10. januar 2003 - 10:29Der er
9 kommentarer og 1 løsning
Opladningsfejl på bærbar
Hejsa
Jeg er den heldige ejer, af en efterhånden gammel IBM thinkpad 600. Den har altid virket fint, men nu vil den pludselig ikke lade batteriet op længere. Det er ikke fordi, at batteriet er slidt op, og det er ikke fordi, at batteriet er ladet fuldt op.
Jeg har fundet ud af følgende. Hvis jeg piller bateriet ud, og indsætter det igen, lades der op på det i ca. 45 sekunder. Derefter går computeren over til, bare at køre på vekselstrøm, uden at lade videre op. Så kan jeg løsne det igen, sætte det i igen, og det samme sker. Jeg har prøvet at holde pres på batteriet, med den tanke, at det måske løsnede sig langsomt, og derfor ikke kunne lades, men det hjalp ikke med presset.
I følge batterimåleren i computeren, så kommer der mere strøm på batteriet, i de 45 sekunder der lades, og når den stopper med at lade, kan den stadig måle, hvor meget strøm der er på batteriet.
Jeg kan lige sige, at jeg har to batteriet til computeren, og der sker det samme med begge to.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Jeg har først fundet ud af problemet i dag, men når jeg tænker over det, så tror jeg, at det er samme effekt når den er slukket. Jeg havde nemlig smidt den til opladning i slukket stand, for at den skulle være helt opladet til en togtur, og da jeg startede den i toget kørte den kun i kort tid. Dengang troede jeg bare, at jeg havde fået mit mest brugte batteri sat i. Men det var formodentlig fordi, at batteriet slet ikke var blevet ladet op.
Tro det eller ej men alt tyder på at det er dine batterier (akkumulatore) der har mistet kapaciteten. Så vil ladekredsløbet nemlig tro at der er fuld spænding på efter meget kort tid. Hvis batterierne er mere end 3-4 år gamle er det med garanti dette.
(Jeg har skiftet mange akkumulatore af denne årsag i tidens løb) -SCB
Da computerens måling sker ved at måle spændingen på akkumulatoren, og ikke kapaciteten (Belastet) kan det sagtens være tilfældet. Har du mulighed for at låne et nyt batteri ? -SCB
nej, men altså et 7 måneder gammelt batteri skulle jo nødigt opføre sig på denne måde. Hvis det er det, som du (scb) skriver, er det så et nyt batteri, eller er der noget man kan gøre? (nyt batteri koster alt for meget)
Batteriet har det der hedder hukommelseseffekt, hvis det aldrig er blevet ladet helt af inden det bliver ladet op, vil batteriets kapacitet blive mindre og mindre, og det kan sagtens ske på kun ½ år. Batteriet kan ofte redes ved at tage det ud og belaste det, (koble en 12 volt 5-10 watt pære over batteriet) og lade det helt af, herefter lade det op, og igen lade det helt af, og selvfølig til sidst lade det op. Det kan tit gøre underværker på et forholdsvis nyt batteri. -SCB
Jeg er godt klar over det med hukommelseseffekten, og har "trænet" det nye batteri ganske meget. Men måske det alligevel vil hjælpe. Så må jeg nok ud og se, om jeg kan finde mig sådan en pære.
Ups, jeg troede at det var et problem med begge batterier, men nu da jeg er kommet hjem, har jeg prøvet at sætte det andet i. Det er det nye jeg har i nu, og det lader fint op. Så scb du har ganske ret, det andet batteri er 3-4 år gammelt, og sikkert ikke særligt brugbart mere, desværre.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.