mysql er bare en database. Den spænder i anvendelsesmuligheder fra samme niveau, som Access, op til at kunne konkurrere side om side med Oracle, DB2 og andre store dyre RDBMS'er(*).
Mysql bruges især i forbindelse med websites - bruger databaser, indhold til websites og lignende. Dette skyldes nok primært tre forhold - for det første er den meget nem at komme igang med, for det andet er den billig (gratis, hvis man vil, men man kan også købe support kontrakter, hvis man ønsker det) og endeligt er det specielt god til mange "read"-connections.
Hvis du vil igang med at bruge mysql er den bedste vej normalt at finde på et konkret projekt, hvor du har brug for en database, og så arbejde med implementeringen af det. Tutorials kan være meget gode til at få inspiration og til at komme igang med, men der hvor man lærer mest, er ofte der hvor løsningen ikke står på næste side (eller bag næste link).
Prøv i øvrigt at søge specifikt efter tutorials der dækker det sprog, du vil implementere din database-drevne løsning i, plus mysql - der er ikke noget svært ved mysql, når man bare vil igang - og slet ikke, hvis man har set eller prøvet sql-sproget tidligere.
Hvis du bruger windows (client-side), så prøv eventuelt at kigge på FreeMascon fra
http://www.scibit.com/ . Den er god til at kigge i mysql-databaser og lave queries i dem.
(( mahler ))
*) Afhængigt af de nærmere omstændigheder ved det konkrete projekt.