Avatar billede lazenby Nybegynder
04. december 2002 - 18:32 Der er 7 kommentarer og
2 løsninger

Spørgsmål vedr. deling og dynamisk/statisk IP

Hej,

Jeg overvejer at få opkoblet en computer mere på mit Stofanet-abonnement, og har naturligvis set, at man for 25 kroner om måneden kan opgradere til en 'familie-opkobling'.

Jeg er selvsagt bekendt med, at det kan lade sig gøre at dele en Stofanet-forbindelse gennem et ganske almindeligt lokalnetværk, og at ulemperne ved dette dels er, at det er ulovligt, og dels at det kræver en altid-tændt computer, der kan fungere som gateway.

Jeg har i øjeblikket statisk IP, mens man ved en familie-opkobling får en dynamisk IP. Så vidt jeg kan læse ud af de meget sparsomme detaljer, Stofanet giver, indebærer det, at hver enkelt computer på lokalnettet skal sættes op til at hente en IP fra en DHCP server - men de skriver ikke, om det er fra en lokal server eller en Stofanet-server.

Mit spørgsmål er nu følgende: Betyder det, at man får 25 kr ekstra om måneden får en ekstra (dynamisk) IP-adresse, og indebærer det i givet fald, at man kan undgå, at en computer på lokalnettet altid skal være tændt for at give den eller de andre maskiner internet-adgang, eller vil de kunne logge på uafhængigt af hinanden?

Jeg er ikke så godt inde i teorien omkring netværk, og skal gerne uddybe mit spørgsmål, hvis det er lidt tåget formuleret...

- lazenby
Avatar billede eagle124 Nybegynder
04. december 2002 - 18:35 #1
hvis du køber en ekstra IP fra stofa skal du bare bruge en switch/hub til at koble netværksenhederne sammen med. Altså skal du ikke bruge en gateway
Avatar billede lazenby Nybegynder
04. december 2002 - 18:38 #2
Fedest - du er sikker på, at der er tale om en ekstra IP?
Avatar billede thomasledet Nybegynder
04. december 2002 - 18:39 #3
din statiske ip vil blive indraget og du vil fremover automatisk blive tildelt en ip-adresse af stofa's egen dhcp-server... du skal ikke selv have nogen server kørende for at benytte dig af stofa's familiepakke...

vær dog opmærksom på, at det kan være en fordel af investere i en switching hub, fremfor en almindelig hub, da denne vil sende eventuel trafik mellem de lokale klienter videre til stofa... jeg ved ikke, om de i så fald vil tage sig betalt for din lokaltrafik, men problemet er i hvert fald løst med en switching hub...
Avatar billede thomasledet Nybegynder
04. december 2002 - 18:40 #4
du vil modtage en separat ip for hver klient, du sætter på stofanettet. alle dine klienter vil automatisk få en adresse af stofa...
Avatar billede thomasledet Nybegynder
04. december 2002 - 18:40 #5
du får da også lige et svar med på vejen...
Avatar billede eagle124 Nybegynder
04. december 2002 - 18:42 #6
man kan få en udemærket switch for omkring 350kr. så det skulle ikke være noget problem at skaffe.

Det er straks dyrere hvis man skal ud at købe en ekstra computer hvis man vælger at dele forbindelsen
Avatar billede lazenby Nybegynder
04. december 2002 - 18:42 #7
Det er jo mageløst - tak til jer begge to. thomasledet, hvis du lige lægger et svar, får I lov til at dele pointene.

- lazenby.
Avatar billede eagle124 Nybegynder
04. december 2002 - 18:45 #8
jeg håber du blev lidt klogere nu og tak for point
Avatar billede lazenby Nybegynder
04. december 2002 - 18:48 #9
Det gjorde jeg bestemt; det var lige, hvad jeg havde brug for.. ;)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester