Når man skriver en bog med titlen “The Nerd Reich”, lægger man ikke just skjul på sin skepsis over for de magtfulde personer i Silicon Valley.
Og man skal naturligvis heller ikke vide meget om moderne historie for at forstå titlen som en hentydning til et af historiens mest ondskabsfulde fascistiske regimer.
Så den amerikanske journalist Gil Duráns bog med den fulde titel ”The Nerd Reich – Silicon Valley Fascism and the War on Democracy” skal ikke læses som en neutral og objektiv analyse af den politiske udvikling blandt nogle af tech-branchens mest magtfulde ledere.
Tværtimod kalder Gil Durán den nuværende Trump-regering for fascistisk, Silicon Valleys toneangivende milliardærer for oligarker og deres syn på fremtiden for et angreb på demokratiet.
Samtidig er bogen på kort tid blevet en New York Times-bestseller, hvilket måske nok siger noget om den politiske polarisering i USA, men under alle omstændigheder er salgstallene et udtryk for stor interesse for bogens emne.
I bogen beskriver Gil Durán tech-bosser som den kontroversielle Peter Thiel, medstifter af Palantir og PayPal, Elon Musk fra SpaceX og Tesla og Marc Andreessen, medstifter af Netscape, som apostle i en ny teknologisk-politisk bevægelse.
Forfatteren gennemgår udviklingen fra det, han beskriver som en autoritær bevægelse i San Francisco-området, hvor Silicon Valley ligger, til dens gennembrud på den internationale scene og ambitionerne om et samfund med teknokrater i centrum.
Ifølge Durán har Silicon Valley ført krig mod demokratiet i årevis med alt fra manipulerede valgkampe i San Francisco og hemmelige projekter om landområder styret af private kræfter og såkaldte ”netværk-stater” til den aktuelle indflydelse i Det Hvide Hus.
Han mener således, at nogle af verdens rigeste mænd er i færd med at opbygge en alternativ politisk orden. Ambitionen er ifølge Durán at flytte magten fra demokratiske institutioner til private teknologiske eliter.
Gil Durán fremhæver bogen ”The Sovereign Individual” fra 1997 som afgørende i udviklingen. Forfatterne James Dale Davidson og William Rees-Mogg forestillede sig en fremtid, hvor teknologi svækker nationalstaterne og skaber en ny global elite, som kan frigøre sig fra traditionelle demokratiske strukturer.
Ifølge Durán fik det, der dengang lignede libertariansk science fiction, stor betydning for personer som Thiel, Musk og Andreessen.
Bogen starter endda med et citat af Peter Thiel. Her fremhæver han ambitionen om at bruge teknologi til at ændre verden og beskriver teknologi som et alternativ til politik.
Gil Durán kommer dog også med forslag til, hvordan befolkningen stadig kan nå at gøre oprør mod udviklingen hen imod det, han kalder tech-fascisme.
Hvorvidt Gil Duráns angreb i bogform mest er udtryk for en konspirationsteori, eller om det ligefrem er en nødvendig advarsel, før tech-fascismen tager over, må man som læser selv vurdere.
Men intet tyder i hvert fald på, at debatten om tech-milliardærernes indflydelse og ambitioner forsvinder lige med det samme.
