæde af jeres svar, også i de svar i har givet andre. Og respekterer er begge for jeres kunnen, og er glad for at jeg trods alt ikke er den eneste der hjælper for at hjælpe.

</Prodic> - (27+)
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
16. september 2000 - 21:08 #9
Hej Søren.
Det vil da være oplagt at vi skulle mødes en gang. Du kender min email!
Avatar billede sjensen Nybegynder
17. september 2000 - 07:51 #10
prodic, tak for dit indlæg. Det varmer altid ens hjerte at høre at der er nogen der er glade for den hjælp man yder (ros er jo en motiverende faktor her i livet) og jeg er glad for at høre at du også tænker på samme måde.

Erik: Det har du ret i. Jeg sender dig en mail og så kunne vi måske mødet over en kop øl/kaffe en af de næste gange jeg er i Århus området.
Avatar billede powell Nybegynder
18. september 2000 - 08:20 #11
Da jeg selv er ny på Eksperten, så er det rart at man kan hjælpe andre, ligeledes selv få mere eller større viden, det er den banale grund til jeg er her på siden, for at søge de svar jeg ikke selv kender, at kunne give svar til atndre.

Et forum, hvor de fleste sikkert vil tilfrerdse ved at kunne give en bid af deres viden, kun de færreste forlanger andet en point, point gør det lidt sjovere at være med, da man hurtigt kan se, hvis en bestemt person svarer eller kommenterer et spørgsmål, så kan man jo se om det er et ordentligt svar.

Noget af det hele her er at man bør bygge en troværdig person op, en man kan stole på, og hvor man ved at når man for et svar, så er det en reel mulighed for at svaret kommer fra en viden, og ikke blot grebet ud i den blå luft.
Avatar billede prodic Mester
18. september 2000 - 12:24 #12
sjensen : btw inden du drikker alt for meget kaffe med ErikJ, kunne du så ikke tage et kig på det her ? : http://www.eksperten.dk/spm/25793 - folk er nemlig lidt sløve med deres svar. Er det evt noget du kender til?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester