17. april 2003 - 16:21Der er
9 kommentarer og 1 løsning
Angive moms 2 gange?
Der er noget jeg ikke helt forstår ved Summa Sumarum. Når man opretter en drifts konto på kontoplanen, angiver man en moms størrelse for denne konto, og om det er ind eller ud. Når man så over på kassekladen skal bogføre en postering til samme konto, som man har oprettet og angivet en moms for, findes der en kolonne til at angive moms. Giver det mening? Når man ved hvad kontoen har af moms, hvorfor skal man så angive moms for postering også?
Ja, det er der mening i. Når du opretter en momskode er denne kode standard. Men ikke alle omkostninger er der moms på. Har du fx en konto for aviser og faglitteratur er der sædvanligvis moms på faglitteratur men der er ikke moms på aviser. Du skal derfor have mulighed for at neutralisere momsen på denne ene postering. Der kan også være tilfælde, hvor du skal arbejde med en differentieret moms. Er du fx bedemand kan du ikke fratrække hele momsen på din telefonregning fordi ikke al omsætning i en bedemandsforretning er momspligtig. I et sådant tilfælde kan du måske kun afløfte momsen på telefonen med 10 og ikke 20 procent.
Har du problemer med dit regnskab, med moms og skat, posteringer afgifter mv. er der gratis hjælp her: http://www.dinkollega.dk og her http://www.hanspeter.dk hvor du gratis kan downloade diverse programmer om moms og skatteregler mv.
<Har du fx en konto for aviser og faglitteratur er der sædvanligvis moms på <faglitteratur men der er ikke moms på aviser
Ville det ikke være nemmere at man så oprettede 2 kontoer(faglitteratur og aviser), så dette "problem" kunne løses. Det samme kunne man vel gøre med dit andet eksempel?
Der er vel ikke nogen grund til at gøre tingene mere kompleks end de er i forvejen. Det skal lige siges at jeg har disse overvejelser fordi jeg er ved at bygge et kasse rapport system.
Det var jo blot et eksempel aslan, på det hensigtsmæssige i at kunne neutralisere eller undertrykke momsen! Ville du så opdele en telefonregning inden bogføringen og først bogføre fx 50% af regningen på konto for telefon med moms med disse 50% og så bagefter bogføre de resterende 50% på en konto for telefon uden moms? Det koster penge at få en bogholder til at beregne dette? Og bagefter måske få¨en revisor til at lægge tallene sammen igen til brug for årsregnskabet hvor det ikke er interessant at læse telefon med og uden moms? Du kunne også komme ud for at købe faglitteratur uden moms. Vil du så også oprette to konti for denne post? Og hvad med omposteringer fra en konto med automatisk momsafløftning til en konto uden. Mulighederne er nok næsten legio. Som praktiker ved jeg, at det er en fordel at kunne neutralisere momsen ved enkelte posteringer - eller lave den anderledes.
Ok, så lad mig lige spørge om jeg har forstået det rigtigt. Hvis der er 20% ind på en konto og man ønsker at postering skal have denne moms, så skal man ikke angive nogen moms for den? Og hvis man angiver 20% ind for posteringen bliver den samlede ind moms så 40%?
Hvis man nu har oprettet en udgifts konto som man får 20% tilbage på. Og man fra kassekladen overfører en postering til denne konto med en moms på 20% vil posteringen så have en moms tilbage på 40%?
Når du opretter en konto i dit system skal du give den nogle standarder, defaults, det gælder også for momsen. Du skal tage stilling til om kontoen skal være med eller uden moms og om det skal være indgående (købsmoms) eller udgående (salgsmoms). Du skal også fortælle systemet hvilken procent det skal regne med. Vi har pt. en momsprocent på 25%. Til en pris uden moms skal der altså lægges 25%. Dvs. prisen inkl. moms bliver så 125%. På konto for telefon bogfører du nu en regning på 125 kr. Da du har oprettet ”konto for telefon” med automatisk momstræk trækker systemet nu 25/125 af de 125 kr. = 20% af de 125 kr. hvilket er lig med 25 kr. altså netop momsen, som du jo skal have tilbage fra toldvæsenet når du driver selvstændig momspligtig virksomhed. På din ”konto for telefon” er nu udgiftsført (125-25) = 100 kr. og på konto for indgående moms er der bogført 25 kr. Hvis nu du har en aftale med toldvæsenet om at du – af en eller anden grund – kun må fratrække halvdelen af momsen på din telefonregning giver dit program dig mulighed for at undertrykke den moms der ellers er gældende, således at systemet ikke trækker 25/125 af beløbet men kun 12,5/125 eller 12,50 kr. Det er altså en slags ”brugervenlighed” programmøren udviser. Momsen på repræsentationsudgifter kan normalt ikke fratrækkes i momsregnskabet. Men på visse repræsentationsudgifter kan man dog fratrække 25 procent af momsen eller 6,25 kroner. Hvis du nu har en repræsentationsudgift på 125 kr. kan du når du indtaster beløbet , i momskoden indtaste 5 procent. System vil så trække 5 procent af de 125 kr. = 6,25 kr. og overføre disse penge til købsmomsen. Jeg håber du er med nu. Hvad mener du med at bygge et kasserapportsystem?
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.