Vega+ 15xl...VIRKER ikke, hjælp mig venligst!!
Begyndende for ca. halvanden måned siden, begyndte min Bærbare pc'er til en værdi af 11.500 at flimre i kanten af skærmen, og "fryse" når jeg kørte windows Media Player(d.v.s. at jeg er nødt til at slukke for den ved at fjerne al strømmen, der er ingen kontakt til computeren overhovedet).Jeg indleverede den til reparation, og ingen problemer, 4 dage senere var den ordnet, dog med den bemærkning at det at den "frøs" var en softwarefejl, og det kunne de ikke rette.
Jeg accepterede deres påstand, da Media Player er kendt for at være meget ustabilt. Men så begyndte problemerne at opstå i alle mulige andre programmer, både i browsere og lign...
Så besluttede jeg mig for at formatere og geninstallere, da jeg vidste de ville bede mig om dette, hvis jeg indleverede den til reparation. Derefter virkede den upåklageligt i 3 dage, hvorefter problemet opstod igen (jeg havde ikke installeret noget inden for de sidste 5-6 timer da det skete).
Jeg indleverede den igen, med bemærkninger om at jeg havde formateret og geninstalleret windows xp.
De tog imod den, og 3-4 dage senere ringede de og sagde at de havde installeret nogen manglende grafik drivere, og kørt tests på den i tre dage...Uden at der var opstået problemer.
Det kunne jeg naturligvis ikke forstå, men jeg måtte jo tro på hvad han sagde, og hentede den i butikken. Efter at have fået den hjem, uden at have installeret noget, eller pillet ved nogen konfigurationer overhovedet, gik den kold efter 15 min. (altså den var i præcis samme tilstand som den havde været i butikken), under en kopiering fra cd til harddisk.
Jeg gik ned i butikken for tredje gang, denne gang med computeren i hånden, for at vise dem hvad problemet var, og at de ikke havde lavet det (jeg viste dem problemet på skærmen nede i butikken).
4 dag efter ringede han og sagde at han havde geninstalleret nogen drivere, og at der nu ikke var nogen problemer, og jeg svarede at det syntes jeg var besynderligt, for det havde de også sagt sidste gang, uden at det var rigtigt (sidste gang opstod fejlen lige med det samme, uden jeg havde ændret noget overhovedet).
Det viser sig så, at da jeg henter den har de geninstalleret Windows xp, og mener ikke at der er nogen fejl at finde, desuden fakturer de mig 375 kr. i teknikerløn.
Jeg får computeren hjem igen, og installerer Musicmatch 7.5, og office xp, og den kører glimrende i et par timer, hvorefter den går kold igen. Det skal nævnes at Musicmatch ikke har været installeret alle de andre gange den har været i stykker, så problemet skal formentlig ikke findes her. Samtidig var office xp, heller ikke en version jeg havde haft installeret før.
Forhandleren mener at det er en softwarefejl, hvilket jeg har svært ved at tro, da jeg ingen af gangene har installeret noget umiddelbart inden at problemet er opstået, og desuden det faktum at jeg ikke havde pillet ved noget overhovedet, efter de havde påstået den var fejlfri, hvor at den frøs under en kopiering, efter 15 min.
Men den lader godt nok til at virke på en ren installation af windows, det er først når der installeres software på den at det går galt.
Det skal også bemærkes at problemet måske kan sættes i forbindelse med varme, for hvis den har været slukket natten over, kan den nogen gange køre en time uden problemet opstår, men derefter opstår problemet hele tiden, og den er totalt ubrugelig…
Jeg har snakket med forbrugerstyrelsen, men vil gerne have nogen gode råd, til hvad jeg kan gøre for at sikre mig at det ikke er en softwarefejl.
Jeg har også tjekket tidligere indlæg her på eksperten for Vega computere, og alle lader til at fraråde købet af dem, men samtidig er der ingen der syntes at have haft det same problem som mig.
