nye ændringer i dokumenter gemmes ikke efter opgradering?
Kære Alle.Jeg har opgraderet min vens word fra en ældre version til office 2003. Men der er nu et problem, som jeg umiddelbart ikke forstår; håber der er nogen der kan give en forklaring og løsning:
Jeg modtog denne mail fra ham:
-------------------------------
Kære Ronni
Det omtalte problem er der stadig.
Jeg forsøgte, som du sagde, at kopiere et dokument over i et nyt, men det gør ingen forskel. Jeg kan gøre i dette tilfælde en oversigt klar til printning, og når jeg lukker og derefter åbner dokumentet, er mine ændringer forsvundet – og jeg kan begynde forfra.
På den måde kan jeg selvfølgelig ikke genbruge mine ret talrige oversigter (især musikhistoriske).
Problemet er nu ikke nyt for mig, blot har jeg ikke været plaget af det her i det nye årtusind. Hver gang der kom et nyt version af word, havde jeg problemer med mine dokumenter – og oversigter hvor tingene skal stå nøjagtigt er særlig udsatte. I nogle tilfælde måtte jeg lave dem igen.
Men som sagt, det er nogle år siden, jeg har været udsat for det – indtil nu. Ganske vist har jeg vist kopier af de fleste ting, jeg har skrevet, men det er rart, at de også befinder sig i brugbar form i computeren.
Måske blander jeg i min ukyndighed to forskellige problemer sammen, faktisk har jeg vist aldrig før oplevet, at mine tilpasninger ”viskes ud” igen, når jeg vender tilbage.
Jeg er ked af at besvære dig med dette, men det vil give mig stresslignende problemer i den tid, der kommer.
Per
---------------------