Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.
RAID er udviklet for at spare penge på harddiske samtidig med at der er høj ydelse og sikkerhed. Det blev udviklet i 1989 og står for Redundant Array of Independent Disks. RAID kan kombinere harddiske på seks forskellige måder. Det nummeres fra 0 til 5, jo mere man giver for sin kontroller, jo mere kan den. RAID-kontrollere på diverse bundkort understøtter typisk RAID 0, 1 og 0+1 (forklares senere). Dem vi ser på i testen understøtter også RAID 5 og en enkelt endda RAID 3. Stort set alle RAID kontrollere understøtter JBOD (Just a Bunch of Disks), der er ligesom en almindelig harddisk kontroller. I starten var RAID kun tilgængelig til SCSI (Small Computers Storage Interface) diske, hvor der oftest kræves høj ydelse og sikkerhed. Kæden er dog ikke stærkere end det svageste led, for den langsomste disk sætter grænsen for ydelse (så brug ens diske).
For ikke at skabe for meget forvirring vil jeg ikke komme ind på, hvordan RAID virker teknisk set, men blot give en kort redegørelse for, hvordan en RAID-kontroller kan virke. En RAID kontroller kan benyttes på forskellige måde, som angives med standarderne RAID 0-5. Nedenstående har jeg forsøgt at give en kort forklaring af disse standarder:
RAID level 0 (Striping): Består af to eller flere diske, og gør kun det, at den får computeren til at tro, at alle harddiskene er en stor. Det skyldes, at dataene deles ud på de diskene, så der kan læses og skrives med højere hastighed. Problemet med RAID 0 er, at hvis den ene disk går ned, så er dataene på de andre diske intet værd.
RAID level 1 (Mirroring): Består af to eller flere diske og her kopieres fra den ene disk over på den anden (hvis der er to). Hvis den første går ned, har man en perfekt kopi på den anden disk. Dette giver hurtig læsehastighed, men øger ikke skrivehastigheden.
RAID level 3 (Parity): Kræver mindst tre drev, hvor de to eller flere er striped, mens det sidste er et paritetsdrev. Paritetsdrevet gør det muligt at genoprette data i tilfælde af, at den ene disk går ned (medmindre paritetsdrevet går ned, men det er lidt irrelevant så). Det giver sikkerhed og høj hastighed.
RAID level 5 (Parity Striping): Denne kræver også mindst tre diske. Formålet ved RAID 5 er at give høj sikkerhed og sikkerhed. Det gøres på en anden måde end RAID 3, for alle drev har en paritetsdel samtidig med, at de er striped. På den måde kan man opnå højere ydelse end i RAID 3, da det sidste drev i RAID 3 sætter grænsen for hastigheden.
Så skulle jeg vælge at opsætte et raid med 1 x 36 GB + 2 x 18 GB
Så ville den på 36 blive reduceret til en 18 GB? ....et halvt år efter vil jeg så gerne ud skifte de 2 x 18 GB diske med 2 x 36 GB diske, hvilke komplikationer vil det medføre?
Hvis du laver en RAID 5 ud af 1x36 og 2x18 får du et raid5 drev på 3x18 GB (altså 36GB BRUGBAR plads).
Altså smider du halvdelen af den 36GB ud til højre. Hvis du så opgradere de to små diske om noget tid, er du nødt til at starte forfra. Så skal du oprette en NY raid5 bestående af 3x36GB.
Du kan så tage en backup af data'en og gendanne den til den nye RAID uden problemer.
os er lidt ligegyldigt..dog kan der være et driver issue. Men det er alt afhæning af hvilken raid controller man bruger. I princippet er det lige til. pil 1 ud og sæt en 2. i. Dog kan man ikke udskifte paritetsdrevet. Men det bør alt sammen stå i faq, for controlleren..O)
det afhænger udelukkende af hvilken controller der skal lave udbygningen når der kommer nye diske til, da det er den, der præsenterer LUN's for Windows. W2K's dynamiske diske kan sagtens lave en udvidelse af et eksisterende volume eller hvis man foretrækker basic diske kan det klares af diskpart.exe. HP's nyeste raid-controllere kan lave denne øvelse, men kun de nyeste.
I dokumentationen stod der ikke en skid om det anden end at det kan man godt!
Da jeg prøvede at gå ind på producentens supportside, skulle man angive sin product kode. Det gjorde jeg så, for at blive afvist, med instruktioner om at jeg skal henvende mig til der jeg har indkøbt den! ....og de kunne ikke fortælle mig noget som helst!
bartfreak -> Ja! Der var et forslag (på 3 linier). De har en tildens til at skrive at "man sagtens kan expande sit disk array i RAID 5"... uden en forklaring! :|
lidt mere info.... MS SQL serveren skal bruges til at hoste websites.
Så hvis jeg nøjes med at bruge de 4 diske (15.000 rpm) så vil det give mig 54 GB med en højrer perfomance. Men ved alle 6 diske, en lavere performance, men 90 GB disk plads.
Hvad ville I anbefale mig? Burde 54 GB ikke være tilstrækkeligt?
Så er regnestykket igen: 3 x 36 - 36 = 72GB (du skal så lige huske at harddsikfabrikanet altid regner med runde tal.)
Så hvis du har én 36GB og formatere den, så har du faktisk "kun" ca. 34GB plads. Samme gælder med RAID5. regnestykket giver 72, men reelt set har du 67GB ("kun" 5 GB ved siden af).
Hvad angår omdrejningshastigheden, så begynder dine 15k rpm diske ikke at spinde langsommere. Du skal bare ikke regne med en performance der er bedre end 10K rpm diske.
Alt efter hvad du skal have af databser, kunne du jo lavet en konfiguration der lyder:
2x18 GB 10.000 rpm sat sammen i et RAID1 (et mirror) i alt 18GB brugbar plads 4x18 GB 15.000 rpm sat sammen i et RAID5 i alt 54 GB brugbar plads.
Du kunne evt også lave de to 10k rpm diske til RAID0 (stripe) med i alt 36GB plads (IKKE fejl tolerent, men meget hurtigt) til temp filer eller swap filer.
når man stripper..lægges hdérne sammen..men det er jo ikke..1-100, man kører efter men 1= 1024..osv..men det er bare tal. Princippet er i mit 1. indlæg.
den bedste måde at udnytte hdér, er at dele dem op i 3. Og det er ikke en dårlig ide, hvis du vil bruge dem som servere, da du kan gemme imageér, som så er rimelig små. Og hurtige og nemme at formatere.
Og jo simplere jo bedre. Og 54 gb...er helt sikkert mere end rigeligt.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.