Avatar billede sunefr Nybegynder
26. april 2004 - 14:23 Der er 17 kommentarer og
2 løsninger

Lovligt at lægge musik ind hvis man har købt CD'en?

Hej!
Mit spørgsmål er om det er lovligt at lægge ind CD ind på sin computer som mp3-filer hvis man har købt den?
Jeg har nemlig en mp3 afspiller og ville gerne lægge min nye Franz Ferdinand CD ind på computeren og ned på min mp3 afspiller, men den er kopi sikret... Jeg bruger et program der hedder Easy CD-DA Extractor og det virker i hvert fald ikket???
Er der så ikke noget at gøre???

Tak for hjælpen!

Hilsen Sune
Avatar billede cdc Novice
26. april 2004 - 14:34 #1
Det skulle der ikke være noget problem i
Avatar billede cdc Novice
26. april 2004 - 14:35 #2
Hvis den er kopisikkret er det ikke lovligt da man skal bryde koden mener jeg, men er lidt i tvivl, da loven siger at man kan kopiere til eget brug
Avatar billede madschristensen Nybegynder
26. april 2004 - 14:56 #3
Hvis din mp3 afspiller understøtter direkte indspilning bryder du jo principielt ikke kopisikringen. Men jeg ville nok spørge direkte på: www.apg.dk
Avatar billede madschristensen Nybegynder
26. april 2004 - 14:57 #4
Det var s'følig et forkert link: http://www.antipiratgruppen.dk/ er det rigtige.
Avatar billede madschristensen Nybegynder
26. april 2004 - 14:58 #5
Fra APG:
Må jeg kopiere en original musik-cd eller film, som jeg selv har købt?

Du må gerne kopiere en original musik-cd eller film, som du selv har købt, men du må alene bruge kopien inden for din husstand, i din bil eller i dit sommerhus.

Men så siger de også:
Må jeg bryde en kopispærring på en musik-cd eller film?

Du må gerne bryde en kopispærring på en musik-cd eller film, hvis det er nødvendigt for, at du kan lytte til musikken eller se filmen.
Du må ikke bryde en kopispærring på en musik-cd eller film for at lave en kopi - heller ikke selvom kopien kun er beregnet til brug inden for din husstand, i din bil eller i dit sommerhus.
Avatar billede sunefr Nybegynder
26. april 2004 - 16:29 #6
Ja, så er der vel ikke noget at gøre! tak for hjælpen! Poster du et svar mads?
Avatar billede dmcn Praktikant
26. april 2004 - 16:33 #7
Jeg ville lade en retssag vurdere hvorvidt kopiering til eks. MP3-afspiller er ulovligt, for efter min mening er lovgivningen på det punkt alt for vagt formuleret.
"Du må gerne bryde en kopispærring på en musik-cd eller film, hvis det er nødvendigt for, at du kan lytte til musikken eller se filmen."
Jeg må høre min CD hvor jeg vil, og eftersom min MP3-afspiller ikke understøtter CD'er, må jeg konvertere CD'en til et format den kan forstå (MP3), så den kan afspille den. Med den tankegang synes jeg ikke man bryder loven ved at bryde en kopisikring for at afspille en CD på en MP3-afspiller.
Avatar billede stefmeister Nybegynder
26. april 2004 - 20:41 #8
Er helt enig... Mener ikke det burde være noget problem hvis du bryder kopi-spæringen for selv at lytte til den, i din mp3-afspiller. Og på den anden side, hvordan skulle de (APG) nogensinde opdage det? Hvis du ikke deler filerne på nettet, og du ikke downloader ulovlige filer, så opdager de det aldrig. Tvivler endda på at de ville gøre noget ved det hvis en af dine venner stikker dig. Deres bøde er 60 kr. for en musik cd, men de giver kun bøder osv. hvis man har meget liggene på sin computer, ikke kun for en enkelt - Stort set lovlig, CD. Så jeg ville tage chancen.

Du kan bruge MusicMatch Jukebox til at rippe cd'en med, den kan tage de fleste, selvom der er kopispæring på cd'en.
Avatar billede henninga Novice
27. april 2004 - 01:00 #9
For det første er det ulovligt, som Mads så fint skriver. Det er jo lige meget hvad de forskellige syntes og ikke syntes.
For det andet er det osse ulovligt her på eksperten at hjælpe med at bryde en kopisikring - det kan du læse i reglerne stefmeister.
Så det....
Avatar billede Beach Mester
27. april 2004 - 01:14 #10
Jeg har i tidernes morgen sendt en mail til kulturministeriet ang. samme problematik. Her er spørgsmål og svaret:

----->SPØRGSMÅL----->
Jeg mangler en lidt dybere teknisk fortolkning af følgende:
http://www.kum.dk/sw5335.asp

Citat:
Privat fremførelse af et værk er ikke en ophavsretligt relevant handling. Foranstaltninger, der forhindrer eller besværliggør den
personlige tilegnelse af et værk – typisk afspilning og afvikling af cd’er, dvd’er osv. i privatsfæren – omfattes dermed ikke af
beskyttelsen.
Citat slut.

Kan jeg med dette udsagn roligt og helt lovligt fremstille en kopi fra en kopisikret musik-cd til eget brug i det tilfælde at jeg rent
faktisk ikke har mulighed for at lytte til denne på anden måde?

Rent teknisk så findes der ingen software som kan afspille nogle kopisikrede musik-cdér "live" fra en pc, men hvis man tillader at
softwaren ligger en eller flere midlertidige filer (læs: mp3) ind på computerens harddisk så vil det være muligt at aflytte disse
musik-cdér.

Her kommer problemerne ind. I skriver på samme side følgende:
Citat:
I det omfang det er nødvendigt at omgå en kode eller kryptering for eksempelvis at kunne se en dvd-film eller lytte til en musik-cd
eller netradio i privatsfæren, vil dette ikke være omfattet af forbuddet.
Citat slut.

Dette må jo fortolket som, at der er lovligt at ligge midlertidige filer på ens computer da der ikke er andre metoder at omgås denne
kode på.

Citat:
Hvis fx en cd med kopispærring ikke kan afspilles på en cd-afspiller, er der tale om en mangel ved det pågældende produkt, og man
kan kræve at få varen byttet. Her er det reglerne i købeloven, der gælder.
Citat slut.

Indebære dette så ikke det modsatte??? At man ved en mangel på selv samme musik-cd skal bruge købeloven og kræve produktet
byttet da men ikke kan afspille dette?

Der har været rigtig mange skriverier rundt omkring på nettet omkring hvad man må og hvad man ikke må. Derfor bør i enten svare
på denne mail eller bringe det op i folketinget hvis der ikke er regler der klart fortæller forbrugerene hvad de må og hvad de ikke må.

Jeg kan kommer med mange eks. på debat omkring Subj. men vil begrænse mig til et enkelt som jeg selv deltager i lige nu:
http://www.eksperten.dk/spm/408943

Mvh. Allan Beach Jensen
<-----SPØRGSMÅL slut<-----

----->SVAR----->
"Det er iflg. specialkonsulent Martin Kyst fra kulturministeriet -> FULD LOVLIGT <- at ligge en kopi af en kopisikret CD på ens harddisk hvis dette er eneste mulighed for at afspille denne CD via en computer. Det er stadig ulovligt at lave en kopi CD til CD. Man må altså selv vælge om man vil prøve at knække koden for at lytte, eller om man vil benytte sig af købeloven og der i igennem forlange sine penge igen."

-------------->

KULTURMINISTERIET
J.nr. 2002.709-2/245



Til Allan Beach Jensen


I en e-mail af 3. oktober 2003 har du stillet en række spørgsmål vedrørende reglerne i ophavsretsloven om juridisk beskyttelse af
kopispærringer.

Du spørger bl.a., om det er tilladt at fremstille en midlertidig kopi på en computer med henblik på at afspille en cd med
kopispærring.

Kulturministeriet skal i den anledning oplyse, at det ikke er forbudt at omgå en kopispærring el.lign., i det omfang det er
nødvendigt for at kunne lytte til en musik-cd eller afspille en dvd-film. Afspilningen af eksempelvis en cd eller en dvd-film er
ikke en ophavsretligt relevant handling, og de tilfældige og flygtige fikseringer, der måtte opstå som led i denne proces, ændrer
ikke på dette faktum. Det er derimod forbudt at omgå en kopispærring med henblik på at fremstille en kopi. Det gælder, uanset om
formålet er at fremstille en sikkerhedskopi eller en kopi til brug i bilen eller sommerhuset.

Du spørger endvidere, om det ikke er købelovens mangelsregler, som finder anvendelse i det tilfælde, hvor en købt cd ikke kan
afspilles på normnal vis.

Det er korrekt, at hvis fx en cd med kopispærring ikke kan afspilles på en cd-afspiller, er der tale om en mangel ved det
pågældende produkt, og man kan kræve at få varen bytte i henhold til købelovens regler. Reglerne i købeloven har dog ikke forrang.
Man kan således vælge, om man vil forsøge at omgå en kopispærring med henblik på at afspille cd'en, eller om man i stedet vil gøre
sine mangelsbeføjelser gældende i henhold til købeloven.

Med venlig hilsen

Martin Kyst
specialkonsulent

<-----SVAR slut<-----

Så konklutionen på dit spørgsmål er ganske klart. Har du ->kun<- mulighed for at lytte til din CD på din MP3 afspiller / computer hvis du bryder kopisikringen må du gerne knække kopisikringen og kopiere skiven over på din MP3 afspiller.
Har du derimod mulighed for at lytte til din CD uden at kopiere CDén så må du i stedet gøre brug af købeloven og gå ned i butikken og kræve dine penge tilbage.

Sagt på klar og forståeligt dansk:
Du kan roligt kopiere din skive, der er ingen der vil komme efter dig mht. dette. Det eneste du ikke må gøre er at lave en kopi af skiven til en anden CD da dette er at bryde oprettighedsloven.

Håber dermed at slå fast hvad man må og ikke må:-)


//Beach
Avatar billede sunefr Nybegynder
27. april 2004 - 01:31 #11
Mange tak for hjælpen!
Avatar billede Beach Mester
27. april 2004 - 01:35 #12
Velbekommen, og selv tak:-)

//Beach
Avatar billede henninga Novice
27. april 2004 - 02:12 #13
Den konklusion er da helt hen i vejret beach.
En overførsel af musikken til en MP3 afspiller er en kopiering af musikken og det står da klart og tydeligt i svaret at det ikke er tilladt.
Det der er tilladt er "tilfældige og flygtige fikseringer", som jo da ikke er kopiering af hele musikstykker, men midlertidige data som er nødvendige for at kunne afspille CD'en.
Og du må omgå kopisikringen for at afspille - ikke for at kopiere.
En MP3 afspiller er ikke beregnet til at afspille CD'er hvorfor den ikke kan bruges til dette uden at kopiere musik over på den - og det er forbudt.
HenningA
Avatar billede Beach Mester
27. april 2004 - 03:28 #14
--->henninga
Jeg må skuffe dig, men mit tidligere svar er blevet bekræftet af kulturministeriet der i dette tilfælde er den højeste myndighed så længe der ikke findes dom i en ligende sag! Så vi kan intet røre ved de facts (læs: Retningslinier) som vores ministerie kommer med.
--->
Det der er tilladt er "tilfældige og flygtige fikseringer"....
--->
Den måde du fortolker mit svar fra kulturministeriet på er for egen regning. Som både kulturministeriet og jeg fortolker reglerne så kan man lovligt kopiere et kopisikret medie over på et software-medie hvis dette er eneste mulighed for at bruge mediet på den måde man ønsker. Er det ikke muligt af kopiere mediet over, er det ikke muligt at bruge musikken som det er tiltænkt, og man man forlange at få sine penge tilbage fra den forretning man har købt mediet.

Har du nogle klager til dette bør du ikke brokke dig til mig, men til kulturministeriet der har givet mig svaret. Det er ikke mig der laver reglerne, ej heller mig der beskriver hvordan disse skal tolket. Har du problemer og spørgsmål er jeg sikker på at du er velkommen til at sende en mail til:
Martin Kyst specialkonsulent. Hans direkte mailadresse er her:
mk@kum.dk Det er denne konsolent jeg har fået svaret fra i kulturministeriet.

Venlig hilsen  //Beach
Avatar billede olebole Juniormester
27. april 2004 - 04:07 #15
<ole>

henninga >> 20 års arbejde som lydtekniker, 10 års ægteskab med en professionel musiker med sæde i Statens Musikråd, medlemskab af KODA og Dansk Musikerforbund, samt en stor musiker-omgangskreds har overbevist mig om, at det sidste sted, man skal søge sandheden om piratkopiering - og lovgivningen herom - er hos APG.
Der er i branchen en stigende opfattelse af, de i høj grad arbejder udfra temmelig 'dunkle' og egoistiske motiver  :)

Det er i øvrigt pudsigt, at det seneste store forskningsprojekt om piratkopiering viser, den ingen - og i aller værste tilfælde kun ganske ringe - indflydelse har på nedgangen i CD-salget. Undersøgelsen er foretaget på Harvard.
Det har naturligvis intet med lovgivningen - eller om den skal overholdes eller ej - at gøre. Men det peger måske i retning af, at pladebranchen må indse, at problemerne i høj grad er selvforskyldt og vi måske på sigt kan slippe af med alle dens mere eller mindre tåbelige tiltag.

/mvh
</bole>
Avatar billede henninga Novice
04. maj 2004 - 00:33 #16
Nu prøver jeg lige igen - eksperten har jo været nede et par gange.
Ikke for at trække i langdrag, men her er spørgsmål fra mig til mk@kum.dk og svaret fra kulturministeriet - og her er vel ikke så meget at fortolke [beach]:
-----------------------------------------
Sendt 27-04-2004:

Hej.
Jeg vil gerne spørge, i et helt enkelt sprog, om det er tilladt at lægge en kopi af en kopisikret musik-CD over på en elektronisk MP-3 afspiller for derved at kunne høre musikken uden at anvende en CD-afspiller.
Musikken er udelukkende til privat brug indenfor husstanden.

Jeg håber du kan give mig et entydigt svar.

Med venlig hilsen

Henning Andresen
Slotsgade 17, 1.mf
6100 Haderslev
-------------------------------------------------------------
Modtaget 30-04-2004:

KULTURMINISTERIET
J.nr. 2002.709-2/316

Kære Henning Andresen

Tak for din e-mail af 27. april 2004, hvor du spørger, om du må kopiere en kopisikret cd til en mp3-afspiller.

Kulturministeriet skal i den anledning udtale følgende:

Det er ikke tilladt at bryde en kopispærring for at tage en kopi af en cd. Det betyder, at du ikke må bryde en kopispærring for at kopiere en cd til en mp3-afspiller.

Det er kun tilladt at bryde en kopispærring på en cd, hvis det er nødvendigt for at kunne lytte til musikken på en cd-afspiller.

Med venlig hilsen

Anne Sophie Gersdorff Schrøder

___________________________

Anne Sophie Gersdorff Schrøder
fuldmægtig
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Direkte tlf. 33 92 35 76
------------------------------------------------------------------
Det kan da ikke fortolkes på anden måde end at det er ulovligt - eller hvad ;o)
HenningA
Avatar billede stefmeister Nybegynder
04. maj 2004 - 13:32 #17
det lyder sådan.
Avatar billede stefmeister Nybegynder
04. maj 2004 - 13:33 #18
men så længe man ikke deler og har det liggende på sin computer, så finde de jo ALDRIG en.
Avatar billede henninga Novice
04. maj 2004 - 23:11 #19
Ja - men det er jo ikke dét sagen drejer sig om - vel ;o)
Det handler vel om, at de svar man får på eksperten er korrekte og ikke en eller andens fortolkning af noget som måske og hvis..............
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester