Avatar billede lotte48 Nybegynder
19. april 2003 - 11:23 Der er 11 kommentarer og
2 løsninger

TDC ADSL + webhotel +mail

Jeg vil gerne bede om vejledning til at finde ud af junglen, så jeg kan benytte mit domænenavn til min hjememside, i min mailadresse - OG få ADSL fra TDC.

Jeg har et domænenavn, og min hjemmeside (over 200Mb)ligger på en privat server (gratis), der ikke tilbyder en mailløsning. Derfor anvender jeg nu en almindelig "mail@post.tele.dk-mailadresse" til min mail.

NYE TIDER - NYE SKIKKE - og nu vil jeg gerne have bredbånd (TDC eneste mulighed på centralen pt.). Når jeg skal skifte mailadresse alligevel, så vil jeg gerne bruge mit post@domænenavn.dk - i stedet for at skifte til en ligeså intetsigende een.

Men...........  hvordan kan det praktiseres, når jeg ikke nødvendigvis ønsker, at min webside flyttes??
Jeg kan ikke finde info om webhotel på TDC's sider og jeg kan ikke finde info om, hvordan man kan have webside eet sted og mail et andet - og bruge domænenavnet til begge ting.  Hvad er det mon for "fine" ord, jeg ikke kender, som kan lede mig frem til info om opsætning af den billigste og smidigste løsning.

Kreative ledetråde belønnes evt. særskilt alt efter anvendelighed.

/Lotte
Avatar billede kadann Nybegynder
19. april 2003 - 12:25 #1
Hvis du har mulighed for at bruge den private server, uden at have dit domæne tilknyttet dertil, så kan du jo gøre det på denne måde:

Du finder en udbyder hvor du kan bestille en pegning, samt mailløsning.

Så får du dit domæne til at pege på den private server, og opretter mailadresser hos udbyderen.

Hvis du vil gøre det endnu billigere, kan du flytte dit domæne til f.eks. speednames.. der har du mulighed for at lave pegning og alias på mail og hjemmeside..

Det vil praktisk sige:

www.ditdomæne.dk peger på --> privat server
ditnavn@ditdomæne.dk laves som alias og peger på --> din@post.tele.dk adresse

Den sidste løsning er henvende dig til wannafind.dk .. oprette et webhotel der til f.eks. 39,- om måneden ex. moms. Der har du 100 MB plads og for 30 kr. ekstra om måneden, kan du så få 200 MB ekstra plads.

Desuden tilbyder wannafind ubegrænset trafik, backup, døgnovervågning, ubegrænset mailadresser og en masse andet. :)

Jeg håber du kan bruge svaret.
Avatar billede arne_v Ekspert
19. april 2003 - 16:05 #2
Slet ikke noget problem.

Mail og web-server har intet med hinanden at gøre.

Du kan sagtens have www.domænenavn.dk  som A record eller
CNAME til at pege på din nuværende web-server og have
en MX record (MX = Mail eXhgange) record for domænenavn.dk
som peger på din nye egne mail-server.

Hvis du f.eks. bruger gratisdns kan du selv sætte det hele op.

Husk på at med TDC ADSL (medmindre det er et såkalt erhvervs abonnement - som
man dog godt kan få som privat-kunde), så skal din mail via backup-mx
(jeg kan godt forklare nærmere hvis du er interesseret).
Avatar billede lotte48 Nybegynder
20. april 2003 - 06:46 #3
->kadann
Om der er mulighed for bruge den private server - uden at domænet er knyttet dertil - det er jeg stærkt i tvivl om. Det er jo følsomt at modtage gratis ydelser - og derefter stille krav dertil. Så i første omgang vil jeg helst lade web-delen være urørt - og forsøge at finde frem til en løsning på maildelen.
/Lotte
Avatar billede lotte48 Nybegynder
20. april 2003 - 07:18 #4
+> arne v

Ja, tak...  jeg vil meget gerne bede om nærmere forklaring.
Jeg har lidt svært ved at holde tingene samlet/adskilt.

Dét jeg gerne ville er, en mailløsning - hvor jeg
kan hente POP3-mail i en mailbox "ude i byen" - og at
denne mailbox "opsnapper" post til mitnavn@mitdomæne.dk,
hvorefter mit min@tdcadsl.dk henter post i "alle mine"
postkasser.  Eller..........????

Ja, tak..........  jeg er privat kunde hos TDC, så jeg
vil meget gerne bede om yderligere forklaring på, at
mailen skal via backup-mx
/Lotte
Avatar billede arne_v Ekspert
20. april 2003 - 09:41 #5
Nu fik du mig forvirret igen. Jeg havde forstået det sådan at du selv ville
køre din mail-server, men at du bare ville beholde din web-server ude
i byen.

Men lidt baggrund:

alle maskiner har en IP adresse som er adressen på maskinen. IP adresser
består af 4 tal adskilt af 3 punktummer f.eks. 101.121.141.161

da det er svært at huske sådanne numre, så knytter man navne til numrene

det der styrer navn<->nummer hedder DNS

en A record er en navn->nummer record som bruges af browsere og ligende

en CNAME er et navn som peger på et andet navn således at en maskine
kan have flere navne - det bruges også af browsere og ligende

en MX record er en record som fortæller hvor email til et bestemt system
skal afleveres, en MX record kan sagtens pege et andet system end det
system den tilsvarende A record peger på, det er vel nærmest normalt

normalt har man man 2 MX records for hvert mail domain og så
forsøger dem der skal sende email at sende til den højest prioriterede
og hvis det ikke er muligt til den næste i den prioriterede rækkefølge
Avatar billede arne_v Ekspert
20. april 2003 - 09:43 #6
TDC (og vistnok også de fleste andre danmske ADSL udbydere) har blokeret
for port 25 så dem udefra ikke kan sende email direkte til en mail-server
som du selv kører.

Altså:
  afsenders mail-server ----> din mail-server
virker ikke.

Men så har TDC sat en mail-server op som man kan gå igennem. Følgende
virker:
  afsenders mail-server ----> TDC backup-mx ----> din mail-server

Det er pærenemt at sætte op i DNS.
Avatar billede arne_v Ekspert
20. april 2003 - 09:45 #7
Men det helt kritiske spørgsmål er, hvor din mail-server skal køre henne.

Jeg tror ikke at TDC vil tage imod post@domænenavn.dk  uden at tage
penge for det.
Avatar billede lotte48 Nybegynder
21. april 2003 - 01:32 #8
Hvis jeg vælger egen mailserver - hvad forudsætter det så??
At PC'en skal være tændt hele tiden???

Hvis jeg ikke vælger egen mail-server, fordi jeg foretrækker
at andre klarer det med sikkerhed for mig - hvad er mine
muligheder så??

/Lotte
Avatar billede arne_v Ekspert
21. april 2003 - 10:18 #9
Ja - egen mail-server forudsætter at PC*en er tændt om ikek hele tiden,
så ihvertfald meget.

Der burde ikke være de store sikkerheds-mæssige problemer bed at
køre mail-server.

Det er mere bøvlet med at installere/konfigurere/opdatere
og det at maskinen skal være tændt meget der taler imod.

Alternativerne må være:

A)  Dum standard email-adresse fra TDC (som du jo betaler for alligevel)

B)  Købe mail-hotel ydelse hos prof. leverandør (tror jeg er for dyrt
    til dit brug)

C)  Høre om dem har din web-side også kan have din mail (det system
    må allerede være tændt permanent)

#C rejser muligvis nogle sikkerheds-spørgsmål for den maskine, men
det må ejeren jo vurdere hvad han kan og vil.
Avatar billede ravsted_dk Nybegynder
21. april 2003 - 21:36 #10
Jeg tror jeg kan hjælpe dig her, da jeg selv hoster mit eget webhotel og egen mail server, med egene DNS server, hvis du bare kan få dem der hoster dit webhotel til at pege dine mail vidre til min mail server skulle vi nok finde ud af det
kontakt mig evt. på ICQ 12336869
Avatar billede arne_v Ekspert
27. april 2003 - 15:57 #11
lotte>

Er du kommet videre ?
Avatar billede martinhh Nybegynder
10. juni 2003 - 20:48 #12
Når du skifter fra alm. modem fra TDC til ADSL fra TDC behøver man ikke skifte mailadresse. Det gjorde jeg ihvertfald ikke...!
Avatar billede lotte48 Nybegynder
10. juni 2003 - 20:49 #13
Jeg takker for jeres hjælp, det blev for kompliceret
at opretholde den eksisterende webhotelløsning, derfor
valgte jeg at flytte til et webhotel som også tilbyder
mailløsning. (Selvom det var billigt med den gratis-ydelse :-)))


/lotte
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester