Avatar billede run Nybegynder
15. december 2000 - 07:41 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Firewall + Anti virus til webserver (W2K server)

Hvad er den bedste/billigste firewal til Win 2k Server når den skal bruges som webserver ?
Firewall\'en skal være en del af selve webserveren, så jeg gider ikke høre om Linux.

Samme spørgsmål blot om AntiVirus program ?
Avatar billede powell Nybegynder
15. december 2000 - 08:31 #1
Antivirus så ville jeg nok anb. Norton Antivira programmet.

Ellers fabdt jeg denne artikkel:

Hold hackerne langt væk

Af: Mikkel Korsgaard

I takt med bredbånds-forbindelser til Internettet bliver vi mere sårbare overfor angreb fra alverdens hackere. Men med en personlig ”firewall” kan du opnå en ret høj grad af sikkerhed. Her tester vi sikkerheds-software fra McAfee og Norton.
De nye bredbåndsforbindelser til Internettet, som nemt kan stå åbne det meste af dagen, er en drøm for surfere. Men desværre giver de også ekstra sårbarhed over for ”utøj” og angreb fra alverdens hackere, som får mere eller mindre fri adgang til at lede efter din pc på Internettet. Men med en personlig ”firewall” kan du opnå en rimelig grad af sikkerhed. En firewall overvåger trafikken ud og ind mellem din pc og nettet - og giver en alarm, hvis der foregår noget, du ikke har givet lov til. Det er en temmelig indviklet proces at sortere den slags net-trafik, så indtil nu har firewalls været noget for professionelle. Men tester vi to af de nye bud på personlige firewalls fra McAfee og Norton. Normalt ankommer software i flotte kasser med skinnende cd-skiver ledsaget af store, farverige manualer. Sådan er det ikke med McAfee Personal Firewall. Den skal nemlig hentes på nettet, det er simpelthen den eneste mulighed for at få fat på det. Efter registrering på McAfees hjemmeside tager det ca. fem minutter at downloade de 650 kilobyte, programmet fylder, med et 56 kilobit modem. Herefter skal computeren genstartes, og så er firewall’en aktiveret. Så enkelt er det faktisk. Programmet lever fint op til sit navn som personlig brandmur. Men der er i virkeligheden tale om en videreudvikling af programmet ConSeal Private Desktop, som McAfee fik med i købet af firmaet Signal 9 Solutions. Som ved et almindeligt antivirus-program er hensigten med McAfees firewall at sortere i den udveksling af data, der foregår mellem ens egen computer, og dem man kommunikerer med, og stoppe uønskede programmer. Og det lykkes ganske fint: Programmet svarer f.eks. slet ikke på trafik, som ikke på forhånd er godkendt, eller som er ukendt for computeren. Sådan skal det være.

Diskret klat i menuen
Programmet ligger som en lille, farvet klat i menubaren. Men klikker du på det lille ikon, popper programmet op i fuld størrelse, og du kan se en oversigt over, hvilke programmer, der er på nettet på nuværende tidspunkt. Dette er dog ikke særlig informativt, med mindre du taler flydende ”packet”! Men der er en nyttig log-funktion tilknyttet. Det eneste, man ser til programmer, er når et andet program skal have adgang til Internettet. McAfee spørger nemlig altid om din tilladelse til det. Det vil med andre ord sige, at ønsker du eksempelvis at surfe på nettet med Internet Explorer, vil der poppe en lille boks op på skærmen, der spørger dig om lov til at give programmet IEXPLORE.EXE adgang til cyberspace. Svarer du ”ja”, kommer du online, svarerdu ”nej”, lukker programmet ned igen. Du kan dog sætte flueben i ”Save Settings” og på den måde gemme den aktuelle tilladelse til et givent program, så du ikke skal give den samme tilladelse hver eneste gang de skal ud på nettet. Det er desværre ikke alt, der er lykkedes lige godt for McAfee. F. eks. er det ikke muligt at åbne specifikke IP-adresser f.eks. til pc, webcam osv., og i praksis er der kun tre indstillinger: Åben, lukket eller filtreret. Og hvis man læser Readme-filen, vil man se, at man skal ind og rode med eksotiske protokoller, hvis man f.eks. deler printer eller andet i lokalnetværk. Noget, den almindelige bruger vil finde meget besværligt. I virkeligheden er der snarere tale om en ”poleret” beta-version af Personal Firewall, idet McAfee gentagne gange beder dig som bruger om at give din mening til kende om en konkret del af programmet. Der er ikke tale om stabilitetsproblemer, men dette er langt fra noget, man normalt ser i et stykke færdig software!

McAfee Personal Firewall 2.06
Systemkrav: 486-processor (Pentium anbefales), 8MB fri harddisk. Microsoft Internet Explorer 4.0/Netscape 4.0 samt internetadgang. Windows 95/98/NT 4.0. Pris: 39,95 dollar årligt i abonnement Distribution: Kun via Internet på sitet www.mcafee.com Vurdering:*** Pris/ydelse:** +: God firewall, der virker i praksis. Små hardwarekrav. -: Svær i brug. Manglende fleksibilitet. Ændringede indstillinger til lokalnetværk (LAN) McAfee Personal Firewall er ikke helt på højde med Norton Personal Firewall. Men med programmet Guard Dog tilføjet, kommer McAfee tæt på at være lige så god som Nortons tilsvarende Internet-sikkerheds- og overvågningspakke til private.

McAfee er webbaseret
Hensigten med at lave en ren webbaseret applikation, som McAfee personal Firewall, er naturligvis at sørge for, at der er mulighed for hele tiden at sende opdateringer til programmet til din pc. På den måde blive du løbende beskyttet mod nye typer vira.

Norton Personal Firewall 2000
Nortons personlige firewall kommer i modsætning til McAfee på en rigtig cd. Installationen forløber nemt og smertefrit, og er man i tvivl om noget, kan man kigge i den medfølgende brugervejledning. Et lille minus er, at installationen kræver to (!) genstarter af maskinen. Men så fungerer det hele også, og du bliver advaret om, hvilke programmer der har netværksforbindelse, under installationen. Norton’en har tre sikkerhedsindstillinger at vælge imellem: Lav, mellem og høj sikkerhed. Sikkerhedsniveauet er sat til ”mellem” som standard, og det svarer godt til gennemsnitsbrugerens behov. Føler man sig ikke sikker nok her, kan man sætte bare gå et ”hak” op. Dog skal man så være opmærksom på, at sorterer man også Java og ActiveX-indhold fra. Men det betyder også, at langt de fleste moderne websider ikke kan åbnes rigtigt … Omvendt skal det frarådes at sætte niveauet til ”lav”, for her er man virkelig sårbar over for angreb. Og ikke nok med at der fokuseres på sikkerhed. Der er også et ”privacy” område hvor man kan vælge mellem tre forskellige niveauer af ”privatliv”. Her er der mulighed for at blokere for cookies, sætte begrænsninger på private oplysninger, der sendes fra computeren og meget andet. Ligesom før er medium at foretrække. Indstillingen ”lav” giver mulighed for at for meget sendes, mens ”høj” vil føre til, at for mange ting skal håndteres på den manuelle og besværlige måde – f. eks. skal cookies så godkendes én efterén, og så kommer man ikke ret langt på nutidens websites.

Norton er mere detaljeret
Det, der skiller Norton fra McAfee, er muligheden for at definere sine egne instillinger. Norton giver mulighed for en høj grad af fleksibilitet, og du kan frit indstille helt ned på portniveau. De mere avancerede indstillinger giver brugeren mulighed for at oprette sine egne regler for ind- og udgående trafik. Helt ned til den mindste detalje. Derudover rummer programmet en lang række nyttige statistikker, der kan vise alt om netværksaktivitet, f.eks. antal sendte og modtagne bytes, samt fra cookies til TCP og UDP pakker. Det hele i ”real time”. Til statistikken hører også en event-log, der gemmer oplysninger om al aktivitet fra indhold og forbindelser til porte og privacy. Som med de fleste andre Norton-produkter, følger der en Live Update-funktion med til dette program. Den sikrer, at du konstant har mulighed for at opdatere Personal Firewall, således at det kan genkende de seneste former for vira, trusler og angreb. Personal Firewall er et fint program til brugeren, der vil have god sikkerhed til sin computer. Det kan bruges lige-ud-af-pakken, som det er, og yder fin beskyttelse, selv ved standardindstilling. Derudover er der rig mulighed for at holde øje med alt, hvad der sker på pc’en, som har forbindelse til omverdenen. Men der hvor Norton Personal Firewall for alvor trækker fra McAfee’s firewall er på detaljerigdommen, og mulighederne for selv at justere programmet, så det passer til netop dit behov.

Norton Personal Firewall 2000
Systemkrav: 133 Mhz Pentium, 24MB RAM (32MB i Windows NT/2000), 10MB fri harddisk, CD-drev, Explorer 4.0/Netscape 4.0 Pris: 395 kr. Distribution: Symantec Danmark, tlf. 48 13 47 02. Vurdering: **** Pris/Ydelse: *** +: God kvalitet. Let at bruge. En firewall, der virker i praksis. -: Større hardwarekrav end McAfee. LiveUpdate leveres kun i et år, herefter må man betale 6.95 dollar per år.

Beskyt dit privatliv
Norten Personal Firewall kan beskytte dit privatliv lidt bedre: \"Privacy\" hedder funktionaliteten, der kan blokere for cookies, sætte begrænsninger for omfanget af private oplysninger, der sendes ud på nettet, og meget andet. Der er tre niveauer: lav, mellem og høj.

Gratis er godt
Når alt kommer til alt er der ikke meget, der skiller McAfees Personal Firewall fra gratisprogrammer som eksempelvis ZoneAlarm. Værsgo at gøre det bedre næste gang, McAfee!

Denne artikel har været bragt i Datatid 11/2000.
Artiklen er beskyttet af ophavsretslovgivningen.
Læs mere i menupunktet \"om itsvar\" på www.itsvar.dk
Avatar billede run Nybegynder
15. december 2000 - 12:11 #2
Ja, nu skriver jeg specifikt til webserver og alle ovenstående er personlige firewalls.
Er der nogen der har erfaring med at bruge ovenstående på en webserver ?
Avatar billede theportal Nybegynder
15. december 2000 - 15:29 #3
Hvis du skal køre på en ADSL med router, så bare sørg for at have McAfee Antivirus på din computer, og luk for alle porte du ikke bruger på din router
Avatar billede run Nybegynder
15. december 2000 - 16:11 #4
Jeg er koblet paa en router med OC-3 som backbone. Routeren tillader al trafik passage (Dette kan ikke aendres) Saa firewall skal ligge lokalt.
Avatar billede run Nybegynder
11. februar 2001 - 05:07 #5
jeg lukker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Uanset kodesprog, så giver vi dig mulighederne for at udvikle det, du behøver.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester