Taget fra TDC:
http://presseloge.teledanmark.dk/koncernkommunikation/cgi-bin/kk_show_text_msg.cgi?Site=PL&Id=4102&Type=PressemeddelelseFalsk virusalarm i omløb
Der er ingen grund til at frygte, at mobiltelefonen går ned på grund af den falske mobilvirus.
Adskillige mennesker har det seneste døgns tid modtaget en skræmme-mail, der har cirkuleret på Internettet. I mailen fortælles det, at man skal passe på, hvis telefonen ringer, og displayet blinker med teksten: !?UNAVAILABLE?!
Mailen og virusalarmen er falsk.
Tilbage står dog, at mailen har skabt frygt hos blandt andre TDCs kunder - helt uden grund!
- Det er en af den slags mails, der desværre dukker op indimellem. Den må være sat i gang af nogle mennesker med en særdeles mærkelig form for humor, siger TDCs koncernsikkerhedschef Jørgen Erik Bo Madsen.
Som regel har sådanne falske virusalarmer kun et formål, nemlig at skabe flaskehalse i e-post systemerne når modtagerne lige pludselig sender mails til alle og enhver. Derfor beder Jørgen Erik Bo Madsen alle modtagere til at se bort fra opfordringen om at ”sende mailen videre til alle…” og i stedet sende den til for eksempel arbejdspladsens IT-ansvarlige eller søge information på en af de hjemmesider, som konstant holder øje med bl.a. sikkerheden på nettet. F.eks. csirt
For yderligere information kontakt:
TDC Pressesekretariatet 33 43 73 37
7. marts 2001