Efter udmelding i sidste uge: Dropper kæmpe-udsalg af Oracle-aktier for milliarder af kroner

Larry Ellison trækker plan om salg af 50 millioner af sine Oracle-aktier tilbage. Se hvorfor.

Artikel top billede

(Foto: Oracle/PR)

Oracle-rigmand Larry Ellison vil alligevel ikke sælge 50 millioner af sine Oracle-aktier.

Gik du håbede på, at du kunne købe nogle af Oracle-stifter Larry Ellisons aktier, bliver du nødt til at pakke håbet væk igen.

Ellison trækker nemlig sine plan om at sælge 50 millioner af sine aktier i selskabet tilbage, meddeler Oracle i en børsmeddelelse.

Aktierne ville i givet fald have indbragt den i forvejen hovedrige Larry Ellison i omegnen af 51 milliarder kroner.

Markedet har kendt til salgsplanerne siden sommer, i det Oracle her indberettede dem under den såkaldte 10b5-1-ordning, som i USA anvendes af personer med insider-viden til at handle aktier i deres firma.

Ellison, der historisk set meget sjældent sælger ud af sine Oracle-aktier, har dog ikke solgt en eneste aktie under ordningen, som han altså nu helt tager af bordet igen.

Årsagen skal vi formodentlig finde i Oracles kvartalsregnskab for Q1, der blev offentliggjort for få dage siden.

Det viste, at Oracle har meget høj vækst på hele 121 procent i sin cloud-division (som hedder Cloud Infrastructure), ligesom selskabet har landet AI-ordrer for mere end 30 milliarder dollar alene i de seneste tre måneder.

Det går altså fremad for selskabet efter en lang nedtur, der har betydet, at selskabets aktiekurs er dykket med 22 procent siden nytår - og 18 procent siden Ellissons salgsplaner blev offentliggjort i sommer.

Oracle har ikke givet nogen officiel forklaring på årsagen til annulleringen. Men meget kan tyde på, at Larry Ellison vurderer, at aktiekursen vil stige inden alt for længe - og at han derfor er opsat på ikke at sælge sine Oracle-aktier for billigt.

Efter mange år i skyggen af cloud-giganter som Amazon, Microsoft og Google har Oracle oplevet en markant genopblomstring som følge af AI-bølgen.

Selskabets cloud-forretning er vokset kraftigt, og Oracle er blevet en central leverandør af datacenterkapacitet til store AI-projekter.

Det har sendt selskabets markedsværdi til vejrs og gjort Oracle til et af aktiemarkedets helt store muligheder.

Fremgangen var så voldsom, at Oracle i efteråret 2025 kortvarigt nærmede sig en markedsværdi på en billion dollar, mens Larry Ellison i en periode vekslede mellem at være verdens rigeste og næstrigeste person, fordi hovedparten af hans formue er bundet i Oracle-aktien.

På få år gik Oracle dermed fra at blive betragtet som en aldrende softwaregigant til igen at være blandt verdens mest værdifulde teknologiselskaber.

Netop derfor kan Ellisons beslutning om at annullere salgsplanen også læses som et signal om tro på selskabets fremtid.

Ellison ejer fortsat mere end 38 procent af Oracle.

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Project Manager

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Netværksoperations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Java Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Admin By Request

    Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

    Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S