15. april 2004 - 11:05Der er
13 kommentarer og 3 løsninger
Hvorfor drikker unge
Jeg er ved at lave noget om unges alkoholforbrug men har et lille problem. Hvorfor er det blevet sådan at unge drikker for meget. Man kan nemt sige gruppepres, image osv. men hvor ligger roden til problemet helt præcis? Hvorfor er det blevet sådan?
ps. Vil ikke være ked af nogle artikler men det er ikke noget krav
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Unge er den aldersgruppe, som har flest penge til luksusforbrug, dvs forbrug af produkter og services, som man godt kan undvære, men som giver kulør på tilværelsen i form af oplevelser og underholdning. For at få pengene op af de unges lommer, fremstilles de unge i reklamerne som uafhængige, selvsikre, forstår at leve livet, opleve noget nyt, feste, møde nye mennesker og score nemt. - Og sådan føler man sig endnu mere, hvis man har fået noget at drikke.
Jeg gør det KUN fordi det smager godt og jeg nyder hver en enkelt. Jge kunne aldrig finde på at drikke bare for at drikke mig fuld. Jeg er medlem af Danske Ølentuisiaster og har været det et par år. Laver selv øl, og experimenterer meget selv med det. Så for mit vedkommende er det fordi jeg er nysgerrig indefor det og prøver at "lave nye øl" . Og gruppe-pres har jeg aldrig været udsat for, og der tror jeg som du også siger at problemet ligger ved gruppe pres. Så jeg håber du kan bruge min forklaring her :)
Naturligvis for det er så aldeles en overkommelig opgave for de fleste danskere! Og at spørge sig selv, hvorfor det nu iøvrigt også skulle være nødvendigt for åhhhhhh så frigjorte, selvstændige, voksne og IKKE mindst dybt selvstændige og meeeeeeeget individuelle individer at "drikke hjernen ud", før samme poder tør slå en prut eller sige bøvs til et medlem af det modsatte køn, er selvfølgelig totalt utænkeligt!
En grund til fuldstændigt at smadre sig selv i tanketomt stereotypt druk skal selvfølgelig IKKE findes i at unge er hverhev økonomisk velfunderede eller tænder på den smagsmæssige oplevelse. Det er en komplet falliterklæring for et frit selvstændigt individ at være nødt til at forgifte sig selv med alkohol for at kunne holde sig selv og omverdenen ud! Her ville lidt personlighedsudviklende terapi gøre underværker, - ligesom en smule eftertænksomhed vedr. egen adfærd og egne valg, - hvor udansk dette end måtte lyde, - altid er en glimrende ide! Og så kan man faktisk godt "nyde livet" i fulde drag UDEN at opføre sig lige så tåbeligt som alle de andre forprogrammerede og dybt alkoholiserede danske glatnakker!
Jeg kommer lige med en roman, men jeg håber I læser den alligevel :o)
Det er naturens gang: Hormonerne raser, der skal ske noget, man har overskuddet, det er en undskyldning for noget socialt samvær, i den alder har man den helt store lyst til byture.
MEN ... at det kan synes som et problem er jeg sikker på, at det skyldes denne misforståelse, der hedder "fri opdragelse". "Mine unger skal ikke opdrages på samme måde som mig selv!" Jeg ser MANGE forældre, som ikke har et forhold eller en mening til deres egne børns opdragelse. De bliver fra barnsben sidestillet med deres forældre; de skal tage stilling til, hvad familien skal spise til aftensmad. De skal bestemme, hvor familien skal hen i sommerferien. De skal tage stilling til, hvad familien skal se i sommerferien. Et eksempel på den manglende holdning til forældres opdragelse af deres børn, så jeg i TV2-nyhederne for et par år tilbage. Her diskuterede man, hvordan 10-12 årige piger ville efterligne deres idoler. Som f.eks. Britney Spears. De gik klædt på en måde, som mange kaldte for udfordrende med nedringet talje og en lille top. Hertil sagde en moder: "Man må da håbe for hende, at hun med tiden finder ud af, at det kan være farligt at gå så udfordrende klædt". Hun siger ikke NUL! til datteren. Det kan du gøre, når du har alderen til det. Næ, man prøver at ræssonere med barnet, men pigebarnet insisterer. Nå ja. Så må vi må håbe, at hun finder ud af det senere. Noget vattet. Og ikke fordi det hele skal være kæft, trit og retning. Men at børn ligefrem skal sidestilles med voksne mennesker? Er det kærlighed og omsorg? Hvis det er, synes jeg den er noget misforstået.
Når de bliver lidt ældre, så skal de selvfølgelig have lov til at blive ude, til de ikke gider mere. Igen holdningsløst og en sidestillen med voksne mennesker: "Det er dit liv. Du må foretage dine egne beslutninger og valg".
Ikke nok med det, så får de lov til at gå i byen. Nogle endda ugens 7 dage. Og nogle igen får endda et par hundrede kroner til det. I en alder af 13-14-15 år. Jeg var på disk første gang, da jeg var 13 år, så jeg har ikke været bedre selv. Men jeg skulle dæleme godt nok snige mig til den lille bytur. Og så gjorde jeg det, fordi jeg havde en fremmelig kusine, der lokkede kraftigt. Det foregår helt åbenlyst, og tilmed med forældrenes velsignelse i dag.
Hvordan skal børn og unge kunne styre noget som helst, når ikke der er voksne til at sætte grænser? Der er sq ikke meget tryghed og slet ingen grænser at hente hos de gamle. Grænser giver tryghed. Det giver barnet en følelse af, at der er nogen, der gider interesse sig for dem. At barnet skal have læsset lige så meget ansvar på sine små skuldre, som en voksen har (godt nok i en god mening), giver ikke følelsen og trygheden af, at mor og far bestemmer, og mor og far tager sig af mig.
Så I det dokumentarprogram fra TV2 for et par år siden? Her købte forældrene sprut ind til dem, de sad på deres værelser og drak sig stangstive, fordi de skulle til halfest. Og her må der ikke drikkes, så det galdt om at få en ordentlig koger på inden de skulle afsted. De var 14-15-16 år.
Nede i Ungdomsklubben "skulle de lære at drikke under kontrollerede former, og under opsyn". Da var jeg lige ved at stikke en finger en halsen, den udsendelse gjorde mig dårlig! At tro, at de lærer noget som helst? Det var bare endnu en lejlighed til at kunne fylde i hovedet.
Forældrene havde dannet en eller anden gruppe. De havde en turnusordning med at smøre madder til poderne, og gå med dem, så ikke de kom op at slås. Eller hvis de blev for fulde, var der nogen til at sørge for, at de blev kørt til udpumpning. Hva' fa.... er det for noget?! Skal de tages i hånden, når de skal i byen? SKAL de overhovedet i byen, når de er 14-15 år gamle til ud på natten? Skulle de ikke hellere have fået et minimum af opdragelse, så de havde en chance for at vide, hvordan man gebærder sig mellem andre mennesker? Jeg er ikke tilhænger af spanskrøret (så gammel er jeg ikke, at jeg har oplevet den tid). Men jeg er tilhænger af, at forældrene begynder at tage deres ansvar som forældre alvorligt.
Jeg er fast i min tyrkertro på, at det kan spores tilbage til forældrenes (holdningsløse) opdragelse af deres børn. Eller rettere: Manglen på opdragelsen af deres børn. Jeg TROR også det er derfor, at bl.a. kokain, rygeheroin og Extacy er så udbredt, som det er. Eller hvad der nu er på mode at tage. De unge ved sq ikke helt hvad det drejer sig om. Det vidner deres store forskrækkelse også om, når de bliver idømt flere års fængsel for at pushe. Det havde de måske gjort, hvis deres forældre havde taget sig lidt af dem og fortalt dem, at der findes rigtigt og forkert, og det skal du lære at kende forskel på.
Et lille surt opstød til VISSE forældre, ikke alle :o)
Tak, ird! :o) Jeg føler mig temmelig meget som det gamle fjols nede hos købmanden, der slynger om sig med "Unge nu tildag!" og "Nææææ, da JEG var ung, da ..." Håber der er andre, der kan følge mig? Er jeg forstokket? Er der noget om snakken? Eller burde jeg holde min kæft?
Jeg VED, at mange forældre vil føle sig stødt på manchetterne ved at læse dette indlæg, og at det vil alt andet end falde i god jord hos dem. Men så må jeg tage de knubs :o)
steen_hansen > Du kan tro jeg kan følge dig! Og jeg er endda af så nylig årgang at det for de flestes vedkommende virker som komplet uantageligt at jeg ikke forherliger de alkoholiserede brushoveders utænksomme fremfærd.
Jeg ser normalt ikke 16½ fra TV2, men så - pudsigt nok - noget om en familie her til aften, hvor ungerne bestemte farten, når de skulle på ferie. Der var en parterapeut i studiet, som får mange par ind til konsultation p.gr.a. den måde de havde "skruet" familien sammen på.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.