Avatar billede johnstigers Seniormester
14. november 2002 - 13:57 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Endelig ubegrænset Stofanet :D

Telia klar med ubegrænset bredbånd via kabel-tv

Telias danske kabel-tv og bredbåndsselskab, Telia Stofa, udvider sit produktudbud og er klar med to nye bredbånds-varianter, der skal sikre, at forbrugerne får endnu flere attraktive muligheder, når der skal vælges bredbånd til hjemmet. FlatRate lanceres kommercielt den 25. november 2002

Der bejles i høj grad til forbrugerne på det danske bredbåndsmarked. På denne baggrund lancerer Telia Stofa to nye produktvarianter med ubegrænset forbrug (FlatRate) via StofaNet, som er Telia Stofas bredbånd via kabel-tv. Dermed gør Telia Stofa bredbånd via de danske antenne- og boligfor-eningers kabel-tv net endnu mere attraktivt for de danske forbrugere.

- Via vores stærke samarbejde med en lang række af landets bolig- og antenneforeninger kan vi udenom TDCs netværk tilbyde konkurrencedygtige bredbåndsprodukter via kabel-tv, hvilket er en klar markedsmæssig styrke, udtaler Ole Simonsen, administrerende direktør i Telia Stofa.

- Der er hård konkurrence på bredbåndsmarkedet i øjeblikket, og på den baggrund vælger vi at satse på den konkurrencemæssige fordel, som et bredere produktudbud giver. TDC er stadig dominerende på det landsdækkende marked, men Telia Stofa har i sine forsyningsområder opnået en meget høj andel af bredbåndskunderne, understreger Ole Simonsen.

Med de nye produktvarianter tilbyder Telia Stofa nu følgende StofaNet bredbånds-ydelser:

StofaNet FlatRate med hastighed op til 256/128 til 299 kr. om måneden for ubegrænset forbrug
StofaNet FlatRate med hastighed op til 512/128 til 425 kr. om måneden for ubegrænset forbrug
StofaNet FlexRate med hastighed op til 1024/256 fra 50 kr. om måneden (forbrugsafhængigt)

- Telia Stofa vil fortsat tilbyde den populære FlexRate-model, der med en lav indgangspris på 50 kr., giver mulighed for, at store dele af befolkningen kan være med helt fremme på bredbånds-bølgen til fornuftige penge, slutter Ole Simonsen.

Telia Stofa forsyner via antenne- og boligforeninger 600.000 danske husstande med kabel-tv signaler. Heraf er de 350.000 ombygget til aktiv returvejstransmission, hvilket giver mulighed for de nyeste digitale tjenester, herunder StofaNet bredbånd via kabel-tv stikket. Telia Stofa har mere end 75.000 StofaNet-kunder, hvilket gør virksomhedens bredbåndsprodukt til Danmarks næststørste målt på markedsandel.

Læst på www.stofanet.dk
Avatar billede ghazaleh Nybegynder
14. november 2002 - 14:06 #1
Nu er det ikke fordi at jeg vil forsvare TDC's priser for jeg bryder mig ikke om deres "monopol lignende tilstande". Men det er synd at stofa ikke kan gøre det billigere - her er et udsnit af oncables priser fra deres hjemmeside:

64/64 kbit/s til 149 kr./md.
256/64 kbit/s til 229 kr./md.
512/128 kbit/s til 349 kr./md.
1024/256 kbit/s til 549 kr./md.
2048/512 kbit/s til 799 kr./md.

Jeg kunne godt tænke mig at flatrate snart tog et spring opad i hastighed, men hvis Stofa kan blive alvorlige konkurrenter (Det må vi jo håbe), så kan det jo være at det bliver billigere med de hurtige hastigheder.
Avatar billede johnstigers Seniormester
14. november 2002 - 14:11 #2
http://www.oncable.dk/?UniversID=76 - læs lige hvad det egentlig koster at oprette webspeed Oncable :)

Lidt hurtig hovedregning fortæller mig at der går et godt stykke tid, inden oncable er det billigste.
Avatar billede nuki Nybegynder
14. november 2002 - 14:20 #3
Hmmm ikke tilfreds før jeg får 10mbit til rigtige penge.
Avatar billede johnstigers Seniormester
14. november 2002 - 14:27 #4
nuki> hæhæ - der går måske et par dage oder so ;)
Avatar billede ghazaleh Nybegynder
14. november 2002 - 14:38 #5
tjaa men hvis man har tdc kabel tv i forvejen, så koster det også noget at skifte til stofa, og omvendt hvis man har stofa, så koster det at skifte til tdc. Det er lidt ligesom mobilabbonnementer - det er hulens svært at sige hvad der er bedst.

Men en ting er sikkert: konkurrence på markedet = Fordele til forbrugerne
Så med dette udspil fra Stofa så håber jeg håber at de hurtigere hastigheder bliver billigere.

Nu har vi kigget på disse hastigheder i over 2-3 år, så nu må det da snart være tid til at sætte hastigheden op til sammen pris, som nuki siger.
Avatar billede jensendk Nybegynder
14. november 2002 - 14:45 #6
/*Vil ikke sige  at 3Mbit synchron koster 199.- hos Tele2 i f.eks Norrköbing*/
Avatar billede johnstigers Seniormester
14. november 2002 - 14:49 #7
jensendk> lækkert ;:)
Avatar billede johnstigers Seniormester
16. november 2002 - 21:53 #8
lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester