Avatar billede spocktt Nybegynder
21. juni 2004 - 15:01 Der er 11 kommentarer

Internettet fungerer kun halvt

Kære Eksperten.dk
Vi har den seneste tid tumlet med nogle mærkværdige og dybt frustrende problemer med Internettet, hvilken giver sig udslag i, at vi kun kan se nogle sider, andre ikke, mens andre igen er lang tid om at komme frem, som sad vi med et 33k analogt modem.

Der er ikke meget logik i, hvad vi kan se eller ikke se, men er der en generel tendens, må det være, at .dk sider er lettere at se end .com sider. Men det forhindrer os ikke i at kunne se en side som Allmusic.com, mens Bt.dk og Nordea.dk - og dermed netbanken - ikke kan ses, tillige med Google.com og mange andre sider. Den viser ikke en blank 'kan ikke vises'-side, men står derimod i venteposition på den forrige side. Jeg kan heller ikke få gang i Messenger, ikke opdatere XP Pro'en via Msn.dk/com, men derimod har jeg ingen problemer med at opdatere mit AVG-antivirus automatisk, hvilket jo foregår via Grisoft.com! Med andre ord: Der er ingen hovede eller hale i syndromet, og ingen af de 'eksperter' vi kender, forstår en fløjtende fis!

Vores maskine er en nyindkøbt Packard/Bell 40 gb/256 mhz, og alt andet fungerer (næsten) upåklageligt. Jeg har kørt antivirusprogrammet, som fik afinstlleret en trojansk hest (IST bar), jeg har afinstalleret min Sygate Firewall, jeg har kørt Ad-aware og Pest Patrol uden resultat. Jeg har desuden afprøvet andre Internet-browsere (Opera og Mozilla), og her er problemerne identiske.

Jeg kan desuden ikke bruge XP's gendannelsesprogram, for den tidligste dato er af en eller anden mærkelig årsag d. 22/5, selvom vi fik og installerede XP Pro i starten af maj.

Hvad søren er problemet? Og er den yderste konsekvens, at vi skal ud og investere i en ny harddisk?


Mvh.
Thomas Tiedje
Avatar billede googolplex Novice
21. juni 2004 - 15:16 #1
Har I prøvet at geninstallere hele skidtet ?
Avatar billede -l_jogge_l- Nybegynder
21. juni 2004 - 15:32 #2
SVARET:
http://fedora.redhat.com/

Og slip for VIRUSER!
Avatar billede halifax Nybegynder
21. juni 2004 - 15:54 #3
jogge - Det er flabet og useriøst at lægge et sådant svar. Der spørges IKKE om at bruge et andet OS.
Undlad at deltage, såfremt du ikke har en mere seriøs tilgang til spørgerens problem!!

spocktt - Er Java Virtuel Machine installeret på din ny pc?
Avatar billede spocktt Nybegynder
21. juni 2004 - 17:59 #4
Hej igen
Jeg svarer lige hver af jer:

googelplex: Jeg har kørt cd'en, så den 'overskrev' mine gamle instillinger, og dermed evt. fejl, ville jeg mene. Eller gjorde den? Jeg ved nemlig ikke, hvordan man afinstallerer. Kan du fortælle hvordan?

jogge: Der er ingen virus på min maskine.

halifax: Ja, JVM er installeret.

Mvh.
Thomas
Avatar billede googolplex Novice
21. juni 2004 - 19:22 #5
Hvis du har overskrevet sine gamle instillinger, så skulle den være god nok, men det er længe siden jeg selv har installeret (jeg ghoster).

Har du kontaktet din udbyder ?
Avatar billede spocktt Nybegynder
22. juni 2004 - 10:20 #6
Ja (TDC). De siger der ingen problemer er med linien.

Mvh.
Thomas
Avatar billede halifax Nybegynder
22. juni 2004 - 13:40 #7
Dit spørgsmål lader forstå, at d selv har god indsigt i problemet.

Oven på du ting du har beskrevet og har forsøgt, herunder TDC, kan der måske ikke udelukkes en hardwarefejl, fx. netkort, på din nyindkøbte Pachard Bell.
Det er herefter nærliggende om du gør indsigelse over for sælger med dokumentation for alt, du har forsøgt, herunder dette spørgsmål.
Avatar billede spocktt Nybegynder
22. juni 2004 - 17:40 #8
Æv, sådan noget sker altid for mig ;-) - selvom det selvfølgelig kan blive udgangspunktet på problemet. Med det lyder altså mærkværdigt, hvis en hardwarefejl kan forårsage, at nogle Internet-sider kan vises, andre ikke. Og som sagt siger TDC, at linien ikke fejler noget.

Rent formelt: Der er 2 års reklamationsret, vil det sige jeg til enhver tid kan gå ned og få byttet maskinen til en ny? - jeg mener, nu hvor XP er installeret?

Tak for hjælpen so far.

Mvh.
Thomas Tiedje
Avatar billede zhristian Nybegynder
23. juni 2004 - 00:58 #9
Nu ved jeg ikke helt, men du siger du har Windows XP og computeren er på 256 mhz?
Så vidt jeg ved, kræver XP en del mere for at kunne køre ordenligt? Kunne problemet ligge der?

Nogle der kan be/afkræfte det?
Avatar billede spocktt Nybegynder
23. juni 2004 - 14:55 #10
Næppe, da XP kom med maskinen.

Mvh.
Thomas
Avatar billede halifax Nybegynder
24. juni 2004 - 16:22 #11
Det der menes med beskrivelse af maskinen i spørgsmålet er måske: 40GB harddisk, 256MB RAM - og ikke noget om hvilken CPU i MHz??

Selv om du har AVG antivirus og nogle antispy programemr, kan du godt have fået "snavs" på maskinen. Læste for nylig anden info (kan ikke huske hvlken) om af nogle trojan/orme beskadiger fx. socket opsætningen (socket.dll) med det til følge, at nogle sider var meget langsome, og andre kunne ikke ses. Det ligner jo dit problem.

Du kunne prøve: gå på www.arlet.dk og hent spybot og hijackthis. Kør først Spybot og rens, hvad det finder, dernæst hijackthis og læg en log fra det på Eksperten i et nyt spørgsmål under virus.
Du må ikke "fix'e" noget selv før efter hjælp fra en log-ekspert - der skal nok være en eller anden, som hjælper.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester