Virus eller spam?
En organisation jeg er webmaster for har i de sidste dage modtaget tusindvis af mails med tysk indhold. Det ser ud til at de kommer fra tyske emailadresser men også danske. Bl.a. Ofir. Det ser desuden ud til at nogen af dem er sendt fra vores egne emailadresser til os selv - men vi VED, de ikke er afsendt. Hvordan kan det lade sig gøre? Kan man snyde med afsenderadressen?Vi fjernede vores catch-all da mange af dem blev sendt til emailadresser der slet ikke eksisterer, men som så blev sendt direkte til vores hoved-emailadresse.
Er der en speciel virus i omløb, eller er det mere sandsynligt at det er en spammer der har fundet vores domæne og så bare sendt en masse emails til alle de navne han kunne finde på at sætte foran vores domænenavn.
Jeg hælder selv til den sidste teori, men kunne godt tænke mig at høre andres tanker om det.
DESUDEN - hvad kan man gøre ved sådan noget? Udover at blokere for diverse mails og bede vores host om at opdatere deres spamfilter?
Håber I kan hjælpe. Det er meget frustrerende.
