Avatar billede 7th Praktikant
22. juli 2003 - 04:13 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Angående et lukket spørgsmål

Det drejer sig om spørgsmål http://www.eksperten.dk/spm/299174

Sagen er den, at jeg gerne skulle have formateret og patitioneret min harddisk igen, men der er desværre et par enkelte områder i processon som jeg ikke helt kan huske hvordan man gør. Jeg ved at jeg i tidernes morgen har hjulpet andre med en beskivelse af processen "step by step", og jeg er 99% sikker på, at jeg har lagt en "komplet step by step" guide i ovenstående spørgsmål. Skulle dette være tildældet håber jeg derfor på at der er en venlig com-admin som vil være så venlig at kopiere min guide fra spørgsmålet til dette spørgsmål.

På forhånd tak.
Avatar billede nordicwolf Nybegynder
22. juli 2003 - 05:23 #1
http://www.eksperten.dk/spm/319212 prøv evt dette spørgsmål da det ikke er  lovligt at kopiere den anden
Avatar billede 7th Praktikant
22. juli 2003 - 06:20 #2
nordicwolf > det skulle nu altså være ganske lovligt at kopiere ét enkelt indlæg som i forvejen er fuldt ud lovligt ;) Mit indlæg i http://www.eksperten.dk/spm/299174 indeholder ingen links til bootdisk eller andre ulovligheder, men det er jo selvfølgelig ikke nemt for dig at vide, da du jo ikke kan se det :o)
Avatar billede bredker Nybegynder
22. juli 2003 - 07:15 #3
er det denne

Læs denne omhyggeligt og følg den nøje!
Print den evt. ud , det er nemmere fra et stykke papir.

Klargøring (partitionering) af harddisk  med programmet Fdisk:
( husk at have en opstartsdiskette / boot-diskette klar -
har du ingen, så hent evt. en på www.detmåjegikkesigeher.us)

 
Opsummering:   
                         
Hvis man vil have harddisken delt i flere dele,  deler man den  først op i 2 dele  ( 2 partitioner):
en primær (c-drevet) og
en udvidet
Den udvidede partition deles derefter op i de ønskede "portioner"
( D: , E:  osv. )

 
Hvis det er en brugt harddisk, der skal slettes, startes her ved pkt. A:  (ellers startes ved pkt. C)

 
A. start maskinen i DOS-tilstand  ( fx:  i Windows vælges Luk og Genstart i MS-DOS-tilstand )
- så er der "sort skærm" og teksten C:\Windows>

      - indtast  fdisk
- så spørges der sandsynligvis vedr. understøttelse af stor harddisk: 
  svar normalt Ja

- der fremkommer nu en menu som følger:

 
Opret DOS-partition eller logisk DOS-drev
Angiv aktiv partition
Slet partition eller logisk DOS-drev
Vis partitionsoplysninger

 
- vælg pkt. 3
 
 
B.  nu fremkommer følgende menu:
 
Slet primær DOS-partition
Slet udvidet DOS-partition
Slet logisk(e) DOS-drev på den udvidede DOS-partition
Slet ikke-DOS-partition

 
Nu starter man bagfra og gør følgende 3 ting:

 
- vælg pkt. 3: Slet logisk(e) DOS-drev på den
                    udvidede DOS-partition

- vælg pkt. 2: Slet udvidet DOS-partition

- vælg pkt. 1: Slet primær DOS-partition

 
C. Så er man klar til at starte som ved en ny harddisk
( hvis den er ny, skal man først have den "auto-detected" i BIOS-opsætningen.
Lige efter, at maskinen er startet, står der næsten altid noget med at trykke på DEL  -  gør dette, og så havner du i BIOS-opsætningen. Vær forsigtig her. Vælg det punkt, der hedder noget i retning af "Auto-detect harddisk", lad maskinen finde harddisken(e) og vælg "Save and exit" )

 
- man starter igen i første menu (A)
 
- vælg pkt. 1: Opret DOS-partition eller logisk DOS-drev

 
D. Så kommer en ny menu frem:
 
 
Opret primær DOS-partition
Opret udvidet DOS-partition
Opret logisk(e) drev på den udvidede DOS-partition

