Avatar billede daco Nybegynder
06. januar 2004 - 11:23 Der er 14 kommentarer og
1 løsning

Mangler lyd efter opdatering til Windows 2000 på IBM Aptiva PC

Jeg har en 3-4 år gammel Aptiva IBM PC, oprindelig med Windows 98. Dette har jeg netop opdateret med Windows 2000, men nu er lyden forsvundet. Under indstillinger, multimedia, audio er der ingen valgt hardware. Der er ikke noget lydkort i PC'en, så det må være en del af bundkortet. Stikket er sat i og højttalerne er tændt! Kan nogen hjælpe?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. januar 2004 - 11:31 #1
Du kan hente samtlige drivere på IBM´s hjemmeside.

Hvis du skriver nøjagtig hvilken Aptiva model du har, skal jeg finde siden til dig.
Avatar billede daco Nybegynder
06. januar 2004 - 11:34 #2
Det skal jeg lige hjem og tjekke - du får svar i morgen. Tak.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. januar 2004 - 11:37 #3
Avatar billede daco Nybegynder
06. januar 2004 - 20:50 #4
Hej Ole! Min Aptiva hedder 2178-830
Skal du også bruge serienummer?
Avatar billede daco Nybegynder
07. januar 2004 - 10:12 #5
Jeg har tjekket dit link, men ingen driver virker til Windows2000!? Måske skal jeg blot købe et lydkort og installere?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. januar 2004 - 11:53 #6
Jeg har været inde og kigge, og må give dig ret. Der er ikke nogen til Win2000.

Det betyder at den bedste driver ligger i Windows 2000 i forvejen, hvilket gør dit problem endnu mere underligt.

En hurtig løsning på problemet ville ganske rigtigt være at købe et lydkort. Et billigkort der fungerer udemærket kan købes for 100-150 kr.

Men hvis den har givet lyd fra sig tidligere, må den jo kunne gøre det igen.

Du skriver at stikket er sat i. Dermed formoder jeg at det er et minijack stik. I og med at du har sådanne stik, så må du også have et lydkort. Det kan godt være det er "on board", altså bygget ind på bundkortet, men du har altså et lydkort.

Det bekræftes også af http://www-306.ibm.com/pc/support/site.wss/document.do?lndocid=MIGR-4HDPPT

Den skal altså kunne virke. Så:

1. Du er 100% sikker på du har sat højttalerne i det midterste "højttaler" stik.
2. Du er sikker på at højttalerne er aktive (der er strøm på).

Når først det er på plads, kan du kigge nede ved siden af uret. Hvis ellers lydkortet er installeret korrekt, bør du have en lille højtaler. Hvis du dobbeltklikker på den, får du lydstyrings konsollen op. Tjek at der er skruet helt op for det hele, og at der ikke er hakket af i nogen "Mute" bokse.

Prøv at tjekke ovenstående. Er der fejl, eller er det ikke som jeg skrive, så vend lige tilbage.
Avatar billede daco Nybegynder
07. januar 2004 - 12:13 #7
Der er ikke nogen højttaler ved siden af uret, hvilket også har undret mig. Men det er vel fordi systemet ikke kan "se" lydkortet. Pkt. 1 & 2 kan jeg bekræfte.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. januar 2004 - 12:21 #8
Så må vi ind i enhedshåndteringen og kigge.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. januar 2004 - 12:22 #9
højreklik på "Denne Computer" og vælg "Administrer".

Find punktet "Enhedshåndtering" og åben den.

Se om du kan finde nogen "Lyd, Video og spillecontrollere"
Avatar billede daco Nybegynder
07. januar 2004 - 12:36 #10
Nu sidder jeg ikke ved min PC, men under indstillinger siger den at der ikke er valgt nogen hardware (jvf. mit oprindelige spørgsmål). Problemet er at jeg ikke kan vælge mellem noget og nu at jeg ikke kan installere en driver. Gad vidst om Aptiva modellen - audiomæssigt - kun fungerer med Win98?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. januar 2004 - 13:07 #11
Godt spørgsmål. Jeg har selv en Aptiva 2178-850, og jeg mener ikke jeg havde problemer ved opgraderingen til W2K. Windows fandt selv driveren. Tror jeg - det kan jeg faktisk ikke huske, da det er nogle år siden.
Jeg havde en anden PC på det tidspunkt, og én af dem gav vist problemer med lyden.
Men jeg vil lige tjekke når jeg kommer hjem, og se hvordan den ser ud - så vender jeg tilbage.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
07. januar 2004 - 18:02 #12
..se nu begynder det at dæmre.

Jeg kan i mit driverbibliotek se, at jeg har en driver liggende til lydkortet.

Det er et ESS Allegro 198?, og jeg har drivere til 1988 og 1989. Så vidt jeg husker passer begge drivere til lydkortet, hvilket bekræftes af at samtlige driverfiler er nøjagtig lige store i de 2 drivere.

Jeg kører nu WinXP på maskinen, og kan derfor ikke se hvilken driver jeg aktuelt kørte med.

1,2Mb fylder det udpakket, 940Kb pakket.

Det vil derfor være nemt at sende den til dig, hvis du vil.

Eller du kan finde den på http://members.driverguide.com/driver/detail.php?driverid=33998

Jeg kan ud fra filerne se, at de er identiske.

Det kræver brugernavn og password for at komme på, men da det er "fællesbruger" for alle, og brugernavnet og password efterhånden er offentlig hemmelighed, så...
user: drivers
Password: all
Avatar billede daco Nybegynder
08. januar 2004 - 12:01 #13
Super! Jeg har allerede hentet filen, og hvis det virker i aften har du bestemt fortjent dine point! Foreløbig tak.
Avatar billede daco Nybegynder
09. januar 2004 - 11:04 #14
Super Ole! Det virkede og lyden vælter ud af højttalerne. Tak for en ihærdig indsats. Venlig hilsen Niels
Avatar billede ole_madsen Ekspert
09. januar 2004 - 11:12 #15
Det var så lidt. Takker for points.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester