ret stil 50 point
en der lige kan se om der er flerer fejl i denne stil altså om der mangler komma . punktum osv.stil:
- ”Onkel, onkel vil du ikke fortælle en historie, om hvordan du byggede tidsmaskinen” sagde nevøerne.
- ”Jo det vil jeg da gerne børn” sagde Jim, deres Onkel.
Og sådan startede historien:
Det hele startede en dejlig sommer dag, da Jim var ude og gå en tur på landet.
Da han liggepludselig faldt over noget. ”Av” råbte han og så ned på sit knæ der nu blødte, men det tog han sig ikke af, i stedet begyndte han af lede efter hvad det var han var faldet over og han fandt det.
Det var en kridthvid sten med et hul i midten. Jim tog stenen i lommen og haltede hjem.
Da han endelig kom hjem tog han noget vand og rensede slaget. Efter lidt tid var slaget rent og Jim kiggede på Stenen. Han tænkte sig lidt om, og gik ud i køkkenet hvor han fandt en snor og en kniv, derefter gik han tilbage til værkstedet. Der tog han et snor og puttede den igennem hullet på stenen. Så begyndte han at dreje snoren så hurtigt han kunne.
Imens han gjorde dette, drejede stenen også rundt. Jim prøvede at sætte kniven op mod stenen og liggepludselig forsvandt kniven
Jim fik et chok og tabte stenen. Han begyndte at lede efter kniven, men der var intet at se. Han tog derfor stenen op fra jorden og prøvede en gang til, at dreje snoren og igen begyndte stenen at dreje og denne her gang prøvede Jim med en ske, og den samme mystiske svunden gentog sig. Skeen var væk! Dette blev Jim lidt bange for og derfor løb han ud på marken og prøvede at gøre det samme derude bare denne gang med et træ og det samme skete for den. Nu ville han se om det samme skete hvis han rørte den, og derfor prøvede han selv af rører ved stenen mens den drejede, og efter lidt tid fik han alle mulige forskellige farvede lys i øjnene. De var så skarpe som bølgernes reflekterene skrig.
Han kunne næsten ikke åbne øjnene efter alle lysene havde ramt ham i øjnene, men så fik han endelig klemt dem op og kunne se en stor by med flyvende biler. Han troede ikke sine egne øjne…
- ”Det er jo kun muligt i film onkel! Er du sikker på at du taler sandt?” forstyrrede nevøerne.
- ”Ja for jeg var der jo” svarede Jim.
- ”Ok vi tror dig onkel” sagde de, Og for første gang følte Jim sig stolt. Ingen andre havde nogen sinde troet ham, og hans revolutionerende tidsmaskine.
- ”Nå men skal jeg forsætte børn”
- ”Ja endelig” sagde de i kor. Og så forsatte Jim sin historie:
Jim så sig omkring i den nye verden han var kommet til med de flyvende biler og toge. Selv folk kunne flyve, fordi de havde noget på ryggen, som han gættede var jetpacks. Jim gik hen til en person og spurgte: ”Undskyld ved du hvilket år vi er i?”. ”Selvfølelig ved jeg det unge mand. Vi er i år 3645. Hvordan kan du da have glemt det?” sagde den skallede mand. så skyndte Jim sig at lave en hvid løgn med at han havde slået hovedet og glemt datoen. Så sagde manden okay og fløj sin vej.
Jim gik hen til noget han gættede var en kiosk, pga. skiltet der var foran den hvor der stod ”Den flyvende døgn kiosk”.
Da han nåede hen til den stod der en robot foran som sagde goddag og bukkede. Jim var høflig så han bukkede tilbage og gik ind. Indenfor var der alle mulige slags dyr, planter og møbler. Det lignede slet ikke den kiosk som Tim kendte fra der hjemme. Fordi i der kunne man købe alt hvad hjertet begærede. Dette her lignede en Ikea slået sammen med metro.
Jim kunne ikke overskue det hele så han tog stenen frem og legede at det var en tegne film, og derfor sagde han hjem mens stenen drejede rundt. Han rørte ved den og ligesom Jim håbede; kom lyset frem og han stod på marken der hjemme. Så prøvede han at dreje snoren så stenen, og så prøvede han at dreje og røre ved den igen, men denne her gang prøvede han at sige et tilfældigt årstal og dato. Han besluttede sig for at sige 900 år. Det virkede! Da fandt Jim ud af at han havde lavet en tidsmaskine.
- ”I må meget undskylde børn men jeg kunne side her og fortælle denne historie meget dybere, hvis ikke jeg skulle skynde mig hjem. Så derfor er denne historie blevet en anelse kort, men i kan jo hører mere næste gang.”
- ”Det gør ikke noget Onkel, vi venter bare til du kommer næste gang. Farvel onkel Jim!”
- ”Farvel Børn”
