Regeringen vil DDDD
Det fremgår af regeringens netop offentliggjorte forslag til næste finanslov, som nu kommer til at danne grundlag for forhandlinger med Folketingets øvrige partier, inden finansloven ventes at være forhandlet endeligt på plads engang til november.
Finansforslaget er en ordentlig moppedreng på i alt 3.538 sider, og alt medregnet nævnes ordet 'digitalisering' 412 gange i forslaget.
Der er vægt på at tilføre midler til AI, kvante, cybersikkerhed, forskning samt uddannelse af flere teknologi-folk til den danske arbejdsstyrke.
Til gengæld kniber det mere med at tilføre penge til den brede anvendelse - og ikke mindst til indsatser rettet mod øget digital suverænitet og den praktiske del af digitaliseringen.
Sådan lyder det fra IT-Branchen, som Computerworld har bedt om at kaste lys over de vigtigste nedslagspunkter i finanslovsforslaget. Og der er både godt og skidt for den danske it-branche lyder det.
"Udspillet er stærkere på forskning og teknologi end på den brede anvendelse. Der mangler investeringer i medarbejdernes kompetencer, virksomhedernes praktiske digitalisering og en egentlig plan for digital suverænitet. Hvis hele Danmark skal have glæde af investeringerne, skal vi ikke kun udvikle ny teknologi, men også sikre, at mennesker og virksomheder kan tage den i brug," siger Mette Lundberg, der er direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen.
IT-Branchen udpeger disse punkter som de vigtigste i finanslovsforslaget fra regeringen:
Aaccelerationsfond og AI-gigafabrikker
Det er ifølge IT-Branchen meget positivt, at regeringen afsætter i alt 400 millioner kroner til en AI-accelerationsfond i 2027 og 2028.
"Det er en konkret investering, som IT-Branchen har efterlyst, og som kan være med til at få AI-løsninger hurtigere fra forsøg til praktisk anvendelse. Det bliver dog afgørende, hvordan fonden indrettes, og om erhvervslivet bliver inddraget."
Derudover reserveres 750 millioner kroner over fem år til mulig dansk medfinansiering af AI-gigafabrikker.
"Det kan give Danmark adgang til afgørende AI-infrastruktur og regnekraft, men der er foreløbig tale om en reserve," lyder det fra IT-Branchen.
Store investeringer i AI- og kvanteforskning fortsætter
I 2027 afsættes blandt andet 96,3 millioner kroner til AI og 212,9 millioner kroner til kvanteteknologi. Hertil kommer betydelige midler til kritiske og digitale teknologier.
Hovedparten følger ifølge IT-Branchen tidligere indgåede aftaler.
"Men videreførelsen giver forskningsmiljøerne den langsigtede stabilitet, som er nødvendig for at opbygge stærke danske positioner," konkluderer organisatationen.
2.000 nye STEM-uddannelsespladser
2.000 nye uddannelsespladser inden for STEM er et vigtigt skridt fremad, konkluderer IT-Branchen.
"Danske virksomheder mangler stadig tekniske og digitale kompetencer, og vi ser en øget efterspørgsel efter kompetencer inden for blandt andet AI og cyber. Pladserne skal dog oprettes dér, hvor arbejdsmarkedets behov er og hvor de unge søger ind," lyder det.
En milliard kroner årligt til totalberedskabet og cyber
Det er ifølge IT-Branchen meget positivt, at finanslovsforslaget lægger op til et løft af samfundssikkerheden og beredskabet, ikke mindst gennem en markant styrkelse af Styrelsen for Samfundssikkerhed.
"Det er en nødvendig prioritering set i lyset af det alvorlige hybride trusselsbillede og positivt, at arbejdet med Danmarks samlede totalberedskab fortsætter efter akutpakken bevilget tidligere i år," lyder det.
Bedre skattevilkår for forskning og softwareudvikling
IT-Branchen er meget glad for, at regeringen forbedrer skattevilkårene for forskning, udvikling og software.
"Det højere loft over skattekreditter til forskning og udvikling giver især innovative vækstvirksomheder bedre adgang til kapital, mens de investerer mere, end de tjener," lyder det.
Samtidig betyder straksafskrivningen, at virksomheder fra 2027 kan trække udgifter til egenudviklet software på op til fem millioner kroner fra med det samme.
"Det styrker virksomhedernes likviditet og gør det mere attraktivt at placere udvikling og digitale investeringer i Danmark," konkluderer IT-Branchen.
Der er imidlertid også ting i finanslovsforslaget, som ikke huer IT-Branchen.
Intet bredt kompetenceløft
"Finanslovsudspillets største digitale blindvinkel er fraværet af et bredt kompetenceløft," konkluderer foreningen.
"Der investeres i forskning, teknologi og regnekraft, men ikke tilsvarende i de medarbejdere, ledere og virksomheder, der skal anvende teknologien. De nye STEM-pladser er vigtige for den langsigtede forsyning af specialister, men de løfter ikke kompetencerne hos den eksisterende arbejdsstyrke," lyder det.
Ingen egentlig investering i digital suverænitet
Også digital suverænitet glimrer i fraværet, lyder det fra IT-Branchen.
"Der er, udover midlerne til AI-gigafabrikkerne, ikke afsat målrettede midler til at styrke Danmarks digitale suverænitet."
IT-Branchen peger på, at ved sidste finanslov blev afsat 80 millioner kroner til en handlingsplan for digital suverænitet, som ikke er kommet.
"En AI-gigafabrik kan blive en vigtig brik, men den kan ikke stå alene, hvis vi reelt skal rykke noget her," lyder det fra IT-Branchen
For lidt til virksomhedernes praktiske digitalisering
IT-Branche peger desuden på, at der efter organisationens mening i finanslovsforslaget er meget fokus på forskning og den store teknologiske infrastruktur, men relativt få midler til at hjælpe virksomhederne med den konkrete digitale omstilling.
"Der er blandt andet ikke synlige 2027-bevillinger til at videreføre de digitale indsatser ude i SMV'erne," lyder det.
"Det behøver ikke nødvendigvis betyde, at ordningerne forsvinder, men det kræver en afklaring. Ellers risikerer vi, at de store teknologiske investeringer ikke når ud til de små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af dansk erhvervsliv," lyder det fra IT-Branchen.
