Bytte om på rækkefølgen af bogstaver i et ord.
Alright... denne er lidt tricky, og tjener egentlig lidt til et pseudo-videnskabeligt projekt...Først til det egentlige 'problem'.... :
Er det mon muligt at konstruere en funktion, der tager et ord, hvis ordet har flere end 3 bogstaver, så skal den bytte om på rækkefølgen af bogstaverne, undtagen første og sidste bogstav....
Eksempel:
Jeg hedder Andreas
- kunne blive til -
Jeg hdeder Adaenrs
Okay... til det pseudovidenskabelige... I følge en forskergruppe ved Cambridge universitet ser den menneskelige hjerne på ord som helhed og ikke som enkeltheder. Deres forskning har vist, at bare første og sidste bogstav er korrekt i et ord, så vil den menneskelige hjerne være i stand til at udrede ordet...
Spørg mig ikke hvorfor måske det bare er en sygelig sproglig interesse, der gør, dette fascinerer mig, men denne teori kunne jeg godt tænke mig at lege lidt med...
Er der nogen, der evt. kan lede mig lidt på vej her?
Hvis der er nogen, der har lyst til at læse den artikel, der satte mig igang, kan de læses på mit eget site (http://andreas.mailand.dk). Artiklen er på engelsk.
Andreas Mailand
andreas@mailand.dk