 
- vælg 1 og giv partitionen en passende størrelse (evt. det hele, hvis man ikke vil have harddisken delt i flere afdelinger)

 
Hvis man vil have harddisken delt i flere afdelinger, skal man lade noget være tilbage til en udvidet DOS-partition, som derefter oprettes således:


Vælg 2 og lad denne partition fylde resten !!
Det, der ikke kommer med her, kan ikke bruges til noget

Programmet vil så selv meddele, at der ikke er oprettet nogle logiske drev på den udvidede partition, og give mulighed for at gøre dette (svarer til at vælge pkt. 3)

Lav en passende fordeling af pladsen på den udvidede partition

 
E. Inden man forlader Fdisk, skal der angives en aktiv partition (dvs. den som der "bootes" / startes fra), normalt C:

 
Maskinen skal nu genstartes ved hjælp af en boot-diskette eller start-diskette.
Vælg at starte med cd-understøttelse, men start ikke installation fra cd-rom.

 
Derefter skal de forskellige drev formatteres:
( Bemærk, at format-kommandoen IKKE ligger på en normal boot-diskette til Windows 95/98, men derimod på Windows-cd'en.)

Indtast bogstavet for dit cd-drev efterfulgt af kolon, f.eks. F:  (hvis du har delt harddisken i 3 drev), og tryk på Enter-tasten
indtast (når der er skiftet til fx f-drev):  cd Win98  og tryk Enter  (evt. Win95 i stedet for Win98))
nu skulle du gerne "være i" den mappe, der hedder Win98 (95) på cd-en
indtast:  format c:  og tryk Enter og bekræft, at du vil slette alt
så går formatteringen i gang
du kan evt. få meldingen "Warning, Windows is going to modify bootsector" eller lignende. Svar Y (Yes) for at acceptere (det skyldes, at den indbyggede virus-advarsel er slået til i BIOS). Samme melding kan komme ved installation af Windows (95).
når den er færdig, indtaster du:  format d:  og trykker Enter (osv. indtil alle drev er formatteret)
så er du klar til at installere styresystemet

Lånt den af fromsej ,som har tyvstjålet den fra Retaxes
Avatar billede nordicwolf Nybegynder
22. juli 2003 - 07:25 #4
Ja det er nok ok, blot er det sådan at det specifikke spørgsmål som der henvises til er blevet lukket med den begrundelse som jeg skrev.
"Det pågældende spørgsmål er lukket p.g.a:
Det er ikke lovligt at lægge MS-dos ud på nettet, eller dele deraf. Derfor er bootdiskene ulovlige at linke til. Følg evt. http://www.eksperten.dk/spm/319212 - hvor de prøver at lave en gratis version."
Avatar billede exp Juniormester
22. juli 2003 - 08:15 #5
nordicwolf >>
... som vist ikke blev til noget alligevel...
Avatar billede fromsej Praktikant
22. juli 2003 - 11:15 #6
Exp>>Nej desværre, det viste sig at man ikke kunne bruge bootdisken til at installere MS produkter fra, da Freedos filerne var inkompatible med MS-Dos.
Men Fdisk og Format virker.*S*
Avatar billede 7th Praktikant
22. juli 2003 - 15:40 #7
Jeg må indrømme jeg ikke helt genkender processen fra kommentar: bredker
22/07-2003 07:15:21
Så vidt jeg husker omhandler http://www.eksperten.dk/spm/299174 om partitionering af harddisk med Win XP. Dertil behøver man ikke nogen form for bootdisk, hvorfor min guide/indlæg i spørgsmålet som jeg nævnte tidligere er ganske lovlig.
Avatar billede fromsej Praktikant
22. juli 2003 - 15:54 #8
7th>>Der har nok ligget et link til www.b*******.*** i et indlæg, og coadmins havde ingen mulighed for at fjerne enkeltindlæg dengang, derfor er spørgsmålet lukket.
Avatar billede 7th Praktikant
22. juli 2003 - 16:09 #9
Jeg tror altså vi snakker lidt forbi hinanden... anyway lad os nu vente på en flink co-admin :)
Avatar billede eagleeye Praktikant
23. juli 2003 - 00:19 #10
Her er dit svar + kommentar med P.S fra det omtalte spørgsmål:


Du finder først din XP skive, putter den i computeren og genstarter. Når logoet (hvis du har en dell, så er det dell logoet, eller hvis du f.eks har en compaq, så er det compaq logoet der menes) kommer frem på skærmen så trykker du F12. Afhængig af hvor mange drev du har installeret, vises en liste i forhold til dette antal. Vælg på listen cd-rom drev, da du jo vil boote computeren op fra din XP skive - tryk Enter (hvis du kommer til at vælge et forkert drev sker der ikke noget ved det).

Nu vises en oversigt over de eksisterende partioner på harddisken. Ifølge dine oplysninger skulle der gerne være et partitioneret C drev. Du skal slette den nuværende partition for at kunne oprette en nye og mindre partitioner, det vil sige du er nød til at slette C drevet først. Bemærk alle data på C drevet vil gå tabt ved dette. Tryk på L-tasten for at slette partitonen. Du får en advarsel om at du er ved at slette en systempartition, men det er jo det du ønsker - tryk Enter for at fortsætte. Undervejs dukker der nye advarsler op mod at fortsætte. Tryk E-tasten for at understrege at du absolut vil slette partitionen. Når det er sket, står du nu med en upartitioneret disk på så og så mange gb. Nu kan du begynde at opdele din harddisk.

Tryk på O-tasten for at oprette en partition i det ledige område. Derefter skal du så angive størrelsen på partitionen. Hvis din harddisk f.eks er på 20 gb, og du ønsker c drevet skal være på 10 gb, og x drevet det samme, indtast da 10000. Tryk Enter for at oprette den nye partition. Nu vises et skærmbillede med den nye partition. Der skulle gerne stå C : uformatteret partition på så og så mange MB (bemærk da der regnes i gB afviger tallet fra de f.eks 10000 mb du indtastede, men det passer som det skal).

Men du har jo stadigvæk noget plads tilbage. Tryk på pilned-tasten for at markere den ikke-partitionerede plads og klik på O-tasten for at oprette en ny partition i det ledige område. Der er i forvejen automatisk blevet udfyldt den resterende pladsmængde i feltet. Tryk Enter for at oprette den nye partition.

På næste skærmbillede vil der nu forekomme et yderligere felt udover det reseverede. Dette kan du ikke gøre noget ved, og det skal være der ;) Foretag samme procedure hvis du ønsker flere partitioner.

Nu skulle de gerne stå med to uformaterede partitioner. De næste skridt er jeg kommet lidt i tvivl om, anyway du skulle nu gerne have mulighed for at formatere og installere. Vælg den partition (typisk drev c) du vil installere XP på og formater det (jeg valgte ntfs). Drev c bliver nu formateret. Når det er overstået vælger du samme drev at installere XP på. Når du så engang har fået installeret XP, så vælg denne computer. Du skulle nu meget gerne have to drev. Afhængig af hvor mange drev der er installeret svinger d bogstavet. Vælg det drev som du ikke installerede XP på. Dette er dit backup drev, og for at det kan bruges skal det formateres først. Højreklik på drevet og vælg formater. Du har nu mulighed for at angive drev navn og filsystem. Omkring allokeringsenhed valgte jeg standardlo...et eller andet som allokeringsenhed. Så er det bare med at få trykket start, og tillykke med dit backup drev :)


P.S. lavede selv en formatering for en dag siden uden at have prøvet det nogensinde før (http://www.eksperten.dk/spm/298462), så hvis jeg kan, kan du også :) Omkring valg af filsystem/formatering efter du har oprettet de ønskede partitioner, er det være lige ud af landevejen, men som nævnt tidligere kan jeg altså bare ikke lige komme i tanke om hvilke tast du skal trykke på. Jeg mener bestemt at når du ikke længere har mulighed for at partitionere, så fremkommer der automatisk yderligere et punkt omkring installering af XP. Når du så har valgt dette, kommer du til punktet omkring valg af filsystem, og derefter kan XP så installeres...


eagleeye / CoAdmin
Avatar billede 7th Praktikant
23. juli 2003 - 02:51 #11
Takker mange gange for hjælpen :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester