Skift mellem ADSL og analog forbindelse
Jeg har to forbindelser konfigureret i XP Pro. Jeg er koblet på via ADSL fra min hjemmeadresse, men jeg er ofte hos kæresten (hvor computeren følger med grundet arbejde). Hos kæresten ringer jeg op via et internt 56K modem til Tiscali for at komme på nettet.XP Pro fandt i sin tid automatisk ADSL forbindelsen (TeleDK) uden problemer. Men af og til kommer den analoge forbindelse frem og vil have lov til at ringe op til nettet (selvom jeg er online via ADSL - specielt åbning af nye vinduer som f.eks. ved klik på link herinde på Eksperten. Eller andre gange når en side besøges og de forbandede reklame bannere skal hentes andetsteds end den side, der besøges.
Når jeg så vælger annullér (jeg er jo online), går IE automatisk i "arbejder offline" mode. Og jeg er nødt til at starte en ny IE op, fjerne fluebenet ved "arbejder offline", lukke ned og vende tilbage til det vindue, der var årsag til offline status. Andre gange er jeg nødt til at lukke alle IE vinduer. Det er lidt skod, hvis man skal bruge oplysninger fra forskellige sider.
Hvad kan jeg gøre, så IE fatter, at forbindelsen er der hele tiden, når jeg er hjemme?
