Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God eftermiddag her fra Jacksonville, Florida, hvor vi var til koncert med Chris Stapleton i aften (torsdag).
Som Johnny Madsen sagde: “Min far sagde altid, at der var kun to slags musik: Country og Western."
Men hvis man tilføjer lidt rock, så er man ved at være dér, hvor Stapleton er (lyt for eksempel til hans nummer Arkansas).
Opvarmningen var mærkelig, lidt skæv, lidt 70’er-agtig og virkelig, virkelig god til alles overraskelse. Han hed Allen Stone. Ham skal jeg lige have smuglyttet lidt til i de kommende dage.
VM - hvad er det?
Nåja, der er VM i fodbold herovre, og ingen aner det. Ingen.
Bare at læse, hvad der skrives af de arme, amerikanske journalister, der har fået til opgave at dække det, er en fest.
De skriver om, at alle de førende spillere fra hele verden er kommet herover, og ingen er interesserede.
De fortæller også lidt om noget bøvl med immigrationsmyndighederne og iranere - og ingen er interesserede.
De prøver virkelig at få det til at lyde spændende for deres hjemmepublikum, men til ingen nytte.
Vi stod for eksempelvis i baren “That Bar At The Arena” (fedt navn, som man kan huske) lige ved koncertstedet, mens kampen mellem Mexico og Sydafrika kørte på skærmen - og ingen kiggede eller talte om det. Ingen.
Jeg tog et billede, så I kan få et indtryk af, hvor meget gang der var i flokken før koncerten - det med at varme op sammen er virkelig noget, som amerikanerne kan finde ud af. De kørte Highway To Hell i højttalerne.
Fodbold - vores fodbold - har den sjove drejning herovre, at ALLE børn spiller det i skolen og ALLE holder op, når de skal på college/universitet og begynder at lave andre ting.
Fodbold er nemlig ikke lige så hårdt og voldeligt som deres andre sportsgrene, så det kan man spille, mens man er et lidt skrøbeligt barn. Men så skal man altså til at spille voksensport bagefter.
Hvad sker der ellers i USA?
Ellers går livet videre herovre, ligesom det gør derhjemme. Ingen gider rigtigt interessere sig for, hvad politikerne og medierne finder på for at få os til at klikke på det ene og blive skræmt af det andet.
Iran forhandler som de altid gør, og Trump lyder mere og mere desperat.
Bomber nogle lokationer den ene dag, truer med at besætte en ø den anden, og ingen tror på ham, når han igen-igen siger, at NU er der sluttet fred.
Seismiske skift i den geopolitiske orden betyder bare for almindelige mennesker, her i USA såvel som derhjemme, at oksekødet måske bliver dyrere, og at man nogenlunde ved, hvor Hormuz-strædet ligger, men stadig ikke kan udpege det på et kort uden stednavne.
Så lad os da nyde dette liv og dele sjove historier.
Her er tre nyheder, der giver et smukt ansigt
“Fortællinger, hvoraf man får et smukt ansigt” af Jørn Riel gik jo ud på, at man kom til at grine eller i det mindste smile.
Der er således ingen grund til at holde sig tilbage med dårlige morfar-jokes på kanten af weekenden, og jeg bringer jer hele tre.
Vi starter med en gammel traver:
Joke #1: Udbud for små leverandører? Tøhø
Det her er en tilbagevendende joke på højde med den dér med regel-forenkling:
En undersøgelse har nemlig igen-igen-igen vist, at selvfølgelig kan de små, dygtige og billige bikse stadig ikke komme til på grund af regler, der forhindrer dem i det.
Så hvis I trænger til lidt træning af jeres Monty Python-muskler, så læs da endelig om undersøgelsen her. Man må le.
Ingen tror jo alligevel på det, men forskellige pressemedarbejdere og chefer lyver (hallucinerer) jævnligt og bevidst om det alligevel, fordi de er nødt til det: “NU får små bikse ENDELIG muligheden for at byde på offentlige opgaver!”
Nej, de gør ej.
Systemet blev fra starten sat sådan sammen, at man skal opfylde ting, man ikke kan opfylde, hvis man er lille, ny og dygtig.
Så ti nu stille med dette pjank og sniksnak. Vi gider ikke høre om det, for vi tror ikke på, at noget som helst bliver ændret.
De store bikse styrer SKI- og andre udbudsforretninger for offentlige opgaver. Og nej, vi har IKKE korruption i Danmark. Men vi er rigtigt gode venner.
Hvorfor tror I, at offentlige it-systemer er, som de er?
Gør nu bare, som Cameron gjorde i UK under pandemien.
Det virkede, og masser af de små, billige og meget bedre bikse kunne pludselig få lov til at levere til det offentlige over hele landet.
Det hjalp måske også, at offentlige chefer, der ikke kunne finde ud af at få det til at ske mægtigt hurtigt blev fyret. Pludselig kunne meget lade sig gøre.
Joke #2: Stem i Armenien og se verden
Endnu mere sjovt er dette (tak til Jim):
“Til Armeniens valg i går havde Rusland sendt 100.000 mænd med tilhørsforhold til Armenien for at stemme, og de blev taget pænt imod med beskeden, at hvis du vil stemme, så skal du udføre militærtjeneste på 16 måneder. De fleste valgte at tage tilbage til Rusland, hvor de sikkert bliver sendt til Ukraine-fronten som straf.”
“... og se verden” i overskriften er min reference til US Navy’s slogan fra 1904 og frem: “Join the navy and see the world."
De gode vandt, ligesom de gjorde i Ungarn, og landsskadelige personager som Messerschmidt og ham, der mistede alle sine kandidater to dage efter valget, kan måske fornemme, at folkestemningen faktisk er imod dem.
Langt de fleste danskere kan godt se, hvor vigtigt det er, at Rusland får tæsk dernede. Det er virkelig fedt.
Joke #3: Nedkæmpet af Kiwi
Eller hvad med den her fra min gode læser Ole.
Jeg var åbenbart ikke den eneste, der morede mig kosteligt over, at folk med våben og krig som deres job fik forbud mod at pudse støvler med Kiwi:
"Hej Mogens,
Da jeg læste din seneste klumme, gik det op for mig hvor smuk hverdagen egentlig er.
En gruppe af unge mænd og kvinder, melder sig til at stå vagt om kongen, de trænes som en topmoderne infanterienhed i den danske hær. De lærer at bruge et M/95 gevær, har vist nok også M/53 stadigt.
De passer på Kongen med skarpe skud i geværet, og klarer skarpe bevogtningsopgaver. Samtidigt med at de stadig sendes ud.
Vi taler unge mænd og kvinder, skarpe skud i geværet, hårde øvelser og at risikere livet for landet.
Og så bliver der slået ned på dem fra det magtfulde arbejdstilsyn, som beslutter, at Kiwi Skopudsemiddel er ”farligt”, så farligt at disse unge mænd og kvinder skal iføres beskyttelse. Pludseligt, på en eller anden morbid måde, blev skarpladte våben og krigsindsats lidt mere eventyragtigt, når det var skopudsemidlet, der var farligt.”
Min tanke: Næste gang I står dér og ikke kan finde på noget til manden, der har alt, så overvej at give ham en dåse Kiwi, så han kan prøve noget rigtigt farligt.
Her er en instruktionsvideo han kan studere, når han vil leve på kanten: Puds og gejl støvler som en garder - YouTube. Vi må håbe, at den kompetente Sergent Holm i videoen har overlevet.
Fable vinder
Så blev den pæne version af Mythos, som fik navnet Fable, frigivet af Anthropic, og den slog alt og alle, men irriterer brugerne på grund af en masse sikkerheds-ting (guard rails), der konstant siger stop, hvis man prøver noget med cybersikkerhed, kemi og et par andre emner. Her er bench-marken:
Ethan Mollick, min AI-helt, har haft adgang til både Mythos og Fable, og han beskriver det som en ret vild oplevelse, hvor han løser opgaver med de to modeller, som man ellers aldrig ville få gjort.
Læs hans blog om det her.
Og Anthropic stoppede ikke dér. De skrev noget samfundspolitisk og voksen-følsomt om, at vi skal passe på AI - samme dag som de frigav en AI, der kunne meget mere af det, som de advarer imod i skrivelsen.
Det er helt genialt. Lad os kigge på deres advarsler og Treebeard:
Træskæg goes to Washington
Som nævnt skrev Anthropics boss, Amodei, et essay med titlen “Policy on the AI Exponential”, hvor han opfordrer til, at AI-regulering kommer op i tempo, så den matcher branchens “lynende hastighed.”
Det sker sammen med politiske forslag om AI-test og forstyrrelser på arbejdsmarkedet.
I hans essay skriver han om, at lovgiverne måske skulle holde op med at bevæge sig med samme hastighed som Træskæg i Lord of The Rings og i stedet se at komme op i gear med hensyn til AI-regulering.
Det er virkelig en morsom sammenligning. Træskæg i LOTR taler så langsomt, at det tager ham en hel dag at sige hallo til andre af hans slags (ent’erne). Som billede på offentlige myndigheder holder sammenligningen.
Amodei mener, at hacking-risiciene ved Claude Mythos udgør et stort vendepunkt og gør frontier-modeller til “værktøjer af global og national strategisk betydning.”
Han ønsker, at tilsynsmyndigheder får beføjelse til at sætte frontier-modeller på pause, og foreslår, at systemer screenes uafhængigt på tværs af fire risikoområder.
En såkaldt jobramme skal hjælpe med at planlægge for hidtil uset arbejdsløshed på flere niveauer, blandt andet gennem investeringskonti med aktier i AI-virksomheder og borgerløn.
Andre ønsker fra hans side omfatter hurtigere godkendelse af lægemidler designet af AI, begrænsninger og forbud mod autonome våben samt stærkere eksportkontrol med avancerede chips.
Han gør det godt, må man sige. Helt genial markedsføringsstrategi. Alle vil i seng med Anthropic for tiden. Men de er ikke de eneste, der vinder.
EU vinder
Jeg er sikkert ikke den eneste, der synes, at det er åndssvagt med alle de EU-bøder mod tech-giganterne.
Hvad er det præcist EU ønsker? At få resten af verden til at tænke som os, når de hellere vil lave noget end lovgive imod det?
Hvis EU virkelig mente det med privatliv, skulle de stoppe med at forfølge tech-giganterne (det er meget, meget få, der reelt har været udsat for noget grimt fra dem, og jeg kender personligt ingen) og i stedet fokusere på at få forbudt, ødelagt, destrueret, nedkæmpet og lukket data-brokers, der opererer uden for al lands lov og ret. og er dem, der kombinerer datakilder, så selv anonymiserede personer kan findes.
Men det er nok for svært, så i stedet gør man en masse uden anden effekt end at gøre alt vanskeligere for os, og dermed gøre os mere afhængige af amerikanerne.
MEN en tysk domstol har haft fat i Google på et område, hvor de har en pointe: AI-søge-resultater.
To tyske bikse havde anlagt sag, fordi folk fik at vide i Googles AI-søgeresultater, at begge bikse var fup og svindel (hvilket de ikke er).
Google havde ifølge kendelsen argumenteret for, at brugerne kunne kontrollere AI-svarene ved at besøge de hjemmesider, som svarene linker til. Men retten bemærkede:
“Hvis et AI-genereret overblik juridisk blev betragtet som fuldstændig upålidelig tekst, der krævede, at brugerne kontrollerede hvert eneste link, ville hele funktionaliteten miste sit erklærede formål.”
God pointe! 😊 Det bliver spændende at følge.
Det var så dét! God weekend. Skriv som altid meget gerne til mig på mogensxy@gmail.com og lad mig høre, hvad der sker derude.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
