IRQ assignments på ASUS bundkort
HejJeg har netop installeret et Asus A7V333-X bundkort. Installationen er forløbet perfekt, helt uden komplikationer.
I manualen er der en tabel, der hedder "IRQ assignements for this motherboard", som jeg ganske enkelt ikke forstår. Det finder jeg ret irriterende. Jeg kan se, at tilsvarende tabeller går igen i andre Asus-manualer.
I forspalten er listet PCI-slot 1 - 6 samt onboard USB, LAN og Audio. Tabelsøjlerne er benævnt A - H. I Tabellen er plottet shared og used.
Jeg kan ikke få øje på, hvordan tabellen relaterer sig til de tildelte IRQs, jeg kan finde i Enhedshåndteringen, ligesom jeg heller ikke kan få den til at harmonere med PCI konfigurationsmulighederne i BIOS.
Er der en eller et par venlige sjæle, der kan give en forklaring på, hvorledes tabellen skal forstås?
På forhånd tak.
