> jsc:
I skyndingen tidligere i aftes kom jeg udelukkende til at give dig links til begrebet ”kurvelængde” i kartesiske koordinater – dvs. koordinaterne x og y i et ”almindeligt” koordinatsystem.
Men det var jo mht. til vektorfunktioner, du direkte spurgte.
Der er imidlertid i virkeligheden ikke noget nyt under solen, idet det er blot to sider af samme sag.
Man kan anskue begrebet ”kurvelængde” ud fra flere andre former for koordinater og såkaldte parametriseringer. Se linket til sidst i dette indlæg.
NOTERNE fra Århus Universitet
Se fx noterne her (
http://home.imf.au.dk/emil/filer/genfortaellinger.pdf ) fra Århus Universitet i Matematik 11 på side 13-20. Du skal ikke læse det; det vil også nok forekomme dig temmelig svært...........:-)
På siderne 17-19 bevises formel 1.21 fra side 16.
Beviset ender på side 19, og lige efter dette på side 19 ser du ”Formlen for Kurvelængden fra Gymnasiet”.
Den er vist i Eksempel 1.22.
Det er formlen, når du har en vektorfunktion!
Som du kan se ligner den rigtig meget formlen i kartesiske
koordinater, som jeg gav dig i aftes!
B. RIEMANN og A. EINSTEIN - Almen Relativitetsteori
Bemærk i øvrigt at lige inden Eksempel 1.22 og lige efter beviset, der bemærker forfatteren (E.H. Lohse) at man bør se, at der er en nær sammenhæng mellem definitionen af det såkaldte Riemann-integral og så kurvelængde.
Det er en indikation af det, jeg antydede for dig i aftes, at kurvelængde har en dybere sammenhæng med andre geometriske strukturer i matematikken!
B. Riemann var i øvrigt manden, der generaliserede Gauss’ ideer fra 1827 om differentialgeometri.
Den matematiske beskrivelse af krumme geometrier, som B. Riemann således udviklede i 1860'erne (riemannsk geometri), var den form for geometri, som Einstein anvendte i sin formulering af den ”almene relativitetsteori” fra 1915.
FLERE LINKS
Her er yderligere links til nok det allermest omfattende og udbyggede (virkelig flotte) sted på internettet om matematik:
http://mathworld.wolfram.com…….og specifikt om
KURVELÆNGDER
http://mathworld.wolfram.com/ArcLength.htmlHer kan du specielt se kurvelængde beskrevet i flere forskellige koordinater og parametriseringer og den N Æ R E sammenhæng der er mellem dem alle - hvilket trods alt jo klart må forventes i sagens natur.
Dette blev noget omfattende, men jeg håber at det gav dig input til at komme videre med kurvelængder.
Og så måtte jeg jo også svare specifikt med henblik på vektorfunktioner, som jo var dit konkrete spørgsmål.
God fornøjelse.